Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sarpsborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ejendommen Borregaard i Østfold Fylke fra
1912 er indlemmet i Byterritoriet. S., som
tidligere havde et Areal paa 3,84 km2, er ved
denne Regulering vokset til 7,64 km2. — Det gl
S. var en af Norges
ældste Byer. 1016 lod
nemlig Olaf den Hellige den
Tange, der stikker frem
i Glommen paa
Nordsiden af Sarpen
(Sarpfossen), afgærde ved en
Jordvold og en Grav.
Indenfor byggede han en
Kongsgaard og en
Mariakirke, omkr. hvilke der
dannede sig en Stad.
Denne kaldtes i den
ældre Tid Borg, hvilken Benævnelse genfindes i
Navnene Borgarting (der holdtes paa Skt Maria
Kirkegaard), Borgesyssel
og Borregaard
(Borgargerdi). Fra Midten af 13.
Aarh. optages Navnet S.
Nogen betydelig By blev
S. aldrig. Den led
gentagne Gange meget
under Datidens Krige, og
1567 blev den saa godt som
fuldstændig opbrændt af
Svenskerne. I St f. at
genopføre Byen paa
samme Sted, besluttedes
derpaa at anlægge en
Købstad ved Glommens
Munding ɔ: Fredrikstad. Der
blev dog tilbage nogle
Levninger af S. under
Navn af »Gamlebyen«. En
Husklynge, der nu
benævnes »Gleng«, vedblev
endog, som Levning af det gl
S., at staa under
Fredrikstads Jurisdiktion helt til
1827. 1839 besluttedes
Anlægget af den ny Købstad
S., i hvilken
indlemmedes de allerede
tilstedeværende Bebyggelser
Gleng, Gamlebyen og
Sannesund (ved Glommen
noget ndf. Sarpen, omtr.
der hvor Elven begynder
at blive sejlbar). Herved
er S. kommet til at
bestaa af fl., temmelig langt
fra hinanden liggende
Dele. Det egentlige,
større Byanlæg findes oppe paa Tuneraet i
Nærheden af Glengshølen. Herfra strækker en
lang Gade, Skt Maries Gade ell. Gamlebyen, sig
Ø. over. Mod Syd gaar en endnu længere Gade,
Sannesundsgaden, ned til Bebyggelsen ved
Sannesund, Byens Havnestad, der ligger 2 km fra
den egl. By. Langs Glommen ovf. Sannesund
har man desuden inden for Byens Grænser et
Par Husklynger, Helgeby og Boderne, og
hinsides Elven, altsaa uden for Bygrænsen, den
temmelig store Bebyggelse paa Hafslunds Grund.
Uden for Bygrænsen ved Sannesund strækker
sig mod V. en temmelig stærkt bebygget
Forstad paa Gaardene Alvums og Yvens Grund. En
meget stor Del af S.’s Territorium er endnu
ubebygget. — 1843 fik Byen egen Byfoged, og
1859 blev den eget Sognekald. S. gennemskæres
af den bredsporede Smaalensbane, der har
Station smst. Paa Glommen underholdes daglig en
livlig Dampskibsforbindelse med Fredrikstad,
hvorhos endog store Skibe kan gaa op til
Sannesund og laste. Broen over Sarpen, der blev
bygget 1852—54, er et af Landets smukkeste og
dristigste Bygværker af den Art. Den blev
ombygget 1877 for tillige at kunne tjene som
Jernbanebro. — Savbrugsprivilegiernes Ophør 1860
var til Skade for S., ligesom ogsaa L. af 1857,
om Udvidelse af Handelsfrihed paa Landet,
bidrog til, at Byen gik meget tilbage. Senere er
Byens Fremgang væsentlig knyttet til de store
Bedrifter: Karbidfabrik, elektrokemisk Fabrik,
Cellulosefabrik, mekanisk Værksted, Teglværk
m. m., som hører under Borregaard. Af andre
industrielle Anlæg maa særlig nævnes: De
forenede Feldspatbrud, Norsk elektrisk
Metalindustri, Pap- og Papirindustri, m. m. A/S Hafslund
har en elektrisk Kraftstation, der fordeles til en
Karbidfabrik og til elektrisk
Kraftoverføringsanlæg langs Elven ned til Fredrikstad By og
Omegn, til en elektrisk Jernbane for Godstrafik
fra Sannesund til Fabriktomterne og derfra
 |
| Sarpsborg Byvaaben. |
 |
| Situationsplan over Sarpsborg. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
