Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sasaram - Sasbach - Saschen - Sasebo - Saseno - Sasinek, František - Sasiu - Saskatchewan (Flod i Canada) - Saskatchewan (Provins i Canada)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sasaram, By i Distriktet Shahabad,
Bengalen med (1911) 23097 Indb. og Sher Shah’s
Grav, et Bygningsværk af høj arkitektonisk
Værdi.
M. V.
Sasbach [’zasbak], lille By i Baden. Under en
Fægtning her, 27. Juli 1675, blev Turenne
dødelig saaret (den fr. Regering har oprejst en
Obelisk til Minde herom).
Saschen [’saзin ell. sa’зen], russ.
Længdemaal (Favnemaal) = 3 Arschin = 7 Futi = I
2,13358 m. 1 Kubik-S. = 9,7124 m3.
(N. J. B.). Th. O.
Sasebo, Saseho, Havneby i det sydlige
Japan, ligger paa Vestkysten af Øen Kiusiu,
(1920) 87077 Indb. S. har en god og velbeskyttet
Havn, der i nyere Tid er omdannet til en stærk
Krigshavn. Ved sin Beliggenhed nær ved
Korea-Strædet kom S. til at spille en stor Rolle under
den russ.-jap. Krig. S. er ved Jernveje
forbundet med Nagasaki, Kumamoto og Moji.
(H. P. S.). M. V.
Saseno, i Oldtiden Sason, lille Ø i
Adriaterhavet, ligger ved Kysten af Albanien i
Mundingen af Avlona-Bugten og er at betragte som en
Slags Fortsættelse af Kap-Glossa-Halvøen. S. er
en 990 ha stor og 331 m høj Klippeholm, som
Englænderne tog sammen med de ioniske Øer,
og som med disse kom til Grækenland. 1913
stredes Grækenland og Albanien om S., som
Grækerne gav Afkald paa 24. Maj 1914,
hvorefter Italienerne besatte den 30. Oktbr s. A.
(H. P. S.). N. H. J.
Sasinek, František, slovakisk Forf., f.
1830 i Nordungarn, hvorfra han, efter 1853 at
være blevet præsteviet, blev forvist p. Gr. a.
sin slovakiske Patriotisme. Han tog Ophold i
Østerrig og udfoldede her en frugtbar
Virksomhed som hist. Skribent. Hans Arbejder, der
behandler Magyarernes og Slovakernes
Historie, er skrevne paa Slovakisk (f. Eks. »Dejiny
Královstva Uhorskeho« [»Kongeriget Ungarns
Historie«, 1869—71], »Dejepis Slovákov«
[»Slovakernes Historieskrivning«, 1895], »Država
Velkomoravská« [»Det stormähriske Rige«, 1896]).
Dog udgav han 1875 paa Tysk »Die Slovaken«.
K. S.
Sasiu, Ø i Japan, d. s. s. Sado.
Saskatchewan [səs’kät∫iwån], Flod i
Dominion of Canada, opstaar af 2 Kildefloder North
S. og South S. ell. North Branch og South
Branch, der begge udspringer i Rocky
Mountains og strømmer i hovedsagelig østlig Retning,
indtil de i Prov. S. forener sig, hvorefter
Floden 454 km længere mod Ø. udmunder i Lake
Winnipeg. North S. udspringer under 52°
n. Br. fra 6 Gletschere, og optager Syd fra Clear
Water og Battle River. North S. er 1241 km lang
og ret vandrig, men af ringe Dybde og med
Strømsnævringer. South S., der i sit øverste
Løb kaldes Belly River, udspringer i Staten
Montana i U. S. A. og optager N. fra sine
vigtigste Tilløb Bow River og Red Deer River.
South Branch er 1304 km lang, mere vandrig
end North S. og med et endnu mere rivende
Løb. Hovedstrømmen S. er en Flod af betydelig
Mægtighed. Et Par Steder danner den
Strømhvirvler, af hvilke de største er Grands Rapids
i Nærheden af Lake Winnipeg, hvor den
udmunder efter at have gennemstrømmet Cedar
Lake. Lake Winnipegs Afløb til Hudson Bay,
Nelson, kan betragtes som S.’s nedre Løb.
