- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
1012

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saugman, Christian Ditlev Trappaud - Saugues - Saugus - Sauherad - Saujon - Saul - Saulcy, Louis Félicien Joseph Caignart de

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Formand for den internat. Forening
Pneumothorax artificialis. I sine sidste Aar optog S.
med største Held den kir. Behandling af
Lungetuberkulosen. Et Mindeskrift for S. blev udgivet
1925.
J. S. J.

Saugues [so.g], By i det sydlige Frankrig,
Dept Haute-Loire, i Margeride-Bjergene
(Højfrankrig) og ved Seuge, VSV. f. le Puy, 3800
Indb. S. har Slotsruiner. Uldvæverier.
E. St.

Saugus [’så.gəs], By i U. S. A.,
Massachusetts, ligger 14 km N. f. Boston. (1910) 8047
Indb. S. har stor Tilvirkning af Fodtøj og
Flonel.
G. Ht.

Sauherad [’sä^u-] (tidligere Saude), Herred
i Nedre Telemark Sorenskriveri, Telemark
Politidistrikt, Telemark Fylke, 336,9 km2 med (1920)
3878 Indb. S. udgør S. Sogn af S. Præstegæld.
S. begrænses af Herrederne Lunde, Bø, Heddal,
Øvre Sandsvær, Gjerpen og Holla. S. ligger
omkr. Hitterdalsvandets (16 m o. H.) søndre og
Norsjøs (15 m o. H.) nordre Del. De to største
Elve inden for Herredet er Hitterdalsvandets
Afløb Tinne og Seljordsvasdraget ell. Bøelven.
Hitterdalsvandets, Tinnes og Norsjøs Dalføre
er en Fortsættelse af den egl. Hitterdal. Det er
Herredets folkerigeste Strøg med veldyrket
Land paa begge Sider af Hitterdalsvandet og
dets Afløb. I den søndre Del paa Norsjøs østre
Bred er der Fjeldskraaninger med enkelte
Gaarde nærmest Vandet; medens derimod
Norsjøs vestre Bred bestaar af en ikke synderlig
bred, men veldyrket Bakkeskraaning med
mange Gaarde. Bøelvens Dalføre er, særlig paa
Elvens nordre Side, aabent og veldyrket. Bl. de
højeste Fjeldtoppe kan mærkes Høgelifjeld 638
m), Eiangsfjeld (804 m) og Narefjeld (787 m).
Der findes over 60 Vande og Indsøer, som helt
ell. delvis tilhører dette Herred. Den dyrkede
Mark ligger saa godt som udelukkende i de to
Hoveddalfører. Af Arealet er 29,1 km2 Ager og
Eng, 205,5 km2 Skov, 31,0 km2 Ferskvand,
Resten er Snaufjeld, Udmark og Myr.
Havnegangene er smaa. God Skov findes især paa den
vestre Side af Hitterdalsvandet, Tinne og
Norsjø, medens Skoven paa Vasdragets Østside er
stærkt hugget. Af industrielle Anlæg kan særlig
nævnes et Par Teglværker og et Par Møllebrug,
et Frørenseri, et Farveri, et Garveri, Hjulfabrik
m. m. Hovedvejen fra Skien om Holla kommer
ind i Herredets sydvestlige Del, passerer lige
forbi Saude Kirke og gaar noget N. f. samme
over paa Tinnes østlige Bred (Færgested),
hvorefter den fortsætter N. over langs
Hitterdalsvandets østlige Strand. Telemarkens
Ungdomsskole ligger paa Gvarv. Sørlandsbanen passerer
gennem Herredet, som ogsaa staar i
Jernbaneforbindelse med Skien. Paa Hitterdalsvandet og
Norsjø med mellemliggende Elv underholdes
regelmæssig Dampskibsfart. — Antagen Formue
1922 var 16,9 Mill. Kr. og Indtægt 2,6 Mill. Kr.
(Litt.: »Norges Land og Folk«: Amund
Helland
, »Bratsberg Amt« [Oslo 1900]).
(P. N.). M. H.

Saujon [so’зå], By i det vestlige Frankrig,
Dept Charente-Inférieure, ved Seudre, S. f.
Rochefort, 3100 Indb. S. har en mindre Havn,
Fabrikation af Landbrugsredskaber, betydelig
Torvehandel og Handel med Fisk.
(M. Kr.). E. St.

