- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
90

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schwartz, Maria Sophia - Schwartz, Marie Esperance von - Schwartz, Vyacheslav Grigorievich - Schwartz, Wilhelm - Schwartze, Hermann - Schwartze, Johan Georg - Schwartz-Nielsen, Thora Marie Christine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Svensk. Mange af dem er oversat paa Dansk.
Hendes Valda Romaner udkom 1891—94
som selvstændige Bind.
O. Th.

Schwartz [∫varts], Marie Esperance
von
, tysk Forfatterinde (Pseud. Elpis
Melena
, gr. Overs. af hendes Navn), Datter af
en tysk Bankier Brandt, f. i Southgate i
Hertfordshire (England) 8. Novbr 1821, d. i
Ermatingen i Kanton Thurgau 20. Apr. 1899. Hun
blev opdraget i Genf og Rom, var to Gange
ulykkelig gift, foretog med sin anden Mand,
Hamburger-Bankieren S. en stor Orientrejse,
bosatte sig 1849 i Rom, 1865 paa Kreta, hvor
hun under Oprøret sørgede for Insurgenterne
og oprettede Skoler og Hospitaler og i det hele
virkede for Folkets kulturelle Udvikling. Sine
sidste Leveaar tilbragte hun i Schweiz.
Hendes store Oplevelse var Bekendtskabet med
Garibaldi, hvis liv hun reddede, og hvem hun
plejede i hans Fangenskab. Hun oversatte hans
Erindringer paa Tysk: »Garibaldi’s
Denkwürdigkeiten« (2 Bd, 1860) og udgav senere
forskellige Bøger om ham: »Garibaldi in
Varignano 1862 und auf Caprera 1863« og
»Garibaldi, Mitteilungen aus seinem Leben«.
Endvidere har hun bl. a. skrevet »Memoiren eines
spanischen Piasters« og »Erlebnisse und
Beobachtungen eines mehr als zwanzigjährigen
Aufenthaltes auf Kreta«. Hackländer har i sin
Roman »Gräfin Tatartsky« skildret hendes
Virksomhed paa Kreta.
C. B-s.

Schwartz [∫varts], Vyacheslav
Grigorievich
, russ. Maler (1838—69), Elev af
Schrader (Berlin), Jul. Lefebvre (Paris),
Ruslands Meissonnier, er en af Ruslands
betydeligste Historiemalere (efterlod sig p. Gr. a.
sin tidlige Død kun en Snes færdige
Arbejder), mere gennem Emnernes dram. Spænding
og Realismen i det kulturhistoriske end ved
de rent maleriske Værdier. Han malede »Ivan
den Grusomme ved Kasans Belejring« (1860),
»Ivan den Grusomme ved Sønnens Lig« (1864),
»Patriarken Nikon’s Procession Palmesøndag«
(1867), »Tsar Alexis kører fra Kirken« (et
Hovedværk) m. v. Adskillige af S.’s Billeder i
Tretjakov-Mus. i Moskva, saaledes ogsaa det
stemningsfulde »Tsarindens Pilegrimsfærd«.
Ogsaa interessante Illustrationer (til Tolstoi,
Lermontov etc.).
A. Hk.

Schwartz [∫varts], Wilhelm, tysk
Folkemindesamler og Mytolog (1821—99), deltog
sammen med sin Svoger A. Kuhn i Indsamling af
tyske Folkesagn og udgav foruden Sagnene en
Række Skrifter over sammenlignende Mytologi
(bl. a. »Der heutige Volksglaube und das alte
Heidentum« [1849] og
»Prähistorisch-anthropologische Studien« [1884]). Hans Navn er især
knyttet til Opdagelsen af den »lavere
Mytologi« i Sagn og Skik som et i det hele ældre
Trin end den kunstmæssig udformede
Myteverden og Religion. (Litt.: »Zeitschrift des
Vereins für Volkskunde«, IX [1899], S.
328—330).
(A. O.). H. El.

