Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schmidt, Johan Henrik Gamst Valdemar - Schmidt, Johannes - Schmidt, Julian - Schmidt, Jørgen Jørgensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forelæsnings- og Foredragsvirksomhed stærkt
Beslag paa ham. Hans omfattende, vidt spredte
Kundskaber er endelig ikke mindst gennem
Salmonsen’s Leksikon i stort Omfang komne til
Nytte for Almenheden. Men alt dette havde
stærkt beskaaret S.’s Arbejdstid, saaledes at
de større, videnskabelige Arbejder, hvortil han
havde gjort Forstudier, ikke fremkom. 1879
udkom to foreløbige Hefter af en stort anlagt
Publikation af de ægyptiske Monumenter i
Kbhvn (ȯsterlandske Indskrifter paa den kgl.
Antiksamling« og Textes hiéroglyphiques, tirés
du musée de Copenhague), og Forarbejder
udførtes til et Værk om de ægypt. Sarkofager.
Mindre Arbejder: Choix de monuments égypt.
de la Glypt. N.-C. (1906), Museum Münterianum,
(Bryssel 1910), »De gr.-ægypt. Terrakotter i
N.-C. Glyptothek« (1911), »Sarkofager,
Mumiekister og Mumiehylstre i det gl. Ægypten«
(1919). En fortræffelig Bog af mere populær
Art er hans »Assyriens og Ægyptens gamle
Historie« (1. Bd 1872, 2. Bd 1878); endvidere
har han udg. en Oversættelse af »Silvia’s
Pilegrimsfærd til det hellige Land, Ægypten og
Mesopotamien« (1896).
H. A. K.
Schmidt [∫met], Johannes, tysk
Sprogforsker, f. 29. Juli 1843 i Prenzlau
{Brandenburg), d. 4. Juli 1901 i Berlin. S. studerede først
klassisk Filologi i Bonn, drev derefter
videregaaende sprogvidenskabelige Studier i Jena
under A. Schleicher. 1865 tog han her
Doktorgraden; 1868 habiliterede han sig i Bonn som
Docent i sammenlignende Sprogvidenskab. 1873
blev han Prof. i dette Fag ved Univ. i Graz og
1876 i Berlin, hvor han derefter virkede i 25
Aar. Hans Arbejder udmærker sig ved grundig
og omfattende Lærdom, Sikkerhed i Metoden
og Klarhed i Bevisførelsen. De vigtigste er
»Zur Geschichte des indogerman. Vocalismus«
(2 Bd, 1871—75), »Die
Verwandtschaftsverhältnisse der indogerm. Sprachen« (1872), »Die
Pluralbildungen der indogerm. Neutracc (1889),
»Kritik der Sonantentheorie« (1895). 1880
indtraadte han i Redaktionen af »Zeitschr. für
vergleich. Sprachforschung«, i hvilket han har
skrevet en Rk. vigtige Afhandlinger. I
Berlin-Akademiets Afhandlinger 1884 offentliggjorde
han »Die Urheimat der Indogermanen und das
europäische Zahlensystem«. 1888 blev han
Medlem af det danske Videnskabernes Selskab.
Vilh. Th.
Schmidt [∫met], Julian, tysk
Litteraturhistoriker, f. i Marienwerder 7. Marts 1818, d.
i Berlin 27. Marts 1886. Han studerede Historie
og Filosofi i Königsberg, blev Realskolelærer i
Berlin, knyttedes 1847 til det kendte Tidsskrift
»Die Grenzboten« i Leipzig og blev Aaret efter
Ejer af det sammen med sin nære Ven Gustav
Freytag. 1861—63 redigerede han »Allgemeine
Zeitung« i Berlin. Sin egl. Bet. vandt S. som
Litteraturhistoriker. Han udgav »Geschichte d.
deutschen Nationalliteratur im 19. Jahrhundert«
(2 Bd, 1853), som han senere omarbejdede og
forøgede som »Geschichte der deutschen
Literatur seit Lessing’s Tod« (3 Bd, 1865—67).
