- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
92

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schwarz, Hermann Amandus - Schwarz, Karl Heinrich Wilhelm - Schwarza - Schwarzburg - Schwarzburg-Rudolfstadt - Schwarzburg-Sondershausen - Schwarze, Ludwig Friedrich Oskar von - Schwarzenberg - Schwarzenberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Schwarz [∫varts], Hermann Amandus,
tysk Matematiker, f. 1843 i Hermsdorff i
Schlesien, d. 1921. S. ansattes 1867 som ekstraord.
Prof. i Matematik ved Univ. i Halle p. Gr. a.,
at han havde vundet Berlin-Akademiets Pris
for Afh. »Bestimmung einer speciellen
Minimalfläche« (nemlig den, der begrænses af to
Par modstaaende Kanter i et regulært
Tetraeder); 1869 blev han Prof. ved Polyteknikum i
Zürich, 1875 kaldtes han til Univ. i Göttingen
og 1892 til Univ. i Berlin, hvor han virkede til
faa Aar før sin Død. Han er en af Weierstrass’
mest fremragende Elever og har leveret
Arbejder af stor Bet., navnlig inden for
Variationsregningen og Funktionsteorien; hans
Undersøgelser ang. Randværdiopgaven og konform
Afbildning har saaledes været grundlæggende.
I Geometrien har han beskæftiget sig med de
udfoldelige Flader. Hvad han har skrevet af
Afh. inden 1890 findes i »Gesammelte
mathematische Abhandlungen« (1890): i »Formeln u.
Lehrsätze zum Gebrauch der elliptischen
Funktionen« (1883—85, 2. Udg. 1893) har han samlet
og bearbejdet en Del af Weierstrass’
Resultater.
Chr. C.

Schwarz [∫varts], Karl Heinrich
Wilhelm
, tysk Gejstlig, f. 19. Novbr 1812 i Wiek
paa Rügen, d. 25. Marts 1885, var først Prof.
i Halle og senere Overhofpræst og
Generalsuperintendent i Gotha. Som Teolog er S.
paavirket af Hegel og Schleiermacher. Hans
Hovedværker er »Wesen der Religion« (1847) og
»Zur Geschichte der neuesten Theologie« (1856),
overs. paa Dansk 1869. Han opfatter Religionen
som Enheden af Viden og Handlen og som en
stadig fremadskridende Proces i Bevidstheden.
S. var en betydelig Prædikant, og han udgav
i alt 8 Prædikensamlinger, den første 1859.
A. Th. J.

Schwarza [’∫vartsa], Flod i Thüringerwald,
45 km, strømmer i et nordligt og østligt Løb
gennem den smukke, romantiske
Schwarza-Dal og udmunder i venstre Bred af Saale.
(M. Kr.). O. K.

Schwarzburg [’∫vartsbork], Slot i Thüringen
i det tidligere Fyrstendømme
Schwarzburg-Rudolfstadt, Stambesiddelse for Fyrsten af S.
Slottet ligger meget smukt paa en 370 m høj
Klippe, som paa de 3 Sider omslynges af
Schwarza. Fra det lige over for Slottet liggende
Trippstein (486 m) er der en vid og smuk
Udsigt.
(M. Kr.). O. K.

Schwarzburg-Rudolfstadt [’∫vartsbork-’ru.
dålf∫tat], tidligere tysk Fyrstendømme, siden
1919 en Del af Fristaten Thüringen. bestod af
to adskilte Dele: Oberherrschaft
(Rudolstadt) i den sydlige Del af Thüringerwald (et
Hovedland, Amtet Leutenberg og 4 smaa
Enklaver) og det af den preuss. Prov. Sachsen
omsluttede Unterherrschaft (Frankenhausen)
der var delt i to mindre og en større Enklave.
Af det samlede Areal, 941 km2, faldt de 733 paa
RudolfStadt og de 208 paa Frankenhausen.
Folkemængden udgjorde (1919) 99271 Indb.
O. K.

