Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schmoller, Gustav - Schmölln - Schnaase, Karl - Schnabel, Arthur - Schnack, Johan Gustav Frederik - Schnaderhüpfel - Schnapper-Arndt, Gottlieb - Schneckenburger, Max - Schnedler-Petersen, Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
und Untersuchungen zur Verfassungs-,
Verwaltungs- und Wirtschaftsgeschichte« (1898) og
»Ueber einige Grundfragen der Sozialpolitik und
der Volkswirtschaftslehre« (1898). Navnlig har
S. dog faaet internationalt Ry for sit »Grundriss
der allgemeinen Volkswirtschaftslehre« (2 Bd,
1900—04), der er udkommet i en Række Opl.
Almindelige teoretiske Udviklinger findes der
kun lidt af i dette »Grundrids« paa 1200 S.,
derimod en Fylde af Enkeltheder, der gør Værket
til en Haandbog, som man ikke søger forgæves,
og som gennem sin Ordning giver Læseren et
vidt Udsyn og et klart Overblik over de
samfundsmæssige Forholds Sammenhæng og
Udvikling. Efter S.’s Død er ved Duncker og
Humblat udg. det sociologiske Værk: »Soziale Frage«
(1918) og en Samling af S.’s Indlæg i Døgnets
Spørgsmaal: »Zwanzig Jahre deutscher Politik«
(1920), i hvilken sidste S. hævder Fordelen for
de sociale Reformer ved det oplyste Monarki
med en dygtig Embedsstand, staaende udenfor
Partierne og udenfor de kæmpende
Befolkningsmasser. S. var Medlem af en Række lærde
Selskaber, deriblandt fra 1898 af Det kgl. danske
Videnskabernes Selskab. (Litt.: Zeuthen,
»G. S.« i »Nat. Tids.« [1917], K. V. Hammer,
»G. S.« i »Statsøkon. Tidsskr.« [1917],
Herkner, »G. S. als Sociologe« i (»Jahrb. für
Nationalökonomi und Statistik« [1922]).
Sv. N.
Schmölln [∫möln], By i Fristaten Thüringen,
20 km NNV. f. Zwickau, (1919) 10925 Indb., har
Jernbanestation, 1 kat. og 2 evang. Kirker,
Handelsskole, Amtsret og betydelig Industri.
Der findes henved 20 Knapfabrikker og drives
desuden Fabrikation af Skotøj, Træsko,
Kartonarbejder, Cigarer, Daaser, Handsker, Børster,
Urkasser, Jalousier m. m. I Nærheden
Weihberg med Udsigtstaarn.
(M. Kr.). O. K.
Schnaase [’∫na.zə], Karl, tysk
Kunsthistoriker, f. 7. Septbr 1798 i Danzig, d. 20. Maj 1875
i Wiesbaden. S., der under Studierne i
Heidelberg blev Elev af Hegel, virkede som jur.
Embedsmand (1848—57 Overtribunalsraad i Berlin),
til han 1857 tog sin Afsked for helt og holdent
at dyrke Kunsthistorie, skønt han dengang alt
var hen ved de 60. Han gav sig overhovedet
først sent af med Kunststudier, men naaede
frem i første Plan. Hans »Geschichte der
bildenden Künste« (Düsseldorf 1843—64, ny Udg.
i 8 Bd, 1865—79) er et monumentalt og
banebrydende Værk; i lødig og aandfuld Fremstilling
følger han Kunstens Udvikling paa bredt
kulturhistorisk Grundlag. Andre Arbejder
»Niederländische Briefe« (1834) og talrige Afh., saaledes
i det af ham m. fl. 1858 grundede »Christliche
Kunstblatt«. Hans Marmorbuste er opstillet i
Søjlehallen i Berlin’s Neues Museum. (Litt.:
Lübke, »K. S.« [1879]).
A. Hk.
Schnabel [’∫nabəl], Arthur, tysk
Klaverspiller, f. 17. April 1882, Elev af Leschetizky,
og har foretaget talrige Koncertrejser, bl. a.
til Kbhvn, hvor han er meget skattet som
pianistisk Fortolker; han har ogsaa forsøgt sig
som Komponist af yderst moderne Retning. —
Hans Hustru, Therese, f. Bahr, er en
yndet Koncertsangerinde, der oftest (saaledes fl.
