- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
1082

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scherzo - Scheschonk - Schetelig - Scheuchzer, Johann Jacob - Scheuchzeria - Scheuffelin, Hans Leonhard - Scheuren, Kaspar - Scheurenberg, Josef - Scheurer-Kestner, Auguste - Scheurich, Paul - Scheurl, Christoph Gottlieb Adolf Freiherr von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

allerede i 17. Aarh. som Betegnelse for smaa
verdslige Sange, men først med Beethoven
antager den i Instrumentalmusikken fast Form og
træder i St f. den hos Haydn og Mozart
forekommende Menuet.
S. L.

Scheschonk (Sesonkhis), Navn paa fl.
ægyptiske Konger, der alle tilhører det
saakaldte 22. Dynasti, et Kongehus af ikke-ægyptisk
Herkomst, der opr. stammer fra Libyen. Den
mærkeligste af disse Konger, S. I, i Bibelen
kaldet Sisak ell. Schischak, var Stifter af
Dynastiet. Han foretog mod Slutn. af sin Regering
omtr. 929—920 f. Kr. et heldigt Krigstog mod
Juda, fra hvis Hovedstad Jerusalem han
bortførte de af Salomo samlede Skatte. Til Minde
om sin Sejr opførte han en Tilbygning til det
store Amons-Tempel i Karnak og lod paa
dennes Ydrevæg indhugge et Mindesmærke, paa
hvilket man ser Thebens Guddomme føre en
Mængde lænkebundne Fjender frem for ham.
Hver af dem bærer paa Armen en Art Skjold
med et hieroglyfisk Navn; næsten alle er
Stednavne fra Juda. Toget omhandles i Kongernes
Bøger (1. Kong. 14, 25—26); det fandt Sted i
Kong Rehabeam’s 5. Regeringsaar.
V. S.

Schetelig, se Shetelig.

Scheuchzer [∫å^yktsər], Johann Jacob,
schweizisk Læge og Naturforsker, f. 1672 i
Zürich, d. smst. 1733, blev navnlig kendt som
ivrig Forsvarer af »Syndflodsteorien« (se
Andrias Scheuchzeri).
J. P. R.

Scheuchzeria [sjåjk-], se Blomstersiv.

Scheuffelin [’∫å^yfəlen] (Schäufelein),
Hans Leonhard, tysk Maler og
Træskærer, f. 1490 i Nürnberg, hvor han var Elev af
Dürer og dennes Medhjælper, d. omkr. 1540 i
Nördlingen, Hovedsædet for hans Virksomhed
(der i øvrigt falder i Nürnberg og Augsburg).
De bedste Egenskaber ved S.’s malede
Frembringelser maa søges i hans Billeders
Landskabsstaffage og i deres til Dels om Grünewald
mindende Stemningsfylde i Farven; det
figurlige i hans Malerier er derimod saare
tarveligt; Tegningens overfladiske Løshed og det ofte
karakterløse maabende Udtryk i Ansigterne
virker irriterende tomt og usandt. Af hans
Malerier nævnes kun de betydeligste: Kristus paa
Korset (Germanisches Mus., Nürnberg) og
Kristi Nedtagelse fra Korset (nu i Raadhuset i
Nördlingen), hvor navnlig Fløjbillederne med
de hellige Barbara og Elisabeth har mere Stil
og Holdning end hos S. almindeligt; andre i
Georgskirken i Nördlingen; i Kaiser
Friedrich-Mus. i Berlin »Nadveren« (1511), i Leipzig-Mus.
»Hudflettelsen«; i Münchens Pinakotek er han
rigt repræsenteret. Bedre til sin Ret kommer
S.’s Evner i de talrige Træsnit, han har givet
Tegning til; de bærer Vidne om Dygtighed i
Form og Streg, ofte dyb Følelse, en frisk
Iagttagelsesevne og frodig Indbildningskraft, særlig
hvor han skildrer profane Genstande:
Folkelivsscener m. m. Af hans Træsnit (et halvt
Hundrede Blade i Kobberstiksamlingen i Kbhvn)
nævnes de 118 Illustrationer til »Theuerdank«,
de 40 Blade til Schwarzenberg’s »Memoriale d.
Tugend«, Træsnit til Boccaccio’s Noveller, en
Række med 20 dansende Bryllupspar,
Passionsværket (1507, Nürnberg) m. m. (Litt.: R.
Muther
, »H. S.« [i »Gesammelte Studien zur
Kunstgesch.«, Leipzig 1885]; U. Thieme, »H.
L. S.’s malerische Thätigkeit« [Leipzig 1892]).
(A. R.). A. Hk.