Schwarzburg-Sondershausen [’∫vartsbork-
zåndərs’ha^uzən], tidligere tysk Fyrstendømme,
1919 indlemmet i Fristaten Thüringen, bestod
af det paa Nordskraaningen af Thüringerwald
liggende Oberherrschaft (Arnstadt,
Gehren og 3 smaa Enklaver) og det af den
preussiske Prov. Sachsen omsluttede
Unterherrschaft (Sondershausen). Af det samlede
Areal, 862 km2, faldt de 519 paa Oberherschaft og
de resterende 343 km2 paa Unterherschaft.
Folkemængden udgjorde (1919) 93174 Indb.
O. K.

Schwarze [’∫vartsə], Ludwig
Friedrich Oskar von
, tysk Retslærd og
Politiker, f. 30. Septbr 1816 i Löbau, d. 17. Jan.
1866 i Dresden, Dr. jur. 1839, arbejdede
derefter baade i Administrationens og Domstolenes
Tjeneste, 1854 Medlem af
Overappellationsretten i Dresden, 1856—85 Generalstatsadvokat
smst. Medlem af Rigsdagen 1867—84. S. hørte
til sin Tids mest fremragende Jurister,
udrustet med en ualmindelig Arbejdskraft, stor
praktisk Sans forenet med teoretisk Indsigt,
dertil en glimrende Taler. Af indgribende Bet.
er hans legislative Virke, den sachsiske
Straffeprocesordning af 11. Aug. 1855 var hans Værk,
og han tog aktiv Del i en Række andre
Lovgivningsanliggender. Han var den ledende Aand
i Tidsskriftet »Der Gerichtssaal« og redigerede
forsk. lokale jur. Tidsskrifter, og han var
Medstifter af de tyske Juristmøder. Særlig
kæmpede han for Indførelsen af
Lægmandselementet i Straffesager, baade praktisk og litterært
i »forsk. Skr, »Das deutsche Schwurgericht u.
dessen Reform« (1865), »Das Schöffengericht«
(1873) o. fl. a.; han er blevet kaldt
»Schöffendomstolenes Fader«. Samtidig udfoldede S. en
rig Forfattervirksomhed; stor Udbredelse vandt
hans »Commentar zur Strafprocessordnung des
Königreiches Sachsen vom 11. Aug. 1855« (I—II
1855—56) og »Commentar zum Strafgesetzbuch
für das Deutsche Reich vom 31. Maj 1870«
(1871, 5. Opl. 1884), der suppleredes med en
Række større og mindre Monografier, »Zur
Lehre v. dem fortgesetzten Verbrechen« (1857),
»Das Verbrechen des ausgezeichneten
Diebstahls, nach den neuen deutschen
Gesetzbüchern« (1863), »Bemerkungen zu der Lehre
von der Verjährung im Strafrecht« (1867) o.
m. a. (Litt.: M. Stenglein i »Der
Gerichtssaal«, XXXVIII [1886], S. 241—51).
Fz. D.

Schwarzenberg [’∫vartsənbærk], By i tysk
Fristat Sachsen, Kredsen Zwickau, 30 km SSØ. f.
denne By, omflydt af Schwarzwasser, er
Knudepunkt paa den sachsiske Statsbane, har en smuk
evangelisk Kirke, et Slot fra 16. Aarh. med et
Rundtaarn fra 11. Aarh., nu Amtsretsbygning,
en Knipleskole, Kamgarnsspinderier,
Fabrikation af emaillerede Varer, Træsliberier,
Savmøller og (1923) 11709 Indb. I Nærheden Bade-
og Sommerkurstedet Ottenstein med
smukke Klippepartier og Jernhytteværkerne Erla
og Pfeilhammer.
(M. Kr.). O. K.

Schwarzenberg [’∫vartsənbærk], en gl tysk
Adelsslægt, opkaldt efter et Gods i Franken, fik
1599 Greve- og 1670 Fyrsterang; ejer store
Godser i Böhmen og Steiermark. Af dens
Medlemmer skal nævnes:

1) Felix, Fyrst S., f. 2. Oktbr 1800, d. 5.
Apr. 1852. Hans Moder Pauline, f. Prinsesse af
Arenberg, kom ynkelig af Dage (opbrændtes) ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free