- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
26

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schlosser, Friedrich Christoph - Schlossmann, Alexander Siegmund - Schluckenau - Schlumberger, Jean - Schlüsselburg - Schlüter, Andreas - Schlyter, Carl Johan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han stadig syslede, følte han sig kaldet til at
være Verdens ubønhørlige Dommer, og han
dømte alt og alle efter Samvittighedens strenge
Bud. Selv borgerlig født og sindet rettede hans
Kritik sig især mod Samfundets store, mod
Fyrster og Aristokrati, og for hvad han her udtalte,
fandt han et godt Øre i sin Samtid, der kaldte
ham den tyske Tacitus. For de nationale
Bevægelser stod han dog fremmed, og ved hans
Død var hans Indflydelse stærkt i Tilbagegang.
(Litt.: Weber, »Fr. Chr. S. der Historiker«
[Leipzig 1876]).
Kr. E.

Schlossmann [’Slåsman], Alexander
Siegmund
, tysk Retslærd, f. 18. Novbr 1844 i Brody,
d. 2. Juli 1909 i Kiel, Dr. jur. 1868 — »Zur
Lehre von der Causa obligatorischer Verträge« (1868)
—, 1874 Privatdocent i Breslau, s. A.
ekstraordinær Prof. i Bonn, 1884 ordinær Prof. i Kiel.
Efter at have udg. »Zur Lehre vom Zwange.
Eine critische Abhandlung« (1874) offentliggjorde
S. 1876 sit meget læste Skrift »Der Vertrag« med
dets skarpsindige Analyse af Begrebet Ret, et
Arbejde, hvortil ogsaa nord. Videnskab har taget
Hensyn. Siden fulgte Værker som »Der
Besitzerwerb durch Dritte nach römischem und
heutigem Recht« (1881), »Das Kontrahieren mit
offener Vollmacht« (1892), det omfattende »Die
Lehre von der Stellvertretung insbesondere bei
obligatorischen Verträgen. Kritik und
wissenschaftliche Grundlegung« I—II (1900 og 1902) og
»Der Irrtum über wesentliche Eigenschaften der
Person und der Sache nach dem bürgerlichen
Gesetzbuch« (1903). Af S.’s talrige romanistiske
Skrifter skal fremhæves: »Altrömisches
Schuldrecht und Schuldverfahren« (1904), »In iure
cessio und mancipatio
« (1904), Nexum (s. A.), Litis
contestatio
(1905), »Persona und πρόσωπον im
Recht und im christlichen Dogma« (1906), og
»Praescriptiones und praescripta verba« (1907)
foruden en Række Tidsskriftafhandlinger,
saaledes navnlig i »Zeitschrift d. Savigny-Stiftung
für Rechtsgeschichte«. Som Festskrift til A.
Hänel forfattede S. »Willenserklärung und
Rechtsgeschäft« (1907).
Fz. D.

Schluckenau [’∫lokəna^u], se Šluknov.

Schlumberger [∫låbær’зæ.r], Jean, fransk
Forf., f. i Guebwiller (Alsace) 1877, debuterede
1903 med Romanen Le mur de verre og
Digtene Poèmes des temples et des tombeaux og har
senere bl. a. udg. Heureux qui comme Ulysse
(1906), Epigrammes romaines (1911), L’inquiète
paternité
(1912), samt Skuespillene On naît
esclave!
(1912) sammen med Tristan Bernard og
Les fils Louverné (1914).
S. Ms.

Schlüsselburg [∫lisilj’burk], Shlisselburg,
By og Fæstning i storrussisk Guv. Petrograd.
Byen ligger 34 km Ø. f. Petrograd paa højre
Bred af Neva paa det Sted, hvor Floden
forlader Ladoga-Søen, og hvor Kanalen langs
Søens Sydbred udmunder. Fæstningen ligger
paa Øen Orechov i Neva. Byen har (1920) 4615
Indb., dier lever af Fiskeri og Skibsfart paa
Neva, Ladoga og Ladoga-Kanalen. Selve S. er
usund, da den ligger paa et sumpet Sted.
Fæstningen var indtil 1905 Statsfængsel og
benyttedes særlig til farlige politiske Forbrydere.
Ved sin Beliggenhed har S. altid haft stor
strategisk Bet. Den anlagdes 1323 af Novgorod imod
Svenskerne, der imidlertid 1348 erobrede den
og kaldte den Nöteborg. I de flg. Aarh. var
den et Stridens Æble mellem Russere og
Svenskere. 1702 indtoges Nöteborg af Peter den
Store, der døbte den om til S. for at betegne,
at her var »Nøglen« til Østersøen. Siden har
den uhindret hørt til Rusland.
(H. P. S.). N. H. J.

