Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schumann, Robert Alexander - Schumanns Volumenometer - Schumla - Schungit - Schupp, Johann Balthasar - Schuppanzigh, Ignaz - Schuppe, Wilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(fra Beg. af 1840’erne), Symfonier,
Kammermusikværker (fremfor alle Kvintetten Op. 44),
Klaverkoncerten, de senere af
Ungdomsklaverværkerne (som »Die Davidsbündler«,
»Kreisleriana«, »Kinderscenen«, Fantasi i C-Dur«),
mange Afsnit af »Paradies og Peri« (hvor
Romantiken særlig ytrer sig som østerlandsk Glød
og Farve), af »Manfred«- (særlig den
lidenskabelige Ouverture) og af »FaustcoMusiken. I S.’s
sidste Leveaar, da han arbejdede sygelig
rastløst og under Tryk af den voksende
Sindslidelse, frembragte han væsentlig mattere
Kompositioner, hvori han gentog sig selv. — S.’s
mere fremstaaende Værker virker ved en egen
Ungdommelighed — Romantiken, det dybe
Sværmeri, den friske Rytmik og den kække
Trods i mange af dem bidrager dertil —, de
blev da ogsaa hurtig den fremadstræbende
Ungdoms Yndlingsmusik ikke blot i Tyskland, men
ogsaa rundt om i Musikverdenen. Og S. kom
uden selv direkte at have tilstræbt det til at
denne Skole, af hvilken Eftervirkningerne — i
hvert Fald i hans Hjemland — næppe nok helt
er ophørte. Paa den anden Side har S.’s Musik
Egenskaber, der særlig betegner hans tyske
Naturel og nærmest tiltaler et noget ældre
Slægtled: Hyggelighed, naiv Troskyldighed og
nogle Stænk af Sentimentalitet. Foruden de
forannævnte Værker af S. maa endnu
fremhæves »Requiem für Mignon« (Kor), »Das Glück
von Edenhall« (Kor), Mandskor med Orkester og
a capella, »Märchenerzählungen« for Klarinet
og Klaver, »Märchenbilder« for Bratsch og
Klaver, Orgelfuga’er over Navnet »Bach«, »Bilder
aus dem Osten« og andre Klaverstykker,
Studier (for Klaver) efter Paganini,
Impromtus, Toccata og flere Klaverværker.
(Biografier af Wasielewski, Spitta,
Reissmann, Erler [»S.’s Leben aus
seinen Briefen«, 2 Bd], H. Reimann, R.
Batka, La Mara, H. Abert [i Saml. »Berühmte
Musiker], Ernst Wolf, Camille
Mauclair, Dahms, v. d. Pfordten; jfr.
endvidere S.’s »Gesammelte Schriften über Musik
u. Musiker« (1854, 4 Bd, ofte senere udg.], S.’s
»Jugendbriefe«, udg. af Clara S., S.’s »Briefe«,
udg. af G. Jansen og samme Forf.’s »Die
Davidsbündler«, Kerst, »S.’s Brevier«,
Litzmann, »Clara S.«, Deiters, »S. als
Schriftsteller« og Vogel, »S.’s Klavier-Tonpoesie«.
o. fl.).
W. B.
Schumanns Volumenometer [’∫u.mans-] til
Bestemmelse af Cementpulvers Vægtfylde
bestaar af en lille bred Glasflaske, i hvis Hals
der nøjagtig er indslebet et langt Glasrør,
inddelt i Tiendedele af Kubikcentimeter. Apparatet
renses og tørres omhyggeligt, og Røret trykkes
meget fast ned i Flasken, efter at
Berøringsfladerne er besmurt med Tælle. Apparatet
fyldes derpaa med Terpentinolie (der ikke
paavirker Cementen) til lidt over nederste
Delestreg og henstilles, til al den Olie, der sidder
paa Rørvæggen, er sunken ned, derpaa aflæses
Oliens Stand. Imidlertid har man paa
Glanspapir meget nøjagtigt afvejet 100,00 g Cement,
der fyldes i Apparatet, og naar Vædskens Stand
ikke ændrer sig mere, aflæses atter. Differensen
mellem de to Aflæsninger er Cementens
Volumen, der divideret op i de 100,00 g giver
Vægtfylden. Man maa naturligvis sørge for, at
Luftens Temp. er den samme ved begge
Aflæsninger, og at Varmen fra ens Hænder har
fordelt sig, inden man aflæser; førend sidste
Aflæsning maa Apparatet henstaa længe, saa
at den med Cementen indbragte Luft kan faa
Tid til at undvige.
