- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
16

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schleiden, Matthias Jakob - Schleiden, Rudolf - Schleiermacher, Friedrich Ernst Daniel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Reformator i den bot. Videnskab ved den for
sin Tid fortrinlige og opildnende Lærebog:
»Grundzüge der wissenschaftlichen Botanik«
(1842—43; 4. Opl. 1861). S. forlangte nyt Liv
indgydt i den i gammeldags Former indsovede
Botanik ved Optagelse af en mere
naturvidenskabelig Metode; det var hans Hensigt at gøre
Botanikken til en sammenhængende
Lærebygning og ikke lade den vedblive at være en
Samling af kun løst ell. slet ikke forbundne Fakta,
som ingen havde Overblik over. Hans Plan
lykkedes; ved sin stærke Fremhæven af
Udviklingshistorien gav han Stødet til den nyere Tids
Botanik, og han frembragte gennem dem, der
arbejdede videre i hans Fodspor, den moderne
Morfologi, der jo fik den største Bet. for
Systematikken. Kravet om udviklingshistoriske
Studier indeholder i sig Fordringen om
embryologiske Undersøgelser, og her er det mærkværdigt
at se, at S. netop i Læren om
Blomsterplanternes Kimdannelse kom til at begaa en forunderlig
Fejl, som han ingenlunde var hurtig til at
indrømme, idet han hævdede Kimens Oprindelse
fra Enden af Støvrøret. Han byttede altsaa
Kønnene om (se Schacht). Ogsaa hans Celleteori
er højst aparte og viste sig snart ganske
forfejlet. Her blev hans Teorier senere grundig
omstødte af Unger og især af Nägeli. Ogsaa paa
det rent anat. Omraade var S. virksom: nævnes
kan hans Arbejde »Beiträge zur Anatomie der
Cacteen« (1842, med 10 Tavler). For
Farmakognosien har S. haft den særegne Bet., at han
udgav »Handbuch der
medizinisch-pharmazeutischen Botanik« (2 Dele, 1852 og 1857) og
indførte Mikroskopet som metodisk Hjælpemiddel,
væsentlig ved sit Arbejde om Sarsaparilleroden,
der for sin Tid var et udmærket Studie, og som
endnu er langt fra at være forældet. I øvrigt har
S. publiceret en stor Mængde Skrifter af
forskelligartet Indhold og under Pseudonymet Ernst
2 Samlinger »Gedichte«. (Litt.: M. Möbius,
»M. J. S. zu seinem 100. Geburtstag« [Leipzig
1904]; E. Stahl, »M. J. S.« [Jena 1904]).
(V. A. P.). A. M.

Schleiden [’∫la^idən], Rudolf, foreg.’s Fætter,
f. 22. Juli 1815 i Holsten, d. 25. Febr 1895. Han blev
1845 Kommitteret i det danske
Generaltoldkammer, men sluttede sig Marts 1848 straks til
Oprørsregeringen (ønskede og haabede dog
Slesvigs Deling) og brugtes i Sendelser til Frankfurt
og Berlin. Senere gjorde han Tjeneste i
Regeringskontorerne og blev 1852 udelukket fra
Amnestien. 1853 blev han Ministerresident i
Washington for Bremen (1858 tillige for de andre
Hansestæder) og virkede for Sundtoldens
Ophævelse. 1865 forflyttedes han til London, men
gik af ved Krigens Udbrud 1866. Han var
1867—73 Medlem af den nordtyske (senere tyske)
Rigsdag, valgt i Altona, og hørte til det
frikonservative Rigsparti. 1886—94 udgav han meget
interessante »Erinnerungen eines
Schleswig-Holsteiners« (4 Bd, 3.—4. omhandler Aarene
1848—50).
E. E.

Schleiermacher [’∫la^iərmakər], Friedrich
Ernst Daniel
, tysk Teolog og Filosof, f. 21.
Novbr 1768 i Breslau, hvor hans Fader var
Præst, d. 12. Febr 1834 i Berlin. 15 Aar gl kom
han i Hernnhuternes Opdragelsesanstalt i
Niesky, senere oplærtes han paa deres Seminarium
i Barby. 1787 drog han mod Faderens Ønske til
Halle for der at fortsætte sine Studier. Af
afgørende Bet. blev her Læsningen af Kant’s Skr
for ham; senere
kom hertil
Paavirkningen fra
Jacobi, Spinoza
og, efter at han
1796 var bleven
Præst ved
Charitéhospitalet i
Berlin, navnlig
fra den
romantiske Filosofi,
som den forelaa
hos Fichte og
Schelling.
Særlig
betydningsfuldt for ham
blev her
Venskabet med Fr.
Schlegel, der
indførte ham i
Romantikernes
Kreds. 1799 udgav han sit første
religionsfilosofiske Værk: »Über die Religion. Reden an die
Gebildeten unter ihren Verächtern«, i hvilket han
søger at hævde Religionens Uafhængighed af det
etiske og intellektuelle Liv, og Aaret efter
»Monologen«, i hvilke han uddyber sit
religionsfilosofiske Problem ved at se Religionen som den
enkelte Personligheds Sag. Over for et særligt
Problem, Kvinden og Ægteskabet, udvikles
Monologernes Grundtanker videre i det s. A. udgivne
Skrift: »Vertraute Briefe über F. Schlegels
Lucinde«. Efter at have været Præst i Stolpe
1802—04 blev S. teologisk Prof. i Halle, hvor han
paabegyndte sin store Platon-Oversættelse
(1804—10) og udgav »Grundlinien einer Kritik der
bisherigen Sittenlehre« (1803). Han kom her i
Forbindelse med Steffens, hvis mere
individualiserende Naturfilosofi i højere Grad end
Schelling’s stod hans egne Tanker nær. Efter
Jena-Slaget drog S. til Berlin, hvor han 1809 blev
Præst ved Treenighedskirken og Aaret efter
tillige Prof. i Teologi ved det nyoprettede Univ.
Han skrev her en Del mindre Skrifter, og
1821—22 udkom hans teologiske Hovedværk: »Der
christliche Glaube«, hvis Supplement er hans
posthume Værk: »Die christliche Sitte« (1843,
udg. af Jonas). 1814 blev han Sekretær ved
Videnskabernes Akademi, i hvis Skrifter han
udgav en Række fortræffelige Afh. om den gr.
Filosofis Historie. 1817 udnævntes han til
Præses i den Synode, der skulde forhandle om en
Union mellem den lutherske og reformerte Kirke;
han var her selv stemt for en langt mere
frisindet Plan end den, der senere gennemførtes af
Regeringen. Ogsaa politisk stod han den
herskende Reaktion fjernt; hans Hævdelse af den
enkeltes Frihed var baade den teologiske
Ortodoksi og den filosofiske Hegelianisme lige
forhadt. Som de af hans posthume Værker, der
særlig har Bet. i Filosofiens Historie, maa
fremhæves: »Entwurf einer System der Sittenlehre«
(udg. af Schweizer 1835), »Grundriss der philos.
Ethik« (udg. af Twesten 1841) og »Dialektik«

F. E. D. Schleiermacher.
F. E. D. Schleiermacher.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free