G. Ht.
Saskatchewan [səs’kät∫iwån], Prov. i
Dominion of Canada, grænser mod S. til U. S. A.
(North Dakota og Montana), mod Ø. til Prov.
Manitoba, mod V. til Prov. Alberta, mod N. til
Nordvestterritorierne. Sydgrænsen ligger under
49° Br., Nordgrænsen under 60° Br. Arealet er
652000 km2. Landet er for største Delen
Højslette og ligger gennemgaaende c. 500 m o. H.
Athabaska Søen i den nordligste Del af Prov.
ligger dog kun 210 m o. H., og længst mod SV.
hæver Terrænet sig i Cypress Hills til 1294 m
o. H. Klimaet er udpræget kontinentalt. Prince
Albert, der ligger omtr. midt i Prov., har ÷
20,4° i Middeltemp. for Jan., 16,7° for Juli.
Nedbøren er ikke betydelig, men falder
overvejende i Maanederne Maj—Septbr, hvilket er
meget heldigt for Agerbruget. Tørrest er den
sydligste Del af Prov., hvor der falder mindre
end 25 cm Nedbør om Aaret; her har den
naturlige Plantevækst Karakter af Busksteppe,
men lidt nordligere breder Græssteppen sig.
Omkr. S. Floden, der gennemstrømmer Prov.
fra V. til Ø., er Prærien blandet med Skov, og
herfra mod N. er Landet dækket af tæt
Naaleskov. Skovlandet er rigt paa Søer og Floder,
deriblandt Churchill River. Store Strækninger
indtages dog af Sumpe og Moser, særlig længst
mod N., mellem Reindeer Lake og Athabaska
Lake, hvor Skoven er ret sparsom p. Gr. a.
Sommerens Korthed. Prov.’s Indb. (1921: 757510)
lever næsten alle i Prærien og den sydligste
Del af Skovlandet, hvor Klimaet egner sig
fortrinligt for Hvedeavl. 1923 var 10562000 ha
under Dyrkning, og der produceredes Korn o. a
Agerbrugsprodukter for 249 Mill. Dollars. 135,5
Mill. Bushels Hvede, ell. Halvdelen af hele
Kanadas Hvedehøst, frembragtes i S., desuden
96,9 Mill. Bushels Havre, 17,4 Mill. Bushels Byg
og 6,1 Mill. Bushels Hørfrø. Kvægbestanden var
1137000 Heste, 404000 Malkekøer, 1131000 Stkr
andet Hornkvæg, 137000 Faar, 680000 Svin,
9102000 Stkr Fjerkræ. I de tørreste Egne mod
SV. drives ekstensiv Kvægavl uden Agerbrug;
men ellers drives Kvægavl og Agerbrug i
Forening. I den sydligste Del af Prov. findes store
Lejer af Brunkul, anslaaet til 200 Mill. t. Der
brødes 1923 442000 t. Skønt Agerbrug er langt
det vigtigste Erhverv, har de hurtigt voksende
Byer dog en ret livlig Industri; 1921 fandtes
2027 industrielle Etablissementer, der
beskæftigede 7235 Mænd og producerede for 50 Mill.
Dollars. S. f. Saskatchewan og North
Saskatchewan River er Landet velforsynet med
Jernbaner; 1923 var 10380 km Jernbane i Drift. —
Prov. S. oprettedes 1905 af Territoriet S. og
Dele af Territorierne Assiniboia og Athabaska.
Den regeres af en Viceguvernør og en
lovgivende Forsamling paa 63 Medlemmer. Kvinderne
fik Valgret 1916. En stærk Indvandring
foregaar hertil, som til det øvrige kanadiske
Prærieland. 1901 levede kun 91279 Mennesker inden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
