- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
1072

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scheidemann, Philipp - Scheidemantel, Karl - Scheidt, Samuel - Scheik - Scheil, Vincent - Schein, Johann Hermann - Scheiner, Christoph - Scheiner, Julius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mand« at kunne underskrive Versailles-Freden.
Han blev derefter atter Partifører paa
Rigsdagen og udnævntes Jan. 1920 til
Overborgemester i sin Fødeby Kassel. S. er utvivlsomt
en af de mest fremragende politiske Begavelser
i Nutidens Tyskland, en kraftig og beslutsom
Personlighed, som Taler vittig og skarp,
elegant og klar, men som de andre ledende Mænd
i hans Parti stod han i Virkeligheden ganske
uforberedt over for de Begivenheder, der brød
ind over Tyskland først med Verdenskrigen og
siden med Revolutionen. 1921 udgav han en
interessant Skildring af sin Politik i disse Aar:
»Der Zusammenbruch«. 1922 holdt han efter
Indbydelse fra Studentersamfundet Foredrag i
Kbhvn. (Litt.: J. Fischart, »Das alte und
das neue System« [1919]).
H. J-n.

Scheidemantel [’∫a^idəmantəl], Karl, tysk
Opera og Koncertsanger (Baryton), f. 1859, d.
1923; var 1878—86 ansat ved Hofteatret i sin
Fødeby Weimar. 1885 udnævntes han til
Kammersanger — fortsatte samtidig sine Studier
under J. Stockhausen, og sang 1886 Amfortas
i Bayreuth, til hvis faste Støtter han siden den
Tid hørte. 1886 blev han fast knyttet til
Dresdener Operaen, hvor han indtil 1911 har
baaret en væsentlig Del af Barytonrepertoiret.
Efter sin Afgang fra Scenen blev han ansat som
Lærer ved Hochschule für Musik i Weimar.
1909 foretog S. en Omarbejdelse af Mozart’s
Cosi fan tutte; han har endvidere udg. fl.
Arbejder til Studiebrug, bl. a. »Stimmbildung«
(Leipzig 1907). (Litt.: P. Trede, »K. Sch.« [1911]).
S. L.

Scheidt [∫a^it], Samuel, tysk Orgelmester,
f. 1587 i Halle, d. smst. 30. Marts 1654, Elev af
den store Orgelmester Sweelinck i Amsterdam.
1609 blev han Organist ved Moritzkirken i Halle
og havde Navn som en af sin Tids største
Mestre, anføres tillige som den første, der i den
protestantiske Kirkeritus bearbejdede Koralen i
kunstneriske Former. Hans fornemste Værk i
denne Henseende er Tabulatura nova (1624), 3
Bd., der indeholder saa godt som alle Former
for Datidens kirkelige Musik, Psalmer,
Koralvariationer, Toccata, Hymner, Magnificats, en
Messe etc. (Nyudgave af Max Seiffert i
»Denkmäler deutscher Tonkunst«, 1. Bd). Hans Biogr.
findes i »Sammelbände Internat.
Musikgesellschaft« (1900).
A. H.

Scheik [sjaj’k], se Sheik.

Scheil [fr. ∫æ.l, tysk ∫a^il], Vincent, fr.
Orientalist. S., der er f. 1858 i Königsmachern i
Lorraine, er kat. Præst. Tidlig optaget af
forasiatisk Arkæologi blev han Medlem af det fr.
arkæol. Institut i Kairo. Sammen med J. de
Morgan ledede han de fr. Udgravninger i Susa i
1897 og flg. Aar. Bl. de mange vigtige Fund,
der blev gjort her, var det vigtigste
Hammurabis Lovsamling, hvilken S. har udg. tillige med
de andre nyfundne Kileskrifttekster i den af
Morgan redigerede Beretning om Ekspeditionen,
La Délégation en Perse. Senere har han udg.
de assyriske Lovtekster, Recueil de lois
assyriennes
(Paris 1921). S. er Prof. i Assyriologi ved
École des Hautes Études i Paris.
A. C.