E. Su.
Schumla [’∫umla], se Šumen.
Schungit [∫uŋ’git], en Form af amorft
Kulstof, som staar paa Overgangen mellem
Antracit og Grafit, findes i tynde Lag i kambriske
Dannelser i Guv. Olonets i Rusland.
(N. V. U.). O. B. B.
Schupp [∫op] ell. Schuppius, Johann
Balthasar, tysk Forf. (1610—61), studerede
Filosofi og Teologi i Marburg, blev efter Rejser
i Sydtyskland og Østersøprovinserne Magister i
Rostock, 1635 Prof. i Historie og Veltalenhed
i Marburg, 1643 (Præst og 1645 Dr. theol. Aaret
efter blev han ansat som Hofpræst hos
Landgreven af Hessen, var 1647—48 hessisk
Delegeret ved Fredskongressen i Münster og holdt
Fredsprædikenen der. Han blev 1649 Præst ved
Jakobikirken i Hamburg, hvor han levede til
sin Død. Han var en meget yndet Prædikant,
tog ofte til Genmæle i offentlige Spørgsmaal af
politisk ell. pædagogisk Art (f. Eks. »Der
deutsche Lehrmeister und Vom Schulwesen«) og
optraadte som en Satiriker, der forenede
Skarpsind med Lune som i »Die ehrbare Hure«, »Der
unversöhnliche und rachgierige Lucidor« og
»Von der Kunst reich zu werden«. Ogsaa
Fortællinger som »Der Freund in der Not« (1657,
genoptrykt som Nr 9 af »Hallesche Neudrucke«,
udg. af Braune [1878]) skrev han, samt
religiøse Digte, samlede i »Morgen- und
Abendlieder, Passions-Busz, Trost- und Danklieder«
(1655), der viser ham som en af Spener’s
Forgængere. »S.’s Schriften, hrg. v. seinem Sohn J.
B. S.« (1663), »Lehrreiche Schriften«
(Frankfurt 1677), »Der deutsche Schulmeister u. vom
Schulwesen«, udg. af Richter (1891),
»Streitschriften«, udg. af Vogt (1913). (Litt.: Alex.
Vial, »J. B. S.« [1857]; Th. Bischoff, »J. B.
S.« [1889]; Joh. Luhmann, »J. B. S.« [1907]).
C. B-s.
Schuppanzigh [’∫opantsek], Ignaz, østerr.
Violinspiller (1776—1830), er bleven bekendt
som den første og udmærkede Fortolker af
Beethoven’s Strygekvartetter. S. stod i Spidsen for
en Kvartet af unge Musikere, der opr.
underholdtes af Fyrst Lichnovsky, senere af Grev
Rasumovsky, og som sidenhen optraadte
paa egen Haand i Tyskland og Rusland. S.,
der en Tid underviste Beethoven i Violinspil,
var ogsaa Orkesterdirigent og udgav nogle
enkelte Kompositioner for sit Instrument.
W. B.
Schuppe [’∫opə], Wilhelm, tysk Filosof,
Prof. i Greifswald (1836—1913). S. kaldte sin
Filosofi »immanent«, fordi han i sin
erkendelsesteoretiske Analyse gik ud fra det bevidste Jeg,
der skal være det sikrest og bedst kendte. S.’s
Erkendelsesteori er rent psykologisk; i mange
Punkter staar den de mere bekendte
Udviklinger hos Mach og Avenarius nær. Om S.
samlede en Rk. Forskere, Greifswald-Skolen, sig;
de betydeligste var Joh. Rehmke og R. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
