Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sarothamnus - Sarpa - Sarpedon - Sarpen - Sarpfossen - Sarpi, Paul - Sarpsborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke findes, maa det tilvejebringes paa den
paagældende Plads.
P. F.
I Skove dyrkes S. undertiden, fordi den
menes at være et godt Foder for Harer. Den
kan dog let blive et skadeligt Ukrud, som
vanskelig udryddes, idet der kommer mange
Stødskud, naar man hugger den af, og Rodskud,
naar man prøver at rydde den, ligesom den
let saar sig selv. Den bedste Fremgangsmaade
mod S. er at lade Planterne i Ro vokse saa
højt op, at man kan udtynde imellem dem uden
at faa Stødskud, og derefter underplante dem
med den Træart, som skal danne den
fremtidige Bevoksning. Da den, som de andre
Ærteblomstrede, er kvælstofsamlende, bruger man
den ved Hedeplantning som en Hjælp for
Rødgranen. Udenlandsk (tysk) Frø har stor
Spireevne, men Planterne dræbes let af Frost. Frø
af den opr. danske Form har ringe Spireevne,
og Planterne vokser langsomt, men staar sig
mod Frosten.
C. V. P.
Sarpa, Flod i storrussisk Guv. Zarizyn,
udspringer paa Østsiden af Ergheni-Højderne og
strømmer med nordlig Retning gennem en
Række Søer, mellem hvilke Strømmen udtørrer
om Sommeren, og af hvilke den sidste er den
38 km lange Sø S. Efter et Løb paa 160 km
udmunder S. i Volga neden for Sarepta.
(H. P. S.). N. H. J.
Sarpedon, Navn paa een ell. to mytiske
Personligheder fra den gr. Sagntid. I Iliaden
tales om en Søn af Zeus og Laodameia, der
bærer Navnet S., en straalende Helt, sammen
med Glaukos Fører for Lykiernes
Hjælpetropper hos Trojanerne i Striden om Ilios. Efter en
mandig Kamp falder han for Patroklos’ Haand
(16. Sang). Efter Zeus’ Bud bragte Søvnen
og Døden hans Lig til Lykien til Jordefærd.
Hos Hesiodos og andre, senere Forfattere
omtales en S., der kaldes Søn af Zeus og Europa,
Broder til de kendte Konger Minos og
Radamanthys paa Kreta. Efter en Strid med
Broderen Minos skal han være draget til Lykien.
Snarest er der i disse og andre Traditioner Tale
om een og samme Personlighed, en Heros, der
hørte hjemme bl. Lykierne og de dem
nærstaaende Karere og Kilikere. Han nævnes ogsaa
som Grundlægger af Byen Milet.
H. A. K.
Sarpen (Sarpfossen), gl Navn Sarpr,
Glommens højeste Fos, ligger c. 20 km op fra
Mundingen af Glommens østre Løb. Den har
22 m’s Fald paa 60—70 m’s Længde. Dens
Vandføring er meget forsk. til forsk. Aarstider, idet
den varierer mellem 100 og 3500 m3 pr. Sek.
Opgives at repræsentere 70000 effektive H. K.,
hvoraf 1919 44000 var udbygget. Ndf. S. gør
Glommen 2 stærke Krumninger paa den 3 km
lange Strækning ned til Sandesund og har der
under Flom en Række stærke Strømmer og
Smaastup. Glommen er paa denne Strækning
ufarbar for Baade og Fartøjer. Ndf. Sandesund
er derimod Elven farbar endog for store,
søgaaende Skibe ved de fleste Vandstande. S. har
været en stor Hindring for Tømmerflaadningen
i Glommen, hvilken Vanskelighed dog nu er
omgaaet ved det 1887 tilvejebragte Anlæg af en
Tømmerrende. I ganske særlig Grad var S.
