- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
1083

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scheurl, Christoph Gottlieb Adolf Freiherr von - Scheurleer, Daniel François - Schevenitigen - Scheving, Hallgrímur - Schevket Pasha, Mahmud - Schevtschenko, Taras Grigorjevitsch - Schewwal - Schiaparelli, Giovanni Virginio

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Generalsynoden. S. debuterede som Romanist,
»Anleitung zum Studium des Römischen
Civilprozesses« (1855), »Beiträge zur Bearbeitung
des römischen Rechts« (I—II, 1852—54 og 1871),
»Weitere Beiträge« (I—II, 1884—86),
»Lehrbuch der Institutionen« (1850, 8. Opl. 1883),
foruden en Del mindre Arbejder, Tidsskrifafh. o. a.
S.’s politisk-praktiske Virksomhed førte ham
ind paa Studier vedrørende Kirkeret og
Kirkeforfatning, som han behandlede i en Rk. Skr
fra et rent evangelisk Stade, saaledes bl. a.
»Zur Lehre vom Kirchenregiment« (1862),
»Bekenntnisskirche und Landeskirche« (1868),
»Sammlung kirchenrechtlicher Abhandlungen«
(I—IV, 1872—73), »Die Entwicklung des
kirchlichen Eheschliessungsrechts« (1877) og det
vægtige »Das gemeine deutsche Eherecht und seine
Umbildung durch das Reichsgesetz vom 6.
Febr 1875« (1882). Fra 1858 Medudgiver af
»Zeitschrift für Protestantismus und Kirche«.
(Litt.: Emil Sehling i »Deutsche
Zeitschrift für Kirchenrecht«, I [1893], S. 1—14;
Adolf von Staehlin, »Zur Erinnerung an
C. G. A. Frh. v. S.« [Leipzig 1893]; Karl
Gebhard
, »A. Frh. v. S. 1811—1911«
[Ansbach 1912]).
Fz. D.

Scheurleer [’skø.r£e.r], Daniel
François
, belg. Musikforfatter og
Instrumentsamler, f. 13. Novbr 1855 i Haag, er Bankier, men
levende musikinteresseret. Præsident for
»Vereeniging voor Nederlands Muzickgeschiedenes«
og for Union musicologique samt Ejer af en
kendt værdifuld Instrumentsamling (og
Bibliotek); har forfattet talrige Arbejder
vedrørende holl. Musikhistorie og Instrumenthistorie,
Katalog over sin Samling, »Franz Liszt«,
»Mozartiana« etc.
W. B.

Schevenitigen [ske.fəneŋə(n)]
(Schevelingen), By i det sydvestlige Holland, Prov.
Zuid-Holland, i Klitterne ved Vesterhavet. 2
km NV. f. Haag. Det er en Fiskerby med (1920)
42409 Indb., og Fiskerbefolkningen bevarer sine
ejendommelige Dragter og gamle Skikke. S. er
p. Gr. a. sin nære Beliggenhed ved
Residensbyen Haag, med hvilken den er forbundet med
en Kanal, elektriske Sporveje og en smuk
Dobbeltallé, blevet Hollands ældste (1818) Badested,
stærkt besøgt og fornemt med sit pragtfulde
Kurhus (1886). Bølgeslaget paa Badestranden
er kraftigt, da der ud for Kysten findes en
Sandgrund. I kommunal Henseende hører S.
under Haag. 2 undersøiske Telegrafkabler gaar
fra S. til den eng. Kyst.
(M. Kr.). G. G.

Scheving, Hallgrímur, isl. Filolog, f.
13. Juli 1781, d. 31. Decbr 1861; dimitteret fra
Holar Skole 1800, filologisk Kandidat ved
Universitetet 1809. Aaret efter ansat ved
Latinskolen paa Bessestad, Overlærer ved Skolen (i
Reykjavik) 1846; Dr. phil. 1817. S. var en
grundlærd Mand og besad en omfattende Viden, men
han var lidet produktiv. Han udgav et Par
yngre Digte (»Hugsvinnsmál«, en Oversættelse af
Disticha Catonis, 1831, »Hrafnagaldr Óðins«,
(1837) og et Par vigtige Ordsprogsamlinger 1843
og 1847. Han samlede i en lang Række af Aar
til et alm. isl. Leksikon, men det blev aldrig
fuldført. Som Lærer var han meget
samvittighedsfuld og afholdt.
F. J.

