- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
34

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schmidt, Frederik Theodor - Schmidt, Friedrich von - Schmidt, Friedrich Ludwig - Schmidt, Georg Friedrich - Schmidt, Johann Friedrich Julius - Schmidt, Johan Henrik Gamst Valdemar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Retslægevæsenets Omordning. Han optoges i
Videnskabernes Selskab 1875, men hans
litterære Produktion ud over de nævnte Afh. og
nogle faa andre i »Nord. med. Arkiv« er kun
ringe. Hans Redegørelse for Undersøgelsen af
Kong Hans’ Kranium (Nationalmuseets Arkiv)
har betydelig Interesse ogsaa i vor Tid, hvor
antropologisk-historiske Undersøgelser af
berømte Personer har faaet stor Udbredelse.
J. S. J.

Schmidt [∫met], Friedrich von,
Friherre, østerr. Arkitekt, f. 22. Oktbr 1825 i
Frickenhofen i Württemburg, d. 23. Jan. 1891 i Wien;
han var først Stenhugger og arbejdede bl. a.
paa Köln-Domen, men uddannede sig senere til
Arkitekt. 1857 blev han Prof. ved
Kunstakademiet i Milano, hvorfra han, trods Victor
Emanuel’s glimrende Tilbud, efter den
fransk-østerrigske Krig flyttede til Wien, hvor han
1859 blev Akademiprofessor og 1862 Bygmester
ved Stefans-Domen, hvis Taarn han 1864
fuldførte. Han har bygget forsk. Kirker, deriblandt
den ejendommelige Kuppelkirke i Fünfhaus;
hans Hovedværk er imidlertid det storartede
og pragtfulde Raadhus i Wien (1872—83); S.
var udpræget Gotiker, men behandlede Stilen
frit og selvstændigt. Et Mindesmærke er rejst
ham paa Raadhuspladsen i Wien.
(E. S.). C. A. J.

Schmidt [∫met], Friedrich Ludwig,
tysk Skuespiller og Forf. (1772—1841), havde
sin Hovedvirksomhed i Hamburg, først som
Skuespiller fra 1806, derpaa som Direktør
1815—41. Han har skrevet sine Erindringer,
foretaget Dramatiseringer som »Lorenz Stark« efter
Engel’s Roman og skrevet fl. i sin Tid yndede
Lystspil som »Die Kette des Edelsmuths«
(1792) og Dramaer som »Der Sturm von
Magdeburg« (1799), »Schauspiele« (1804), »Neue
Schauspiele« (II Bd, 1807—10), »Neueste Lustspiele«
(1823).
C. B-s.

Schmidt [∫met], Georg Friedrich, tysk
Kobberstikker (1712—75), modtog sin første
Uddannelse hos den underordnede Kobberstikker
G. P. Busch ved Berlin-Akademiet og blev i
Paris, hvortil han kom 1736, Elev af N.
Larmessin. Rigaud overdrog ham at stikke nogle
af sine Arbejder, og med det 1739 stukne store
Portræt af Louis de la Tour d’Auvergne stod
S. med eet Slag bl. Samtidens mest fremragende
Portrætstikkere og forfulgte sin Sejr ved en
Rk. ypperlige Blade (Portrætterne af
Jean-Baptiste Rousseau og Ærkebispen af Cambray),
der kulminerede med det 1744 udførte Blad
med Maleren Mignard’s Portræt (efter Rigaud),
paa hvilket han blev Medlem af Paris-Akadem.
S. A. rejste S. tilbage til Berlin, hvor han havde
faaet Ansættelse som Hofkobberstikker. I
Aarene 1757—62 opholdt han sig i Petrograd for at
stikke Kejserinde Elisabeth’s Portræt (efter
Tocqué) og lede Kobberstikkerskolen der. S.,
der er 18. Aarh.’s tyske Kobberstikkunsts
største Navn, var ikke nogen Fornyer i sit Fag,
han naar ikke ud over den tørre og haarde
konventionelle Stregføring, Liniestikkets
akademiske Regelmæssighed; men dette Forbehold taget
fortjener hans glimrende tekniske Færdighed
udelt Beundring; hans Tegnings Fasthed og
Sikkerhed, Finheden i Modeleringen fra Lys til
Skygge og endelig Gengivelsen af de forsk.
Stoffer er lige fuldendt. Af hans c. 140 Stik
skal her kun fremdrages enkelte foruden de
alt nævnte: Portrætterne af Frederik II (efter
Pesne) og Baronesse de Grapendorff, August III
af Polen, Greverne Esterhazy og Schuwaloff for
kun :at nævne de mest fremragende. Foruden
Gravstikken haandterede S. ogsaa
Raderenaalen; uden Held søgte han at efterligne
Rembrandt’s Teknik i Gengivelser efter hans
Malerier, saaledes bl. a. i Raderingerne »Samson
truer sin Svigerfader« og »Jødebruden«. (Litt.:
Jacoby, »S.’s Werke« [Berlin 1815];
Wessely, »G. F. S.« [Hamburg 1887]; Apell,
»Das Werk von G. F. S.« [Dresden 1887]).
(A. R.). L. S.