Schlüter [’∫ly.tər], Andreas, tysk
Billedhugger og Arkitekt, f. 1664 i Hamburg, d. 1714 i
Petrograd. S., Søn af en Billedhugger,
uddannede sig i Faget hjemme (under Sapovius i
Danzig) og i Italien og virkede en Tid i Varszava
og fra 1694 i Berlin. Her blev han snart
Akademiets Meddirektør, gjorde en for ham
betydningsfuld Italiensrejse for Kurfyrst Frederik III
og sysselsattes stærkt dels som Hofbilledhugger,
dels som Slotsbygmester; sidste Titel og
Embede mistede han dog 1706 p. Gr. a. mangelfuld
Fundamentering af Berlin-Slottets Mønttaarn.
1713 blev han af Peter den Store kaldet til
Rusland. Baade som Arkitekt og Billedhugger
hører han til Barokstilens bedste Navne. Ved
Ombygning og Forskønnelser baade indvendig og
udvendig 1697—1706 gjorde han Berlin-Slottet til
den Pragtbygning, det nu er; 1696 opførte han
Charlottenburg-Slottets Hovedbygning, arbejdede
paa Berlin’s Tøjhus m. m. I Skulpturen er han
maaske en endnu betydeligere Kunstner,
energisk og kæk. Hans Hovedværker er
Mindesmærket for den store Kurfyrste i Berlin (1697—1703,
støbt af JakObi) — der kunstnerisk staar i Gæld
til fr. Kunst — og de karakteristiske Masker af
døende Krigere i Berlin-Tøjhusets Gaard.
Endvidere en Mængde dekorativ Skulptur (for
Berlin har han udført over 80 Marmorstatuer
foruden mange Relieffer) samt Bronzestatuen af
Kurfyrst Frederik III i Königsberg (1697), det
Männlich’ske Gravmæle i Berlin’s Nikolaj-Kirke,
Marmorprædikestolen i Maria-Kirken smst. etc.
En Del Værker af S. i Vilanov-Slottet i
Varszava. En Statue af S. (af Wiese) rejst 1897 i
Altes Museums Kolonade. (Litt.: Biografier
ved v. Klöden [1855], Adler [1862],
Dohme [1876], i »Kunst u. Künstler«, og Gurlitt
[1891; Seidel, »A. S. als Bildhauer« [1901];
Wallé, »S.’s Wirken in Petersburg« [1901]).
A. Hk.

Schlyter [∫ly.tər], Carl Johan, sv.
Retslærd, født i Karlskrona 21. Jan. 1795, død i
Lund 26. Decbr 1888, 1807 Student i Lund, Dr.
phil.
i Rostock 1814, Docent i Lund 1816 (De
principiis legislationis poenalis 1815), Cand. jur.
1818, 1820 Dr. jur., 1822 Adjunkt ved det jur.
Fakultet i Lund, 1835 Prof. uden Løn i Upsala,
1837 konst. Prof., 1838 Prof. i Lund, 1844—48
Medlem af Lagberedningen, fra 1852 til sin
Afsked 1876 fuldstændig fritaget for
Embedsforpligtelser. Efter Opfordring af J. G. Richert og
med Regeringens effektive Understøttelse tog S.
fat paa det Arbejde, som skulde blive hans Livs
Hovedværk og skaffe ham et berømt Navn,
Udgivelsen af Sveriges gl Love: »Corpus iuris
Sueo-Gotorum antiqui
. Samling af Sweriges gamla
Lagar« (I—XII, 1827—69; de to første Bd, 1827
og 1830, sammen med H. S. Collin, Bd XIII, en
oldsvensk Ordbog, 1877). Disse 13 Kvarter, et
enestaaende monumentalt Værk, bærer i lige
Grad Vidnesbyrd om S.’s jur. Skarpsindighed,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free