Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schenk, Eduard von - Schenk, Johann - Schenk, Karl - Schenk, Peter Petrovitch - Schenk, Samuel Leopold - Schenkel - Schenkel, Daniel - Schenkendorf, Gottlob Ferdinand Max Gottfried Schenk v. - Schenker, Heinrich - Schenschin, Afanasij Afanasjewitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opmærksomhed som »Belisar« og »Henriette von England«,
samlede i »Schauspiele« (3 Bd, 1829—35). Han
udgav Michael Beers samtlige Værker og
ledsagede dem med Digterens Biografi. (Litt.:
Viktor Goldschmidt, »Ed. v. S. Leben
und Werke« [Marburg 1909]).
C. B-s.
Schenk [∫æŋk], Johann, østerr. Komponist
(1761—1836), levede i sin Fødeby Wien og var
bl. a. en Tid lang i al Hemmelighed Lærer i
Teori for Beethoven, medens denne officielt var
Haydn’s Elev. S. skrev Symfonier, Koncerter og
kirkelige Værker; han blev navnlig bekendt og
længe populær ved sine viden om opførte
Sangspil som »Die Weinlese«, »Im Finstern ist nicht
gut tappen«, »Der Erntekranz«, »Die Jagd« m.
fl., men først og fremmest »Der Dorfbarbier«
(1796) med den naivt-humoristiske Tekst og ikke
mindre naive, men muntre og enkle Musik.
W. B.
Schenk [∫æŋk], Karl, schweizisk Statsmand
(1823—95), blev 1847 protestantisk Præst i
Kanton Bern, men overtog 1855 Embedet som
Regeringsraad og ordnede Kantonets Fattigvæsen.
Han valgtes 1857 til Schweiz’es Ständeraad og
var siden 1863 Medlem af Forbundsraadet;
styrede Indenrigsministeriet og var 6 Gange
Forbundspræsident.
E. E.
Schenk [∫ænk], Peter Petrovitch,
russ. Komponist, f. 23. Febr. 1870 i Petrograd,
Elev af Konservatoriet der, er optraadt som
Pianist og som Kritiker; han har komponeret en
Række Værker: Operaer, Balletter, Symfonier,
symfoniske Digtninge og andre Orkesterstykker,
Kammermusik, Klaverstykker, Kor og Sange;
endvidere Kantater, bl. hvilke »Kejser
Alexander II« og »Nikolai II«.
W. B.
Schenk [∫æŋk], Samuel Leopold, østerr.
Embryolog, f. 23. Aug. 1840 i Urmény, Neutraer
Komitat, Ungarn, d. 17. Febr 1902 i
Schwanberg, Steyermark; S. promoverede 1865, blev
1866—73 Assistent hos Brücke, der ledede Wiens
fysiologiske Institut. Han habiliterede sig som
Privatdocent i Fysiologi og Embryologi 1868,
grundlagde det embryologiske Institut i Wien og
udnævntes til Prof. ved det i 1873. Hans
Arbejder er dels specielle Afh., men ogsaa fl.
Lærebøger, f. Eks. »Lehrbuch der vergleich.
Ernbryologie der Wirbeltiere« (1874) og »Lehrbuch der
Histologie des Menschen« (1885—98). Hans
selvbiografiske Optegnelser »Aus meinem
Universitätsleben« udkom i en Mængde Oplag.
J. S. J.
Schenkel [’sjeŋ’kəl] (tysk) har faaet Indpas
i Ridesproget som Betegnelse for Læggen. Paa
Tysk betyder Ordet egl. Laar, men bruges ogsaa
i det tyske Ridesprog om Læggen, medens
Laaret saa kaldes Oberschenkel.
(C. G. B.) O. P.
Schenkel [’∫æŋkəl], Daniel, schweizisk
protestantisk Teolog (1813—85), hørte opr. til
de saakaldte Mæglingsteologer, men blev mere
og mere liberal og var bl. a. 1863 Medstifter
af den radikale tyske »Protestantenverein«.
1838—41 var S. Privatdocent i Basel, 1841—49 Præst
i Schaffhausen, 1849—51 Prof. i Basel og fra
1851 Prof. i Heidelberg. Bl. hans mange Skr
maa nævnes »Das Wesen des Protestantismus«,
I—III (1846—51), »Christliche Dogmatik«, I—II
(1858—59) og »Charakterbild Jesu« (1864).
