Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schimper, Andreas Franz Wilhelm - Schimper, Karl Friedrich - Schimper, Wilhelm Philipp - Schinassi Efendi - Schindellegi - Schinderhannes - Schindler, Anton - Schindler, Emil Jakob - Schindler, Julius Alexander
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dannelse og Vandring; af biologisk interessante
Problemer, som særlig den i Troperne
rejsende Naturforsker støder paa, har han leveret et
udmærket Arbejde om »Die Wechselbeziehungen
zwischen Pflanzen und Ameisen im tropischen
Amerika« (1888). Efter at S. 1886 var blevet
ekstraord. Prof. i farmaceutisk Botanik i Bonn,
udgav han »Taschenbuch der
medicinisch-pharmaceutischen Botanik« (1886) og »Anleitung zur
mikroskopischen Untersuchung der Nahrungs-
und Genussmittel« (1886), og han var sammen
med Strasburger, Noll og J. H. Schenck Forf. til
en meget benyttet og i talrige Oplag udgiven
»Lehrbuch der Botanik«, hvoraf S. har
behandlet den systematiske Del.
(V. A. P.). A. M.
Schimper [’∫empər], Karl Friedrich,
tysk Botaniker, f. 1803 i Mannheim, d. 1867 i
Schwetzingen. Han studerede først Teologi, men
vendte sig senere til Botanikken og levede, fra
Tid til anden beskæftiget som akademisk
Docent, 1828—42 i München. Allerede før 1830
begrundede han den paa en Naturforskersamling
i Stuttgart 1834 af ham fremsatte, færdige
Teori om Bladstillingen, der ved sin store Klarhed
og især ved den elegante Fremstilling, som
den 1835 fik af Alexander Braun, hurtig blev
meget kendt som den Braun-S.’ske
Bladstillingslære. Den kom til at spille en stor Rolle i
Morfologien; ved sin Fremkomst vakte den saa
meget større Opmærksomhed, som dens enkelte
Sætninger lod sig udtrykke i Tal og Formler
og geometriske Konstruktioner, hvilket indtil da
var uhørt i Botanikken. S. offentliggjorde sin
Lære i »Beschreibung des Symphytum Zeiheri«
(1835).
(V. A. P.). A. M.
Schimper [’∫empər], Wilhelm Philipp,
Bryolog og Fytopalæontolog, foregaaendes
Fætter, f. i Dosenheim i Alsace 1808, d. i
Strasbourg 1880. S. studerede Teologi, men opgav det
for Naturvidenskaben. Han var geologisk
Assistent og senere Konservator og Direktør ved
Museet i Strassburg. Efter den fransk-tyske
Krig forblev S. i Strassburg, hvor han 1872—79
var Prof. i Geologi ved Univ. Hans
Hovedinteresse var Mosserne; han berejste største
Delen af Europa i bryologiske Øjemed og har
især gjort sig fortjent som deskriptiv Bryolog.
Hans vigtigste Arbejde paa dette Omraade er
Synopsis Muscorum europæorum præmissa
introductione de elementis bryologicis tractante
(1860, 2. Udg. 1876). Af hans øvrige bryologiske
Værker kan fremhæves: Recherches
anatomiques et morphologiques sur les mousses (1855),
»Versuch einer Entwickelungsgeschichte der
Torfmoose« (Sphagnum) (1858), Musci europæi
novi vel Bryologiæ europææ supplementum
(Fasc. 1—4, 1864—66). Sammen med Bruch og
Gümbel udarbejdede han det monumentale
Billedværk Bryologia europæa seu genera
muscorum europæorum monographice illustrata
(1.—6. Bd, 1836—55). Af fremragende
fytopalæontologiske Værker har S. publiceret: Monographie
de plantes fossiles du grès bigarré des Vosges
(1844) og Traité de paléontologie végétale
(1869—74). (Litt.: De Bary, »Botanische Zeitung«
[1880]).
