Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schirmer - Schirmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har blandt andet udgivet Library of
Musical Classics, The Golden Treasury, et musikalsk
Leksikon og det udmærkede Tidsskrift The
Musical Quarterly.
W. B.
Schirmer [’∫irmər], 1) Heinrich Ernst,
norsk Arkitekt, f. 27. Aug. 1814 i Leipzig, d. 6.
Septbr 1887 i Giessen. Sin Uddannelse som
Arkitekt fik han 1831—34 i Dresden hos Prof.
Thürmer, senere ved Akademiet i München. I
Dresden gjorde han Bekendtskab med den
norske Maler Prof. Dahl og rejste efter dennes
Opmuntring til Oslo (1838), hvor han hos
Slotsintendanten Linstow fik overdraget Tegningerne
til det ny Slots Indretning og indre
Udsmykning. Dette Arbejde sysselsatte ham til 1841,
hvorefter han af Regeringen fik Anmodning om
at undersøge Trondhjems Domkirkes daværende
Forfatning og mulige Restauration. I de flg.
Aar var han ivrig beskæftiget med disse
Undersøgelser; men først efter en længere Aarrække
fik han ved sin utrættelige Energi og varme
Interesse endelig vakt Nationens Opmærksomhed
og Tilslutning til sine Planer om den endelige
Genrejsning af dette betydeligste Mindesmærke
fra Norges Middelalder, særlig gennem det af
ham og Prof. P. A. Munch forfattede
Plancheværk: »Trondhjems Domkirke«, Tekst af (Prof.
P. A. Munch, Tegninger af H. E. S. (1859). Først
1869 blev imidlertid Restaurationsarbejdet for
Alvor optaget, og S. overtog da Ledelsen, som
han fratraadte 1871, efter at Skrudhuset (ell.
Kapitelhuset) og den søndre Vingestuke (det
Angel’ske Kapel) var blevne færdigrestaurerede
og ligeledes en Del af den gennembrudte Væg
mellem Mariestuken (det saakaldte Højkor) og
Østskibet (ɔ: Koret) istandsat. Allerede tidligere
havde S. af den norske Regering faaet det
Hverv at undersøge nyere Fængselsbygninger og
Sindssygeasyler og foretog i den Anledning 1843
en Rejse til Belgien, England og Tyskland,
hvorefter han fik overdraget Opførelsen af
Bodsfængselet i Oslo (1843—49) og Gaustads
Sindssygeasyl (1849—55). Begge disse betydelige
Bygværker udmærker sig ved deres klare
Planlæggelse og stilfulde Ydre og tillige ved at lade
Bygningsmaterialet komme til sin Ret, uden den
hidtil i Oslo-Arkitekturen saa eneherskende
Kalkpuds ell. Overmaling. Det samme gælder
den senere nedrevne Hovedbanes
Stationsbygning i Oslo, som han udførte sammen med v.
Hanno, med hvem han for øvrigt i en
Aarrække udførte adskillige private og offentlige
Bygninger (1855—62), saaledes efter den store
Brand i Oslo fl. fremtrædende Bygninger:
Hoppes Gaard, Kreditbanken, Generalkonsul Peter
Petersen’s Gaard, de militære Bygninger paa
Akershus, Konsul Heftye’s »Frognes«,
Sarabraaten o. fl.; den katolske Skt Olaf’s Kirke.
Vestre Akers Kirke, foruden et betydeligt Antal
af Kirkebygninger rundt om i Landet,
Distriktsfængsler o. s. v., Hospitalerne i Bergen, Molde,
Reitgjærdet ved Trondhjem, begge i italiensk
Palæstil. Ved Restaureringen af ældre norske
Bygværker er hans Navn foruden til
Trondhjems Domkirke ogsaa knyttet til Stavanger
Domkirke og Gamle Akers Kirke. S.’s sidste
større Arbejde var Opførelsen af det ny
Rigshospital (s. d.) i Oslo, som han først sammen
med Arkitekt Nordan, senere alene forestod
Opførelsen af 1874—83. S. A. flyttede han tilbage
til Tyskland, hvor han levede i Giessen til sin
Død. (Litt.: O. Kolsrud, »Olavskyrkja i
Trondheim« [1914], S. 97 ff.).