Schwartze [∫vartsə], Hermann, tysk
Ørelæge, f. 1837, d. 1910, var en af Grundlæggerne
af den moderne Otologi og efter v. Tröltsch’s
Død den Førende inden for tysk Otologi.
Oprettede 1863 en Poliklinik for Øresygdomme i
Halle a. S., fik efter megen Kamp 1884 oprettet
en Universitetsklinik og blev 1903 den første
Prof. ord. i Otologi i Tyskland. Paa hans Klinik
uddannedes en lang Række af Tysklands bedste
Ørelæger, derimod var den ikke saa stærkt
søgt af Udlændinge, som navnlig
Wien-Klinikken. S.’s største Bet. laa i Indførelsen af den
moderne kirurgiske Behandling af
Øresygdommene, navnlig den rationelle Anvendelse af
Paracentesen (Trommehindesnittet) og
Opmejslingen af Processus mastoideus. Den sidste
Operation var i sit Princip allerede over 100
Aar gl (J. J. v. Berger døde efter en
»Trepanation« af Proc. mast., foretaget af Kölpin),
men var p. Gr. a. mangelfulde Indikationer cg
svigtende Teknik kommet i Miskredit, indtil S.
førte den frem 1873, underbygget med den
moderne Kirurgis og Otologis Viden og dermed
gav Stødet til den glimrende Udvikling af
Oto-Kirurgien, som senere har fundet Sted.
J. M.

Schwartze [∫vartsə], Johan Georg, holl.
Maler, f. 1815, d. 27. August 1874 i
Amsterdam. S. fik sin Uddannelse i Tyskland, var
Elev af Leutze, senere af Lessing, Schadow m.
fl. i Düsseldorf, men virkede fornemmelig i
Amsterdam. Af hans Arbejder, der ofte søger
umiddelbar Tilslutning til Rembrandt’s Kunst,
anføres »Bønnen« (Mus. i Amsterdam),
»Puritanergudstjeneste« (1858) og »Michelangelo ved
Vittoria Colonna’s Lig«. Hans Datter og Elev
Therese S., gift van Duijl (f. 1852 i
Amsterdam, d. 23. Decbr 1918 smst.),
uddannede sig videre i München under G. Max og
Lenbach og i Paris (Henner, Bonnat). Hendes
Portrætter (Selvportræt [Uffizi], Dronning
Emma, Vilhelmina, Præsident Krüger, mange
Dairi eportrætter i Pastel) og Genrestykker har
gjort ikke ringe Lykke og ofte skaffet hende
Medailler (1. Klasses Med, i München 1901);
særlig viser hun fremragende Dygtighed (og
stor koloristisk Kraft) i sine Studier af
Kvinder og Børn; »Børnehjemmets Smaa synger
Salmer« (1889), »Luther’ske Nadverbørn i
Amsterdam« (1894), »Gud er de Forældreløses
Moder« etc. I Amsterdams Museum ses »Tre
Forældreløse« (1885), »Han kommer!« (1883),
»Pigehoved«, Joubert m. v., i Museet i
Rotterdam »Maagdenhuis«; andre i Mesdag-Museet i
Haag m. v.
A. Hk.

Schwartz-Nielsen [∫varts], Thora
Marie Christine
, dansk Skuespillerinde, f.
19. Juli 1854 i Kbhvn, d. 14. Maj 1894 smst.
S. læste med Phister, der saa et Pernille-Emne
i hende, inden hun 22. Septbr 1871 debuterede
paa Casino som Batli i »Fandens Overmand«.
Paa denne folkelige Scene vandt hun hurtig
frem i første Række ved sit Humørs friske
Djærvhed og ved den overgivne og pikante
Brug, hun gjorde af sin gode Sangstemme, men
pludseligt, kort efter Nytaar 1879, brød hun
med Casino og tog Engagement først ved
Mindra Teatren i Sthlm, senere ved de danske
Provinsscener, hvor hun dog ikke fandt den
rette Forstaaelse af sin kbhvn’ske
Slagfærdighed. Fra Aabningen Marts 1883 tilhørte S.
Dagmarteatret, snart efter kom hun igen til
Casino, hvor hendes Mand, Carl Nielsen
(1855—95), var en heldig Direktør fra 1888—90, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free