- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
3

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schirmer - Schirmer - Schirting - Schirwa - Schischkin, Ivan Ivanovitch - Schistocephalus - Schistostega Schistostegaceæ - Schitomir - Schive, Claudius Jakob

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at søge Tilknytning for disse Traditioner i
moderne national norsk Bygningskunst og
Kunsthaandværk. Det er saaledes særlig som Lærer,
S. har spillet en betydningsfuld Rolle i norsk
Bygningskunst. 1912 blev han udnævnt til den
første Indehaver af Stillingen som Norges
Rigsantikvar. Af hans særskilt udgivne Skrifter har
»Kristkirken i Nidaros« [Oslo 1885) vakt
adskillig Strid, idet han gør Synsmaader gældende,
som staar i skarp Modsætning til den hidtidige
Ledelse af dette (Bygværks Restaurering. For
øvrigt har han paa forsk. bygningstekniske
Felter, paa Jernbanebygningens,
Undervisningsvæsenets og Bygningsarkæologiens Omraade
udfoldet en omfattende litterær Produktion.
(Litt.: »Norsk Forf.-Leks.« V: Aarsberetning
fra »Foreningen til norske
fortidsmindesmærkers bevaring« [1907: 1913]; (Dansk) »Tidsskr. f.
Kunstindustri« [1907], S. 155]; A. Aubert,
»Norsk kultur og norsk kunst« [1917], S. 200 ff.).
(Fr. O.). C. W. Sch.

Schirmer [’∫ermər], 1) August Wilhelm
F.
, tysk Maler, f. 6. Maj 1802 i Berlin, d. 8. Juni
1866 i Nyon (ved Genfersøen). Han gik paa
Berlin-Akademiet, blev selv Lærer der 1839,
1843 Prof. S. har især skildret ital. Natur; der
er store Linier, »Arkitektur«, i S.’s Landskaber
(S. var ogsaa stærkt paa virket af Schinkel) og
fin Lys- og Luftvirkning. Kendte Værker: »Kyst
ved Neapel«, »Tasso’s Hus i Sorento« (Berlins
Nationalgal.), de 4 store Vægbilleder i
stereokrom Udførelse til den gr. og ægypt. Afdeling
i Berlins Neu. Museum etc. — 2) Johann
Wilhelm
, tysk Maler og Raderer, f. 5. Septbr
1807 i Jülich, d. 11. Septbr 1863 i Karlsruhe.
S. studerede paa Düsseldorf-Akademiet under
Schadow og Lessing og blev Akademiprofessor
1839. Som Lærer fik han her og i Karlsruhe,
ved hvis Kunstskole han 1853 blev Prof. (senere
Direktør), meget stor Indflydelse paa tysk
Landskabskunst. Opr. Landskabsromantiker af
den Düsseldorf’ske Art med Mod paa kraftige,
stemningsfulde Lys- og Farvevirkninger
uddannede han sig efterhaanden til en udpræget og
fremragende Stilistiker. Med fin klassisk Følelse
og med ihærdige Naturstudier som Grundlag
digtede han Landskaber af Poussin’sk Skønhed
og Harmoni; Hovedværker fra senere Tid:
bibelske Landskaber i 26 Kultegninger (1855—56),
en Cyklus Oliemalerier fra Abraham’s Historie
(1859—62, Berlins Nationalgal.), 4 Billeder om
den barmhjertige Samaritan (1856—57,
Karlsruhe Kunsthalle). Arbejder af S. rundt om i
tyske Museer (»Egeria’s Grotte« i Leipzig etc.).
Ogsaa gode Raderinger (Pan m. m.).
Nationalgaleriet i Oslo ejer en Del Arbejder af S.
(Landskabsakvareller, Tegninger og Raderinger).
A. Hk.

Schirting [’sjerteŋ], se Shirting.

Schirwa, Schilwa, Kilwa, Sø i
Sydafrika, SØ. f. Nyassa-Søen, er c. 1640 km2, 65 km
lang og 30 km bred. Den blev opdaget af
Livingstone 1859 og var da en aaben Sø vistnok med
Afløb til Rowumas Biflod Lujenda, men i det
sidste Kvartaarhundrede er den gradvis
udtørret, og det aabne Vand er indskrænket til et
lidt større Parti mod V. og fl. lavvandede
Smaapartier ved Mundingerne af Tilløbene. Resten
er en med Rør og Papyrus bevokset Sænkning
med en haard, tør Lerbund. S. har nu intet
Afløb.
C. A.

