- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
27

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schlyter, Carl Johan - Schlyter, Karl Johan Daniel - Schlögl, Friedrich - Schlömilch, Oscar - Schlözer, August Ludwig v.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

filologiske Dygtighed, tekstkritiske Evner og
ægte videnskabelige Metode. Ved Siden af dette
Kæmpearbejde fik S. ikke skrevet meget, men
hans øvrige Produktion vilde dog, isoleret set,
være tilstrækkelig til at kalde ham en betydelig
Videnskabsmand. Af S.’s Afh. — en Del samlede
i »Juridiska Afhandlingar« (1. Hæfte 1836, 2.
Opl. 1892, 2. Hæfte 1879) — kan fremhæves:
»Bilagor til herr J. C. Lindblad’s afhandling om
dråp och mord« (1832), »Om Konungaval,
Eriksgata, Kröning och Kongliga rättigheter, enligt
Sveriges gamla Lagar«, »Om Laghistoriens
studium, och dess förhällande till rättsvetenskapens
öfriga delar« (1835), »Om Sveriges äldsta
indelning i landskap, och Landskapslagarnes
uppkomst« (1835) o. m. a. S., der var en dybt
religiøs Natur, har foruden at besørge Udgaver af
Bibelen og af Teologen H. Schartau’s Arbejder
og Oversættelser af Teologen H. W. Rinck’s
Skrifter bl. a. skrevet »Om Bibelkommissionens
omarbetade öfversättning af Nya Testamentet«
(1878) og anonymt »Betraktelser till grund för
catechetisk undervisning i Guds lags lära med
ledning af första hufvudstycket i Luthers lilla
catechis« (1880. Udg. af W. Cederberg). Om
hans mus. Dygtighed vidner bl. a. et af ham
udg. Arrangement for Piano af en
Violin-Kvartet af Mozart 1826. S. var Jurist fra Isse til
Hæl, streng mod sig selv og andre, — »rätthård«
kaldes han af Geijer — ubønhørlig over for al
vidensk. og litterær Uvederhæftighed,
Letfærdighed og Koketteri, allerede derfor en skarp og
frygtet Polemiker. (Litt.: Th. Wisén,
»Svenska Akademiens Handlingar ifrån år 1886«, IV
1889 [Sthlm 1890], S. 115—368; Alfred
Sjöberg
i »Tidsskrift for Retsvidenskab«, II [18S9]
S. 269—275; Konrad Maurer i »Kritische
Vierteljahresschrift für Gesetzgebung und
Rechtswissenschaft«, XXXI [1889] S. 337—350; Elof
Tegnér
i »Arkiv för nordisk filologi«, V [1889]
S. 290—297; L. Beauchet i Nouvelle revue
historique de droit français et étranger
, XIV
[1890] S. 935—41; G. G. Hammarskjöld i
»Lefnadsteckn. öfver Kongl. Sv.
Vetenskaps-Akad.’s Led.«; III [1894] S. 643—66. Heri:
Bibliografi, S. 667—71; Martin Weibull, »Från
Lund och Lundagård« [Sthlm 1902] S. 186—189).
Fz. D.

Schlyter [’∫ly.tər], Karl Johan Daniel,
sv. Retskyndig og Politiker, foreg.’s Sønnesøn, f.
21. Decbr 1879 i Karlskrona, Student 1897, Cand.
jur.
1901, arbejdede derefter i Praksis, navnlig
i den Skaanske Hofret, kst. Revisionssekretær
1910, Sekretær ved Proceskommissionen 1911,
Fiskal i den skaanske Hofret 1912, Hofretsraad
1915, Revisionssekretær 1916, Minister uden
Portefeuille i Branting’s Kabinet 1921,
Herredshøvding i Askims, Hisings og Sävedals
Herreder 1923, Minister uden Portefeuille 1925.
Medlem af Rigsdagens Førstekammer 1919—20.
Inden for den sv. Juristverden indtager S. en
fremskudt Plads: med stor Energi og kraftigt
Initiativ har han virket for Reformer i
Lovgivningen, ikke mindst paa Processens
Omraade; Medlem af Proceskommissionen 1919. I
»Tiden«, »Forum«, »Svenska stadsförbundets
tidskrift«, »Tidsskrift for Retsvidensk.« o. a.
har S. offentliggjort en Række læseværdige
Afhandlinger; 1915 udkom hans Foredrag »Summa
revisibilis«; i »Tidsskrift f. Retsvid.« 1903—14
udarbejdede han for Aarene 1902—13 de
retsvidenskabelige Bibliografier for Sveriges Vedk.
1916 stiftede han »Svensk Juristtidning«, et af
de bedst redigerede Tidsskrifter i europ.
Retslitteratur. Som Politiker tilhører S. det
socialdemokratiske Parti og har som saadan taget
vigtig Del i det af Partiet og Regeringen
planlagte og gennemførte Lovgivningsarbejde.
Fz. D.