Schmidt [∫met], Johann Friedrich
Julius
, gr. Astronom, f. 26. Oktbr 1825 i
Eutin, d. 20. Febr 1884 i Athen, blev 1846
Assistent ved Observatoriet i Bonn, 1851 Direktør
for Observatoriet i Olmütz og kom 1858 i samme
Stilling til Athen. S. har hovedsagelig
observeret Planeter, Kometer, foranderlige Stjerner,
Stjernetaager, Solpletter o. s. v., publiceret i
Fagskrifter. Sine Studier over Maanen har han
nedlagt i »Charte der Gebirge des Mondes«, 25
Plancher (1878). Hans Tegninger 1864—76 af
Mælkevejen er udg. med en Introduktion af A.
Pannekoek (Dessins de la voie lactée i
»Annalen d. Sternw. zu Leiden«, XIV, 1923). Ved
Siden heraf vandt S. et Navn bl. Fagmænd ved
sine »Vulkanstudien« (1874), »Studien über
Erdbeben« (1879) og sine »Beiträge zur physischen
Geographie von Griechenland« (1861, 1864 og
1869). Hans astron. Observationsbøger er
deponerede paa Observatoriet i Potsdam.
J. Fr. S.

Schmidt, Johan Henrik Gamst
Valdemar
, dansk Ægyptolog, f. 7. Jan. 1836 i
Hammel, d. 26. Juni 1925 i Kbhvn. Han blev
Student 1854, cand. theol. 1859, men havde da
allerede længe givet sig af med de orientalske
Fag. Tiden fra 1860 til 1869 tilbragtes næsten
udelukkende paa Rejser, der førte ham til
omtr. alle europæiske Lande samt Ægypten og
Palæstina, og fra hvilke han udgav en
Rejseskildring (»Rejse i Grækenland, Ægypten og
det hellige Land« [1863]). 1869 fik S. Titel af
Prof., blev 1873 Dr. phil. ved et Arbejde over
Syriens Oldtidshistorie og ansattes 1882 ved
Universitetet som Docent i Assyriologi og
Ægyptologi.

S. rejste mere end de fleste. Med korte
Mellemrum foretog han større og mindre Rejser,
der gav ham et omfattende Detailkendskab til
alle de betydeligere Museer i Europa. 1869 var
han Generalsekretær ved den arkæologiske
Kongres i Kbhvn, hvis Beretning han redigerede
(udk. 1875), og han overværede de fleste
internationale Stævner inden for Arkæologien som
Repræsentant for Danmark. Det enestaaende
Kendskab til lokale og personlige Forhold, som
herved erhvervedes, udnyttede han navnlig til
Bedste for Ny Carlsberg Glyptotek, idet han
gennem mange Aar stod Dr. Carl Jacobsen
nær og derved fik en Hovedandel i Samlingens
Ledelse, navnlig af Indkøbene. En oplysende
Katalog over den ægypt. Samling skyldes hans
Haand. Ogsaa for Nationalmuseets
Antiksamling har han foretaget en Del, mest ægyptiske
Køb. I Forbindelse hermed lagde en udstrakt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free