Schein [∫a^in], Johann Hermann, tysk
Orgelmester, f. 20. Jan. 1586, d. 19. Novbr 1630
i Leipzig, begyndte sin mus. Karriere som ung
Diskantist i Hofkapellet i Dresden, studerede
senere Jura ved Leipzigs Univ., men vendte sig
snart udelukkende til Musikken, hvor han
hurtigt gjorde Karriere, 1615 som Hofkapelmester i
Weimar, Aaret derefter som Indehaver af det
meget eftertragtede Thomas-Kantorat i Leipzig.
Som Komponist af talrige baade kirkelige og
verdslige Værker stod han ved Siden af sine
Samtidige Heinrich Schütz og Samuel Scheidt (s. d.),
dannende et ganske eget mus. Trekløver, et
Slags Forstudium for den senere Bach’ske
Periode. (Se Biogr. om S. af Arthur Prüfer
[1895] og den derefter fulgte Udgave af hans
samtlige Værker [Leipzig, Breitkopf & Härtel]).
A. H.

Scheiner [’∫a^inər], Christoph, tysk
Astronom, f. 25. Juli 1573 i Walda i Schwaben, d. 18.
Juli 1650 i Neisse, blev 1595 Jesuit og var nogen
Tid Prof. i Hebraisk og Matematik ved Univ. i
Freiburg i B., derpaa 1610—16 i Ingolstadt og
opholdt sig i Aarene 1624—33 i Rom og i Wien
(1633—39); han endte som Rektor for
Jesuitskolen i Neisse. Som Astronom har S. vundet sig
Navn ved sine gennem Aarrækker fortsatte
Observationer af Solpletter; han benyttede disse
til Bestemmelse af Solens Rotationselementer og
Bestemmelse af Plettezonen. Resultaterne er
offentliggjorte i Rosa Ursina (1626—30). I denne
Bog omtales ogsaa hans Konstruktion (1620) af
den første parallaktisk opstillede astron.
Kikkert. Ang. Prioriteten for Opdagelsen af
Solpletter kom han i en heftig Strid med Galilei.
S. beskæftigede sig ogsaa med den fysiol. Optik
og skrev Oculus h. e. fundamentum opticum
(1619). Han opdagede 1603 Pantografen og
beskrev den i Skriftet: »Pantographice« (1631).
(Litt.: A. v. Braumühl, »C. S.«. [Bamberg
1891]).
J. Fr. S.

Scheiner [’∫a^inər], Julius, tysk
Astrofysiker, f. 25. Novbr. 1858 i Köln, d. 20. Decbr 1913
i Potsdam, studerede Astronomi i Bonn og
ansattes 1881 som Assistent ved Observatoriet smst.
Fra 1887 arbejdede S. ved Observatoriet i
Potsdam og var siden 1894 tillige Prof. ved Univ. i
Berlin. S. har hovedsagelig arbejdet med
Spektralanalyse og skrevet herom i Fagskrifter. Ved
Siden heraf har han udg. »Die Spectralanalyse
der Gestirne« (1890; amer. Udgave ved Frost,
1894); »Die Photographie der Gestirne« (1897);
»Strahlung und Temperatur der Sonne« (1899);
»Untersuchungen über die Spectra der helleren
Sterne nach phot. Aufnahmen« (1895). I
Potsdam ledede han den fot. Kortlægning af
Himmelstrøget 31° til 40° nordl. Dekl. og har udg.
»Photographische Himmelkarte«, I—VI
(1899—1912). Sammen med J. Wilsing har S. udg.
»Untersuchungen an den Spectren der helleren
Gasnebel« (1905), »Temperaturbestimmung von
109 helleren Sternen« (1909), »Vergleichende
spektralphotometrische Beobachtungen am
Monde und an Gesteinen« (1909). Ved Siden heraf
har han publiceret »Untersuchungen über die
Solarkonstante und die Temperatur der
Sonnenphotosphäre« (1908). De i Bd. I—IV anmærkede
1564 Dobbeltstjerner har S. samlet i »Katalog
von Doppelsternen der photographischen
Himmelskarte« (1908). Sine Forelæsninger ved Univ.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/1104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free