Derefter fulgte »Bilder aus dem geistigen Leben
miserer Zeit« og »Geschichte der deutschen
Literatur von Leibniz bis auf unsere Zeit« (5
Bd). S., der modtog en kejserlig
Aarsunderstøttelse, var som Litteraturhistoriker ikke
sikker i sin æstetiske Dom. Han fremtræder som
en ubetinget Modstander af »det unge Tyskland«,
og man har det Indtryk, at politiske
Synspunkter og sociale Fordomme ofte bestemmer hans
Standpunkt. Hans Værker er nu delvis
forældede — han taaler ikke Sammenligning med sin
Samtidige, Hettner.
C. B-s.
Schmidt, Jørgen Jørgensen, dansk
Veterinær, f. 15. Juli 1845 i Sillerup ved
Haderslev, d. 12. Novbr 1923 i Kolding. Blev som ung
uddannet som Landmand, gjorde Tjeneste under
Krigen 1864 som Ægtkører for Hæren. Paadrog
sig en Rygskade ved som Kusk paa et Hølæs at
køre gennem en Port. Han besluttede derfor, da
han endelig efter c. 2 Aars Sygdom var blevet
rask, at forlade Landvæsenet for at uddanne
sig til Dyrlæge. Oktbr 1872 tog han
Dyrlægeeksamen og samme Aar nedsatte han sig som
Dyrlæge i Brørup, hvor han tillige virkede som
Lærer i Husdyrbrug ved den derværende
Højskole. 1874 flyttede han til Smidstrup ved
Fredericia og derfra 1885 til Kolding, hvor han
virkede som praktiserende Dyrlæge til sin Død.
S. naaede snart stor Anseelse som en særdeles
dygtig og samvittighedsfuld Dyrlæge med
udmærket Iagttagelsesevne, stor Arbejdsomhed og
levende Interesse for sit Fag. I Slutn. af
Halvfjerdserne og Beg. af Firserne beskæftigede han
sig ivrigt med Kvægtuberkulosen og ydede (paa
en Tid hvor Tuberkulinet endnu var ukendt)
værdifulde Bidrag til den kliniske Erkendelse af
Lungetuberkulosen hos Kvæget. Ved den danske
Dyrlægeforenings Møde i Kbhvn 25. Septbr 1897
meddelte han sit store Arbejde »Studier og
Forsøg over Kælvningsfeberens Aarsag og
Behandling« (»Maanedsskr. f. Dyrlæger« 9, 225), som
med et Slag gjorde ham berømt. Efter
indgaaende teoretiske Overvejelser var han kommet til
den Overbevisning, at Kælvningsfeberen var en
Autoiutoksikation, fremkaldt af et giftigt Stof,
som dannedes i Yveret under en særlig stærk
Produktion af Raamælk. For i
Overensstemmelse med Teorien at hæmme Dannelsen af dette
hypotetiske Giftstof søgte han at hæmme
Mælkesekretionen hos de angrebne Køer ved at
infundere i Yveret en Opløsning af Jodkalium og
noget Luft. Resultaterne af denne Behandling
var fortrinlige, og selv om det senere har vist
sig, at en simpel Luftindpumpning i Yveret
(Dyrlæge Jacobsen, Ørbæk) virker endnu
sikrere og hurtigere, saa havde S. dog allerede i
sit første Arbejde gjort opmærksom paa
Luftens Bet. Ligeledes maa det fremhæves, at selv
om S.’s Teori angaaende Aarsagsforholdene
næppe holder Stik, saa har han dog skabt en
Behandling, som p. Gr. a. sin paalidelige
Virkning, sin Simpelhed og Billighed næppe
nogensinde vil blive erstattet af nogen anden, i hvert
Fald ikke i Alm. I Løbet af faa Aar gik den
S.’ske Behandling af Kælvningsfeber sin
Sejrsgang over hele Verden, og S. modtog i de
følgende Aar et meget stort Antal
Hædersbevisninger: R. af Dbg. og Dbm., en norsk og en
belg. Orden, Æresmedlem af den danske og
flere udenlandske Dyrlægeforeninger, af
Landboforeninger og Landbrugsakademiet i
Stockholm, Guldmedaille fra Norge og Finland,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