Scheuren [’∫å^yrən], Kaspar, tysk Maler,
f. 1810 i Aachen, d. 1887 i Düsseldorf, har
vundet Navn ved sin romantisk-fantastiske Kunst,
der viser Düsseldorf-Skolen, men med
Særpræg. Efter at have malet en Del Landskaber,
der ikke tager det nøje med Virkeligheden,
naar blot den fantastiske Virkning opnaas
(adskillige ses i tyske Mus.), fandt han sit egl.
Felt i Arabesktegninger til Titelblade,
akvarellerede Mindeblade og Dedikationer, en
ejendommelig Genre, hvor Landskab, Figur og
Ornamentik gaar op i en højere fantastisk Enhed
(Burg-Stolzenfelz-Album [50 Blade], Album fra
Venedig [25 Blade] etc.). Ogsaa fine raderede
Kompositioner.
A. Hk.

Scheurenberg [’∫å^yrənbærk], Josef, tysk
Maler, f. 7. Septbr 1846 i Düsseldorf, d. 4. Marts
1914 i Berlin. Han er uddannet i sin Fødeby
under K. og W. Sohn, virkede 1879—81 som
Prof. ved Akademiet i Kassel, hvor han senere,
i Justitspaladset, med ret krankt Held malede
fire store allegoriske Vægbilleder. Det er
særlig i Genre- og Portrætkunsten, hans Begavelse
ligger. »Amusant Lekture« (1874), »Herrens
Dag« [1879, Nationalgal. i Berlin] o. m. fl.).
A. Hk.

Scheurer-Kestner [∫ø’ræ.r-kæ’snæ.r],
Auguste, fr. Politiker (1833—99), gjorde grundige
Studier i Kemi (har ogsaa skrevet dygtige Afh.
i denne Videnskab) og overtog 1870 sin
Svigerfader Kestner’s Fabrik i Thann. Han valgtes
1871 til Nationalforsamlingen og stemte som de
andre Elsassere imod Freden; flyttede derefter
til Frankrig og støttede det republikanske Parti
med sin Rigdom; var desuden Svoger til de to
senere Førsteministre J. Ferry og Ch. Floquet.
1875 valgtes han til livsvarig Senator. Han var
1897 den, som (han var dengang Næstformand
i Senatet) først stillede Krav paa en Revision
af Dreyfus-Sagen. Febr 1908 rejstes i Paris et
Mindesmærke for ham, nærmest til Tak for
hans Virksomhed til Dreyfus-Sagens Opklaring.
Hans Souvenirs de jeunesse udkom 1905, hans
Taler og Breve udgaves 1908.
E. E.

Scheurich [’∫å^yrek], Paul, tysk Maler,
Billedhugger, Grafiker, f. 24. Oktbr 1883 i New
York af tyske Forældre og opvokset og
kunstnerisk uddannet i Tyskland (Berlins Akademi
1900—02). S. gjorde sig bemærket ved sine paa
een Gang yndefulde og groteske
Bogillustrationer; bl. hans Litografier udmærkede sig
særlig Suiten til »Rosenkavaleren«. Fra c. 1910
optages han af Smaaplastik, især
Porcelænsfigurer (Prøver paa Werkbund-Udstillingen 1910 i
Kbhvn): Danserinder, Harlequin’er etc. for
Meissens Manufaktur; ogsaa Arbejder i Bronze
(som »Ung Pige«, Deutsches Mus., Hagen).
A. Hk.

Scheurl [’∫å^yərl], Christoph Gottlieb
Adolf Freiherr von
, tysk Retslærd, f. 7.
Jan. 1811 i Nürnberg, d. 23. Jan. 1893 i
Erlangen, Dr. jur. 1834, 1836 Privatdocent i
Erlangen, 1840 Prof. extroord., 1845 Prof. ord. smst.,
1845—49 Medlem af Andetkamret, 1865—84 af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/1114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free