C. J.
Schinassi Efendi, tyrk. Forf. og Kritiker
(1828—72). S. er Grundlæggeren af den
moderne Retning i tyrk. Litteratur. Indtil hans Tid
var den osmanniske Skønlitteratur i alt
væsentligt en daarlig og slavisk Efterligning af de
persiske Klassikere. S., der var stærkt
paavirket af de fr. Romantikere, bestræbte sig —
med Held — for at vende yngre Forfattere bort
fra de persiske Forbilleder og i Litteraturen
at skabe et Sidestykke til den Tilslutning til
Vesteuropa og occidentalsk Civilisation, som paa
alle praktiske Omraader havde taget sin Beg.
under Sultan Mahmud’s Regering. S. virkede
som saa mange litterære Gennembrudsmænd
ikke som original Digter, men som Kritiker og
Journalist; han stiftede et Blad til at virke for
Udbredelsen af sine Ideer og samlede her
efterhaanden de betydeligste litterære
Dygtigheder i Tyrkiet; de mest fremragende i den af
S. stiftede Skole blev Kemal Bey og Ahmed
Midhat Efendi. Smlg. Tyrkiet, »Litteratur«.
J. Ø.
Schindellegi [’∫endəlegi], Bjergpas i de
schweiziske Foralper, Kanton Schwyz, danner
Forbindelsesvejen mellem Zürich-Søen og
Valfartsstedet Einsiedeln. Fra Richterswyl stiger
Vejen S. paa, indtil den i S. ligger 832 m o. H.
Derefter sænker den sig til Sihl-Plateauet (757
m), over hvilket den fører til Einsiedeln (883
m). Nutildags gaar Pilgrimsstrømmen med den
1877 aabnede Jernbane Wädenswil—Einsiedeln
over Stationen S. (758 m).
(H. P. S.). O. K.
Schinderhannes [’∫endərhanəs], se
Byckler, J.
Schindler [’∫entlər], Anton, østerr.
Musiker (1795—1864), var Violinist og Teaterdirigent
i Wien, senere Domkapelmester i Aachen og
Münster; bekendt som Beethoven’s Ven og
daglige Omgangsfælle i Aarene 1819—25. Hans
Efterladenskaber som Beethoven’s
»Konversationsbücher«, Skitzebøger etc. i Berlins
Statsbiblioteks Musiksamling er af uvurderlig Værdi
for Beethovenforskning, og hans »Biographie
Ludwig von Beethoven’s« (1840) er trods
paaviselige Detailfejl i de senere Tider kommet til
Ære og Værdighed som Grundlaget for alle
senere biografiske Arbejder om den store
Mester; den er udkommet i fl. Oplag og i
Ny-Udgave med Noter af Kalischer og er
overs. paa Engelsk (af Mischeles) og paa
Fransk. S. skrev endnu »Beethoven in Paris«
(1852).
W. B.
Schindler [’∫entlər], Emil Jakob, østerr.
Maler, f. 27. Apr. 1842 i Wien, d. 9. Aug. 1892
i Vesterland (paa Sild). Han var Elev af A.
Zimmermann i Wien, men tog i øvrigt ogsaa i
ikke ringe Grad gammelhollandsk
Landskabskunst (Ruisdael, Hobbema) til Forbillede. Paa
østerr. Omraade er han en Art Banebryder for
»Stemningsmaleriet«, som det kom frem i
Frankrig under Rousseau o. a.; fra
Prater-Egnen henter han mange af sine kønneste
Billeder; Kirkegaardsbilledet »Pax« købtes af
Kejser Frants Josef; i Leipzig-Mus. »Fredens Dal«.
Han nød ogsaa Ry som Illustrator (Zedlitz’
»Waldfräulein«). 1895 afsløredes hans Statue i
Wiens Stadtpark.
A. Hk.
Schindler [’∫entlər], Julius Alexander,
tysk-østerrigsk Forfatter (Pseudonym: Julius
von der Traun), f. i Wien 26. Septbr 1818,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
