- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
11

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schlatter, Adolf - Schlechta Wssehrd, Ottokar - Schlegel - Schlegel, August Wilhelm von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hadrians« (1897), »Das neugefundene hebräische
Stück des Sirach und der Glossator im
griechischen Sirach« (1897), »Jochanan Ben Zakkai«
(1899), »Furcht vor dem Denken« (1900), »Jesu
Gottheit und das Kreuz« (1901), »Die Sprache
und Heimat des 4. Evangelisten« (1902), »Jesu
Demut« (1004), »Die philosophische Arbeit seit
Cartesius« (1906), »Die Theologie des Neuen
Testaments und die Dogmatik« (1909), »Wie sprach
Josephus von Gott?« (1910), »Die Gemeinde in
der apostolischen Zeit und im Missionsgebiet«
(1912), »Die hebräischen Namen bei Josephus«
(1913), »Die beiden Schwerter« (1916); af hans
øvrige Skr kan nævnes: »Der Glaube im Neuen
Testament« (3. Opl., 1904), »Geschichte Israels
von Alexander dem Grossen bis Hadrian« (2.
Opl., 1906), »Die Theologie des Neuen
Testaments«, I—II (1909—10), »Das christliche
Dogma« (1911), »Die Geschichte des Christus« (1921)
samt en Række populære »Erläuterungen zum
Neuen Testament« (1887—1910, fl. senere
Oplag).
H. M.

Schlechta Wssehrd [’∫lækta-’vse.rt],
Ottokar, Friherre v., østerr. Orientalist og Digter,
(1825—94), blev uddannet ved det orientalske
Akademi i Wien, traadte derefter i diplomatisk
Tjeneste i Konstantinopel. 1861 blev han
Direktør for det orientalske Akademi i Wien, 1870
sendtes han som Generalkonsul til Bukarest.
Senere var han østrigsk Gesandt i Persien. S.
følte sig navnlig tiltrukken af den orientalske
Poesi, og han har af denne givet en Række
Overs., der vidner lige saa meget om hans fine
Digterbegavelse som om hans Forstaaelse af og
Kærlighed til Orienten, saaledes navnlig Djâmi’s
»Behâristân«, Saadi’s »Bûstân«, Ibn Jemin’s
»Brudstykker« og Firdausi’s Jûsuf og Zalîkha
(Suleicha)«. Han har tillige skrevet forsk.
Bøger om Orientens Historie og leveret en tyrk.
Fremstilling af den europ. Folkeret. Hans store
Samling af orientalske Haandskrifter blev efter
hans Død indlemmet i det kejserlige Bibliotek
i WTien.
A. C.

Schlegel [da.sjle’gəl], en fra Tyskland
stammende Slægt, der kom til Danmark med to Brødre,
den senere Prof. ved Sorø Akademi Johann
Elias S.
(s. d.) og den senere
Universitetsprofessor Johann Heinrich S. (s. d.), Sønner
af kursachsisk Appellationsraad, Stiftssyndicus i
Meissen Johann Friedrich S. (1689—1748),
hvis Fader angives at være Søn af
Superintendent i Meissen Christoph S. (1613—78), som
1651 blev optaget i den ung. Adelsstand af
Kejser Ferdinand III. De to Brødres Brodersøn
blev 1834 indført i Rhinprovinsens
Adelsmatrikel; i H. t. Højesteretsdom af 18. Decbr 1885 er
kvindelige Medlemmer af Slægten indskrevne i
danske adelige Klostre. — Prof. J. E. S. var
Fader til Kommitteret i Økonomi- og
Kommercekollegiet, Meddirektør for Kbhvn’s Fattigvæsen,
Justitsraad Heinrich Friedrich S.
(1749—1822). Bl. hans Sønner skal nævnes
Bataillonskirurg i Kbhvn, senere Garnisonskirurg paa
Skt Croix Poul Elias Windtmil S.
(1784—1849), der første Gang i Danmark udførte
virkeligt Kejsersnit, Stadskonduktør i Kbhvn,
Major Carl Frederik Adolph S.
(1792—1853) og den barnløse Generalløjtnant Carl
Otto Emil S.
(1794—1864). Sidstnævnte var
kongevalgt Medlem af den grundlovgivende
Rigsforsamling, deltog 1849 — som Kommander
for Feltingeniørdetachementet — i
Fægtningerne ved Kolding og Gudsø og i Udfaldet fra
Fredericia og fungerede i Vinteren 1863—64 nogle
Maaneder som kommanderende General i 1.
Generalkommando, da de Meza havde overtaget
Overkommandoen over den aktive Armé.
Stadskonduktøren var Fader til mangeaarig
Formand for Frederiksberg Kommunalbestyrelse,
Medlem af Landstinget. Justitiarius i Overretten
Niels Frederik S. (1824—91), der med
Dygtighed og varm Interesse ved Siden af sin
Embedsvirksomhed røgtede en Mængde
offentlige Hverv, og til karakteriseret Generalmajor
Carl Theodor S. (1826—1909), som gjorde
Tjeneste i Artilleriet og bl. a. var Chef for
Laboratorieafdelingen. — Den yngre af de
indvandrede Brødre blev Fader til Prof. Johan
Frederik Vilhelm S.
(s. d.). Fra ham og den
nævnte Justitiarius nedstammer Slægtens
nulevende mandlige Medlemmer.
P. B. G.

Schlegel [’∫le.gəl], August Wilhelm
von
, tysk Filolog, Kritiker og Digter, f. i
Hannover 8. Septbr 1767, d. i Bonn 12. Maj 1845,
Brodersøn af nedenn. J. E. S. Han gik i Skole i
sin Fødeby,
studerede
1788—1891 Teologi,
senere
klassiske Sprog og
Litteratur i
Göttingen, hvor
han især hørte
Heyne og lærte
Bürger, som
vakte hans
Interesse for
Shakespeare, at
kende. Han var
i nogle Aar
Huslærer hos en
rig Bankier i
Amsterdam,
rejste derpaa til
Jena, hvor han
1796 habiliterede sig, blev Medarbejder ved
Schiller’s »Die Horen« og »Musenamianach«,
samt »Allgemeine Literaturzeitung« og ægtede
Karoline Böhmer, f. Michaelis, Schellings senere
Hustru. Han blev en fremragende Oversætter
af Shakespeare og Calderon, lod sig af sin
Broder Friedrich, der ikke havde skaanet Schiller i
sin Kritik, bevæge til at deltage i Fejden mod
denne Digter, medens han vel vogtede sig for at
bekrige Goethe. Ogsaa med Kotzebue kom han
i Strid og gjorde ham senere stadig til Genstand
for satiriske Udfald. Han blev 1798 Prof. i Jena
og udgav herfra sammen med sin Broder
Tidsskriftet »Athenäum« (1798—1800).
Romantikernes Hovedorgan (genoptrykt 1925). Efter 1801 at
være bleven skilt fra Karoline, tog han til
Berlin, hvor han holdt stærkt besøgte Foredrag om
Kunst og Litteratur (»Vorträge über Kunst und
Literatur«, udg. af J. Minor [3 Bd, 1883—84]).
1804 rejste han til Schweiz og tog Ophold hos
Madame de Staël paa Coppet ved Genfersøen.

A. W. v. Schlegel.
A. W. v. Schlegel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free