Schevket Pasha, Mahmud, tyrk. General
(1858—1913), gennemgik Militærskolen i
Konstantinopel (1875—80). v. d. Goltz, der
reorganiserede den tyrk. Hær, satte S. højt og
benyttede ham meget. S. var 1901—03 Guvernør i
Hedjas, forsattes senere til Yskyb, hvor han
kom i Forbindelse med Ungtyrkerne. Ved
Revolutionen 1909 førte S. Ungtyrkernes Tropper
ind i Konstantinopel, og var 1910—April 1912
Krigsminister, hvorefter han levede som
Privatmand. Da Ungtyrkerne under 1. Balkankrig
atter kom til Magten Jan. 1913, blev S.
Storvesir efter Kiamil og deltog som saadan ved
Krigens Afslutning ved Freden i London 30.
Maj 1913; kort efter denne blev han myrdet af
en Fanatiker (11. Juni). S., der ikke havde
særlig Interesse for Politik, var en dygtig Militær
og har udført et stort Arbejde for
Forbedringer i Hæren.
E. C.

Schevtschenko [∫æ’ft∫ænkå], Taras
Grigorjevitsch
, lilleruss. Digter, f. 1814 i Guv.
Kijev, d. 1861 i Petrograd, var Søn af en
livegen Bonde. Tidligt viste han Talent for
Tegning, men først efter mange Skuffelser lykkedes
det ham at faa blot den mest beskedne
Uddannelse, idet hans Herre gik ind paa at sætte
ham i Malerlære. Under et Ophold i Petrograd
kom han i Bekendtskab med Kunstnerkredse
der. Særlig Bet. fik det for ham, at Digteren
Zhukovskij fattede Interesse for ham og med
Støtte af indflydelsesrige Personer fik ham
løskøbt. Han kunde nu komme ind paa
Kunstakademiet og fuldende sin Uddannelse der. Det
blev imidlertid som Digter og ikke som Maler,
han vandt sig et berømt Navn, idet han 1840
udsendte Digtsamlingen »Kobzar« (lillerussisk
Navn paa en omvandrende Lyrespiller), der
med et Slag stillede ham forrest blandt
Lilleruslands Digtere. Hans Digte var den
forædlede, personliggjorte Folkesang, en Række
sande og gribende Billeder af hans Folks Liv før
og nu. 1847 ramtes S. af Despotiets Vrede for
sin Deltagelse i et lillerussisk Selskab »Den
hellige Kyrillos’ og Metodios’ Broderskab«, hvis
Formaal var at fremme den kulturelle
Udvikling bl. Lillerusserne og virke for en
Tilnærmelse mellem de slaviske Stammer indbyrdes.
Skønt Selskabet var ganske frit for
revolutionære Tendenser, blev S. dog dømt til streng
Soldatertjeneste, og det blev forbudt ham at
skrive. Nogle faa Digte, deriblandt »Najmička«
(»Tjenestekvinden«) tryktes under hans
Forvisning, men uden Navn. Endelig 1857 blev S.
frigivet og levede sine sidste Aar i Petrograd.
Hans Dagbog blev med mange Udeladelser trykt
i det frisindede Lilleruslands Tidsskrift
»Osnova«. 1888 udkom hans samlede Værker.
(A. M. B.). H. C-e.

Schewwal, Navn paa den tiende Maaned i
det muhammedanske Maaneaar.
J. Ø.

Schiaparelli [skiapa’ræl.i], Giovanni
Virginio
, ital. Astronom, f. 14. Marts 1835 i
Savigliano, d. 4. Juli 1910 i Milano, studerede i
Turin, Berlin og Pulkovo og blev 1860 ansat
ved Osservatorio astronomico di Brera i Milano.
1862 rykkede S. op til Direktør for
Observatoriet og indehavde denne Stilling til 1900. S.
var Italiens største Astronom og har paa fl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/1115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free