2) Adolf, norsk Arkitekt, foreg.’s Søn, født
1. Oktbr 1850 i Oslo. Han uddannedes til
Arkitekt 1872—74 hos sin Fader, senere ved
Bauakademie i Berlin og École des Beaux-Arts i
Paris. 1874—86 virkede han i Oslo som privat
Arkitekt, indtil han 1887 blev ansat som
Bygningsinspektør for Statens Bygninger i og ved
Oslo og tillige som Konsulent for Regeringens
Departement i Byggesager. Af hans Bygninger,
som væsentlig tilhører Tiden forud for hans
offentlige Ansættelse 1887, kan nævnes den
smukke Sparebank i Trondhjem og
Privatbanken smst., det først 1924 fuldførte
Kunstmuseum samt den ny Toldbodbygning i Oslo.
A. S.’s Bygninger forener en livfuld Kraft med
aristokratisk Ro i Masserne og Finhed i
Detaljen og hører bl. det bedste, som i Norge er
frembragt i den ital. Renæssances Formsprog.
Han traadte tilbage fra sit Embede 1920 og lever
fremdeles i Oslo.
3) Herman Major, foreg.’s Broder, norsk
Arkitekt og Rigsantikvar, f. 20. Juni 1845 i Oslo,
d. smst. 11. Apr. 1913. Sin Uddannelse som
Arkitekt fik han dels i sit Hjemland hos sin
Fader og hos Maleren og Arkitekten F. W.
Schiertz i Bergen, dels ved Dresdens Akademi
(1866—68). Efter en Studierejse (1869) i Italien,
Schweiz, Tyskland og Sverige vendte han
tilbage til Oslo, hvor han senere har været bosat
og som praktiserende Arkitekt bl. a. har bygget
Hotel Royal i Oslo, Frognersæteren, Hamar
Kirke og Bergens Kreditbank. 1873—84
underviste han i Bygningslære, senere i Ornamentik
ved den kgl. Kunst- og Haandværksskole, fra
1884 med Titel af Overlærer. Den gl.
Tegneskoles Omdannelse til en Kunst- og
Haandværksskole skyldes for en stor Del hans Forslag,
og han var Medlem af den i den Anledning
nedsatte kgl. Kommission. Tidlig vaktes S.’s
Interesse for Norges’ middelalderlige
Bygningskunst, og han har saavel i større Værker som i
en Mængde mindre Afhandlinger udfoldet et
betydningsfuldt Arbejde for at udforske
videnskabelig samt vække Forstaaelse af Norges
Bygningskultur i Middelalderen. I de
Aarsberetninger, som udgives af Foreningen til
norske Fortidsmindesmærkers Bevaring, hvis
Formand han var 1899—1911, har dels han selv, dels
hans Elever, med hvem han har foretaget
aarlige Ekskursioner rundt om i Landet, nedlagt
frugtbringende Resultater af Undersøgelser af
ældre norske Bygningsværker. Han havde en
særlig Evne til at samle Ungdommen blandt
Arkitekterne om sig, og en Rk. af disse Elever
holdt stadig fast ved ham og hans kunstneriske
Tanker i stærk Hengivenhed. Særlig har de af
ham ledede Studierejser paa Landsbygden i
Norge (1895—1912, spc. i Gudbrandsdalen og
Numedalen) haft grundlæggende Bet. for norsk
moderne Arkitektur ved at aabne den yngre
Generations Øjne for den gl. norske Træarkitekturs
— særlig Bondegaardens — særprægede
Skønhed, Karakter og tekniske Fortrinlighed og ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