Schischkin [∫i∫kin] (Sjischkin), Ivan
Ivanovitch
, russ. Maler, f. 13. Jan. 1831 i
Jelabuga (Vjatka), d. 20. Marts 1898 (efter
andre: 1900) i Petrograd. S., Elev af Akademierne
i Moskva og Petrograd 1857—61, videre
uddannet i München og Zürich til 1866, 1873 Prof. ved
Petrograd-Akademiet, har udmærket sig som
Landskabsmaler. Han var en udpræget Type
paa »Vandremalerne« (se Rusland,
»Malerkunst«), gaaende lige løs paa den Sandhed, han
saa, afvisende al malerisk Forskønnelse i Motiv
og Komposition. Atter og atter malede han sine
russ. Skove, Veje, Marker. En Mængde
Landskaber af S. i Moskvas Tretjakov-Gal., andre:
»Skovlandskab« {i Storfyrst Sergius’ Eje) m. m.
Han ansaas for endnu betydeligere som
Landskabsraderer og Tegner. 1895 udkom der fra
S.’s Haand en Saml. paa 30 Litografier.
A. Hk.

Schistocephalus [’ski–fa-] er en Slægt af
Bændelorme, der hører til Familien
Bothriocephalidæ. Mest kendt er S. dimorphus (Fasciola
intestinalis
), der lever i Krophulen hos den
alm. Hundestejle (Gasterosteus aculeatus). Dens
Udviklingsløb svarer ganske til Ligula, fra
hvilken den afviger ved tydeligt at være delt i
talrige korte Led. I Hundestejlen naar den sin
fulde Størrelse (10 cm lang, 1 cm bred), men
Sugeskaalene mangler; Hundestejlens Bug
opspiles stærkt, navnlig naar der er fl. Snyltere;
den foraarsager vist altid Værtens Død og er
paa nogle Steder uhyre alm. Den bliver
kønsmoden i Tarmen hos Vadefugle, der har slugt
Hundestejlen ell. vel oftere Snylteren, efter at
den har boret sig ud; i Fuglens Tarm udvikles
Sugegruberne, og den strækker sig noget i
Længden. Med S. foretog Abildgaard 1790 de
første afgørende Fodringsforsøg for at paavise
Indvoldsormes Værtskifte.
T. K.

Schistostega [ski-], Schistostegaceæ [ski],
se Mosser.

Schitomir, se Shitomir.

Schive [’∫i.və], Claudius Jakob, norsk
Ingeniør og Numismatiker, f. i Bergen 1. Septbr
1792, d. i Sandnes (Rogaland) 26. Febr 1878.
S. blev Officer 1808, tjenstgjorde i Danmark
indtil Marts 1814, da han søgte Afsked og vendte
tilbage til Norge. Som Premierløjtnant ved
Akershusiske Skarpskytteregiment deltog han
bl. a. i Træfningen ved Matrand. Han gik efter
Krigen over i Ingeniørbrigaden, hvor han
avancerede til Kaptajn. 1833 blev han Direktør for
Kanal-, Havne- og Fyrvæsenet, og i denne
Stilling indlagde han sig fornemmelig Fortjenester
af Fyrvæsenets Udvikling ved Indførelsen af det
fr. Linsesystem. 1840—75 var han Toldkasserer
i Stavanger og fik her Anledning til at dyrke
sine bredt anlagte numismatiske Studier. Sin
store Samling af nordiske Mønter (2207
Nummere, hvoraf 500 sjældne og 16 Unica) solgte
han omkr. 1850 for et ubetydeligt Vederlag til
Bergens Museum. Af grundlæggende Bet. var
hans 1865 udgivne Værk »Norges Mynter i
Middelalderen«, hvortil slutter sig en Rk.
Afhandlinger i Oslo Videnskabsakademis
Forhandlinger.
(O. A. Ø.). Wt. K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free