Gange i Kbhvn) optræder med sin Mand som
Akkompagnatør. S., der lever i Berlin, har med
K. Flesch udg. Mozart’s Violin-Sonater.
W. B.
Schnack [snak], Johan Gustav Frederik,
dansk General, f. 14. Dec. 1839, d. 7. Juni 1920,
blev 1863 Sekondløjtnant i Artilleriet, deltog med
Hæder i Krigen 1864. Han var 1874—82 Lærer
ved Officersskolen (Kaptajn 1879), udnævntes
1886 til Chef for Krigsministeriets 2. Dept og
avancerede til Oberst; 1896 blev S.
Krigsminister, men traadte 23. Maj 1897 tilbage. Aaret
efter blev han Chef for 1. Artilleriregiment og
deltog Maj—Juli 1899 som den danske Regerings
milit. delegerede i Fredskonferencen i Haag.
Kort efter (28. Aug.) udnævntes han atter til
Krigsminister og virkede som saadan til
Systemskiftet 23. Juli 1901, hvorefter han, der i 1900
var bleven Generalmajor, trak sig tilbage til
Privatlivet. S. var meget forhandlingsdygtig, og det
lykkedes ham trods vanskelige politiske Forhold at
faa gennemført enkelte Lovforslag.
(P. Nw.). E. C.
Schnaderhüpfel [’∫na.dərhøpfəln],
(Schnadahüpfln) er lystige, ofte- spottende og
snærtende Improvisationsdigte, der særlig er yndede
i de bayerske, steyerske og tyrolske Alper. Opr.
menes de at have været Høstdanseviser, som
blev sungne til en bestemt Melodi. Forsk.
Samlere som Hörmann og Greinz har nedskrevet og
udg. disse improviserede Rim. (Litt.: H.
Grasberger, »Die Naturgeschichte des
Schnaderhupfels« [1896]; R. Greinz og I. A.
Kapferer, »Schnaderhüpfel aus Tirol«
[1890-94]).
C. B-s.
Schnapper-Arndt [’∫napər-’arnt], Gottlieb,
tysk Socialhistoriker og Statistiker, f. 2. Oktbr
1846 i Frankfurt a. M., d. smst. 2. Marts 1904.
Han tog 1882 Doktorgraden med Afh. »Fünf
Dorfgemeinden auf dem Hohen Taunus.
Untersuchung über Kleinbauerntum, Hausindustrie u.
Volksleben« (1883). Efter længere Rejser bosatte
han sig 1897 i sin Fødeby, ved hvis »Akademie
für Sozial- und Handelswissenschaften« han 1901
blev Docent. Foruden en Del Afh. udgav han
bl. a. »Zur Theorie und Geschichte der
Privatwirtschaftsstatistik« (1903), men navnlig er af
Bet. en Række efterladte Værker: »Vorträge und
Aufsätze« udgivne af L. Zeitlin (3 Bd, 1906), en
Række Forelæsninger over »Sozialstatistik« udg.
ved d. s. (1908), »Beiträge zur Frankfurter
Finanzgeschichte«, udg. af K. Bräuer (1910) og
endelig hans Hovedværk: »Beiträge zur
Geschichte der Lebenshaltung in Frankfurt a. M.
während des 17. und 18. Jahrh.«, der i
Bearbejdelse ved K. Bräuer er udg. i 2 Bd af Byen
Frankfurts hist. Kommission (1911).
(K. V. H.). Sv. N.
Schneckenburger [’∫nækənborgər], Max, f. i
Thalheim i Württemberg 17. Febr 1819, d. i
Burgdorf ved Bern 3. Maj 1849 som Medejer af
et Jernstøberi. Han besøgte Latinskolerne i
Tuttlingen og Herrenberg, blev Købmand i Bern,
opholdt sig en Tid lang i England og Frankrig.
Han digtede 1840 sin bekendte Sang »Die Wacht
am Rhein«, hvortil Karl Wilhelm skrev
Melodien. I Krigen 1870—71 blev den uhyre
populær og maa derefter regnes bl. de tyske
Nationalsange. 1886 blev S.’s Støv overført til hans
Fødeby. Karl Gerock udgav 1870 hans »Deutsche
Lieder«. (Litt.: G. Schwer und F.
Lipperheide, »Die Wacht am Rhein« [1871]; W.
Lang, »Von und aus Schwaben« [1890]).
C. B-s.
Schnedler-Petersen [’∫nedlər-], Frederik,
dansk Musikdirigent, f. i Rudkøbing 16. Febr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