Saul, hebr. Sha’ul (»eftertragtet«, »elsket«)
Søn af Kish af Benjamin Stamme, den første
israelitiske Konge. Om hans Kongevalg fortælles
der i Samuelsbøgerne væsentlig forsk. paa to
Maader. Den ene Fremstilling lyder saaledes:
S., en ung statelig Mand, et Hoved højere end
alt Folket, blev af Jahve udset til Konge for at
frelse Folket fra Filistæerne. Da nogle Æsler
var løbet bort for Faderen, sendtes S. og en
Slave efter dem, og de søgte Seeren Samuel.
Denne salvede ham efter Jahve’s Indskydelse,
og S.’s Sjælekraft giver sig kort efter Udslag i
Ekstase, da han kommer mellem en Flok
Profeter. S. lægger sin Kongeevne for Dagen ved at
befri Byen Jabesh for Ammonitterne og
bekræftes derpaa som Konge i Gilgal. Hans
Virksomhed koncentrerer sig nu om Kampen mod
Filistæerne, hvori hans Søn Jonatan udmærker sig
(1. Sam. 9, 1—10, 16; 11; 13—14). Efter den
anden Fremstilling forlanger Israelitterne en
Konge af Samuel, hvori han ser et Oprør mod
Jahve. Dog giver han efter og samler Folket i
Mispa, hvor S. vælges ved Lodkastning,
hvorefter Samuel holder Afskedstale til Folket (1.
Sam. 8; 10, 17—27; 12). S. vandt en stor Sejr
over Amalekitterne (1. Sam. 15); med
Filistæerne havde han Kamp lige til sin Død. En stor
Del af Fortællingen optages af Forholdet til
David (s. d.). Denne optraadte i S.’s Tjeneste,
men vandt saa stort Navn, at S. ikke mere
kunde hævde sin Høvdingeære som den største, der
bar de andre. Derfor maatte han nedkæmpe
David, der imidlertid aldrig optraadte aabent
som hans Medbejler. Denne Kamp faar
yderligere sin særlige Tragik derved, at S.’s Søn
Jonatan var David’s Ven og ikke vilde svigte
ham for at hævde sin Slægt. Gennem alt dette
undergravedes Harmonien i S.’s Sjæl, og den
blev syg. I sin Hjælpeløshed søgte han en
Spaakvinde i Endor for at faa Samuel manet frem
og faa hans Raad. Dagen efter faldt han
sammen med Jonatan i Kampen mod Filistæerne
paa Gilboas Bjerg, og hans Fjende David arvede
hans Værk. S.’s Kongedømme adskiller sig
tydeligt fra det senere israelitiske Monarki. Han
hører til den gl Høvdingetype, der vinder
Herredømme i Kraft af Evner og Sejre, men hvis
Indflydelse ikke gaar ud over det, han personlig
kan beherske. Han boede paa sin Gaard i Gibea,
en lille By lidt N. f. Jerusalem. Men gennem
sit Forhold til det israelitiske Imperiums
Grundlægger, David, der optraadte som hans
Arvtager, kom han for Eftertiden til at staa som
den, der først havde grundlagt Kongedømmet,
og derpaa blev forkastet. Denne Betragtning
har allerede sat sit Præg paa Fortællingerne i
det gl Test., saaledes i den ovenfor omtalte
anden Fremstilling, der er Kongedømmet
fjendtlig, og i Fortællingerne om hans Forkastelse,
der begrundes paa forsk. Maade ved Ulydighed
mod Samuel (1. Sam. 13, 7—15; 15, 10—35).
(Litt.: F. Buhl, »Det israelitiske Folks
Historie« [6. Udg. 1922] S. 134—185; Johs.
Pedersen
, »Israel« [1920] S. 137—141, 214—219).
J. P.

Saulcy [so’si], Louis Félicien Joseph
Caignart de
, fr. Numismatiker og
Orientalist, f. 19. Marts 1807 i Lille, d. 4. Novbr 1880 i
Paris. S. optoges 1826 i Ecole Polytechnique,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/1044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free