Schlögl [’∫lø.gəl], Friedrich, tysk-østerr.
Forf., f. i Wien 7. Decbr 1821, d. smst. 7.
Oktbr 1892. Han var i en Aarrække
Embedsmand i Krigsministeriet, samtidig Medarbejder
ved »Figaro« og redigerede Bladets Bilag
»Wiener Luft«. En udpræget wiensk Forf., som
nedlagde sine Iagttagelser af Folkelivet og
Smaaborgernes Færden i forsk. Bøger, som »Wiener
Blut« og »Wienerisches«, hvis Skitser i vore
Dage delvis er blevne optrykte (1924 i en
Udgave af Oesterr. Schulbücherverlag). S. er
Typen paa en wiensk Lokaldigter i 19. Aarh.’s
Midte. Varig Værdi baade i teaterhistorisk og
kulturel Henseende ejer hans Bog »Vom Wiener
Volkstheater« (1884), »Ges. Schriften« med en
Indledning udg. af Fritz Lemmermayer,
3 Bd (1893). (Litt.: Rewald, »F. S.« [1895]).
C. B-s.

Schlömilch [’∫lø.melk], Oscar, tysk
Matematiker, f. i Weimar 1823, d. 1901 i Dresden. S.
var 1849—74 Prof. ved den tekn. Højskole i
Dresden; derefter virkede han som Referendar
for Undervisningsvæsenet i det sachsiske
Kultusministerium, indtil han 1885 trak sig tilbage til
Privatlivet. Han har foruden en Del Afh.
skrevet nogle meget ansete Lærebøger, af hvilke kan
nævnes: »Compendium der höheren Analysis«
(1853, 5. Udg. 1881), »Grundzüge einer
wissenschaftlichen Darstellung einer Geometrie des
Maszes« (1854, 6. Udg. 1883), »Handbuch der
algebraischen Analysis« (1862, 6. Udg. 1889),
»Analytische Geometrie des Raumes« (6. Udg.
1898). S. grundlagde 1856 »Zeitschrift für
Mathematik und Physik« og deltog indtil 1896 i dets
Ledelse.
Chr. C.

Schlözer [’∫lø.tsər], August Ludwig v.,
tysk Historiker, f. 1735 i Gaggstedt, d. 1809 i
Göttingen, til hvis Univ. han havde været
knyttet siden 1769. Han virkede her sammen med
Gatterer og gjorde Göttingen til Tidens bedste
Hjemsted for hist. Studium; selv er S. den
vigtigste Repræsentant for Oplysningstidens
Historieskrivning i Tyskland. Han inddrog alle Tider
og alle Folk under sine universalhistoriske
Studier; de herskende kirkelige Synspunkter
trængtes tilbage for humane, den politiske Historie
studeredes i Sammenhæng med Geografi og
Statistik, og S. vilde fremfor alt opdrage gode
Statsborgere. Han spredte i Tyskland en Mængde
nyttige Kundskaber ved sit Tidsskrift
»Briefwechsel«, fortsat under Navnet »Staatsanzeigen«
(1776—93, i alt 28 Bd). Et otteaarigt Ophold i
Petrograd (1761—69) havde ikke blot i det hele
udvidet S.’s Syn, men særlig ført ham ind i den
ældre russ. Historie; banebrydende paa dette
Omraade er saavel hans »Nordische Geschichte«
(2 Bd, 1772), som Ȇbersetzungen des russischen
Chronisten Nestor« (5 Bd, 1802—09). (Litt.:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free