hinderlig for Tømmerflaadningen indtil Aar 1853, i
hvilket Aar man sprængte bort et lige under
Fossen liggende stort Klippestykke ell. Skær ved
Navn Hollebystenen (Helgebystenen). S.
frembyder, særlig i Flomtiden, et pragtfuldt Skue;
men den siges at have været endnu smukkere,
før Hollebystenen blev bortsprængt. Over S.
blev der i Aarene 1852—54 bygget en meget
vakker Hængebro for Hovedvejen fra
Sarpsborg til Fredrikshald. Denne Bro blev 1877
forandret og paabygget en Etage for tillige at
kunne tjene som Jernbanebro. Ved S. ligger 2
store Brug, Hafslund paa den venstre og
Borregaard paa den højre Side. Den østlige Halvdel,
som ejes af Aktieselskabet Hafslund, blev
1897—98 udbygget til et moderne stort
Vandkraftanlæg, hvor der er installeret Motorer paa
tilsammen c. 25000 H. K. I Forbindelse med det
store Vandkraftanlæg byggedes en elektrisk
Kraftstation, som foreløbig monteredes med
elektrisk Maskineri. Kraften herfra anvendes til
Drift af en Karbidfabrik samt i et elektrisk
Kraftoverføringsanlæg langs Elven til
Fredrikstad By og nærmeste Omegn. Videre anvendes
en Del Kraft til en elektrisk Jernbane samt til
Drift af en Sulfitfabrik. Den vestlige Halvdel af
S. anvendes til Drift af flere industrielle Anlæg
paa Borregaard, Kraft og Lys til fl. Fabrikker
samt Lys til Sarpsborg By. (Litt.: B.
Christophersen, »S. historie fra 1016« [1901];
»Norges næringsliv«: »S. og Omegn«. Med
Indledning af N. S. Olsen [1908]; K. S.
Andresen, »S.« [1914]).
(P. N.). M. H.
Sarpfossen, se Sarpen.
Sarpi, Paul (Fra Paolo), Servitermunk,
f. 14. Aug. 1552 i Venedig, d. 14. Jan. 1623, var
inden for den kat. Kirke sin Tids kraftigste
Modstander af Pavedømmet. Han blev tidlig
Provincial- og senere Generalprokurator inden
for sin Munkeorden. Da der udbrød Strid 1606
mellem Republikken Venedig og Pave Paul V,
stillede S. sig straks paa sin Fødebys Side og
forstod at opagitere Stemningen baade bl.
Gejstlige og Læge saaledes, at et Interdikt, som
Paven lagde paa Republikken, blev ganske
virkningsløst, og allerede 1607 maatte Paven tage
det tilbage. Siden den Tid har Paverne i øvrigt
aldrig paalagt Interdikt. Under Striden skrev
S. adskillige Skrifter mod Pavedømmet og
Jesuitismen. 5. Oktbr 1607 blev S. overfalden og
haardt saaret, sikkert paa Foranledning af hans
kirkelige Modstandere. Han overlevede dog
Attentatet og fik Tid og Lejlighed til at skrive
det Værk, som især har gjort ham berømt,
Istoria del concilio Tridentino (1619). Han
gennemgaar her kritisk Tridentinerkoncilets Historie og
Bestemmelser med skarpe Udfald mod
Pavedømmet. Man har ment, at S. inderst inde var
Protestant, og i hvert Fald nærede han stor
Interesse for de Evangeliske, men noget sikkert
lader sig dog ikke fastslaa. Hans Værker er
bl. a. udgivne i Verona 1761 fl., hans Breve (ved
Polidori) i Firenze 1863. (Litt.: A.
Bianchi-Giovini, Biografia di P. S. [Zürich 1846]).
A. Th. J.
Sarpsborg, Købstad ved Glommen paa
Vestsiden af den bekendte Fos Sarpen, c. 16 km fra
Glommens Munding. (1920) 10947 Indb. Byen har
en forholdsvis meget stor Udstrækning, idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