En Aarrække udgav han »Allgemeine
Kirchenzeitung« og senere »Allgemeine kirchliche
Zeitschrift«. Han redigerede »Bibellexikon«, I—V
(1869—75).
A. Th. J.
Schenkendorf [’∫æŋkəndårf], Gottlob
Ferdinand Max Gottfried Schenk
v., tysk Digter, f. i Tilsit 11. Decbr 1783, d. i
Koblenz 11. Decbr 1817. Han studerede fra 1798
Jura i Königsberg, blev senere, da hans
Kundskaber var utilstrækkelige, anbragt nogle Aar
hos en Landsbypræst og kunde først i 1804
genoptage sine Studeringer. Han blev
Kammerreferendar i Königsberg, paavirkedes især
under Omgang med Fr. v. Krüdener i
romantisk-mystisk Retning, bosatte sig 1812 i Karlsruhe,
dyrkede nu i mere udstrakt Grad Mystikken,
hvortil ogsaa Bekendtskabet med Jung-Stilling
hendrog ham. Men Frihedskrigen gav hans
Tanker en anden Retning, han meldte sig som
frivillig og opholdt sig 1813 i det
russisk-preussiske Hovedkvarter. Efter Fredsslutningen blev
S. preussisk Regeringsraad i Koblenz. Han er
som Digter patriotisk begejstret Lyriker, der
appellerer til Folkets sædelige Alvor, og som
med sværmerisk Glød dyrker de nationale
Instinkter. Helt fornægter hans Mystik sig dog
ikke i hans Digte. Folkelige er især Sange som
»Freiheit, die ich meine«, »In die Ferne möcht’
ich ziehen«, »Es klingt ein heller Klang«, »Wenn
alle untreu werden«. »Gedichte« (1815),
»Poetischer Nachlass«, hrsg. v. Georg Philipps (1832),
»Sämtliche Gedichte«, hrsg. v. Fr. Lange (1837).
(Litt.: A. Hagen, »M. v. S.’s Leben, Denken
und Dichten« [1863], E. Heinrich, »M. v. S.«
[1886], Elsa v. Klein, »M. v. S.« [1908]).
C. B-s.
Schenker [’∫æŋkər], Heinrich, østerr.
Musikforfatter, f. 19. Juni 1868, Elev af A.
Bruckner, har komponeret en Del Klavermusik og
udg. ældre Værker af Seb. og Phil. Em. Bach
og af Händel, men er navnlig en betydelig og
original musikteoretisk Forf.; han har skrevet
»Neue musikalische Theorien und Phantasien«,
I Harmonie, II og III Kontrapunkt, Analyse og
en revideret Udgave af Beethoven’s fem sidste
Klaversonater, en Monografi over Beethoven’s 9.
Symfoni (1912), samt udg. en Facsimile Udg. af
Beethoven’s Cis-moll-Sonate etc.; S. lever i Wien
som Musiklærer.
W. B.
Schenschin [’∫en∫in], Afanasij
Afanasjewitsch, russ. Lyriker og Oversætter
(1820—92), skrev under Navnet Fet, som han
ogsaa bar i det borgerlige Liv til 1875. 1844
afsluttede han sine Universitetsstudier og traadte
ind i Hæren; efter at have deltaget i
Krimkrigen tog han sin Afsked. Som 19-aarig udsendte
S. sin første Digtsamling »Liričeskij Panteon«. I
de flg. Aar kom der hyppigt Digte af ham i
Tidsskr, og efter at han i 1877 havde taget
Ophold paa sit Gods i Guv. Kursk, begyndte han
for Alvor sin Virksomhed som Oversætter, bl. a.
af Værker af Schopenhauer, Goethe,
Shakespeare og lat. Digtere. Ind imellem disse større
Arbejder kom der Samlinger af hans egne Digte
under Titlen »Večernyja ogni« (»Aftenblus«,
1883, 1885 og 1888). S. er en Skønhedsdyrker,
der hylder »Kunsten for Kunstens Skyld«.
Livets Kampe og Problemer har intet Spor sat sig
i hans Digtning, der derfor ogsaa i al sin
kunstneriske Fuldendthed virker kølig og fjern.
(A. M. B.) H. C-e.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
