Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schwetzingen - Schwiebus - Schwind, Moritz von - Schwob, Mayer André Marcel - Schwyz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rhinens Tilløb Leimbach, 10 km VSV. f.
Heidelberg, er Jernbaneknudepunkt, har en
evangelisk og en kat. Kirke, en Synagoge, et
tidligere storhertugeligt Slot med Teater og en
berømt Park (47 ha) fra Midten af 18. Aarh.,
anlagt i gammelfransk Stil og med mange
smukke Springvand. Byen har en Amtsret og
Fabrikation af Cigarer, Automobilkalescher,
Konserves, Øl, Eddike, Spiritus og Gær,
betydelig Dyrkning af Humle og Tobak og (1919) 8941
Indb. S. har fl. Gange været Residens for
Kurfyrsten af Pfalz, men blev først Stad 1833.
(M. Kr.). O. K.
Schwiebus [’∫vi.bos], By i preuss. Provins
Brandenburg, 65 km Ø. f. Frankfurt, ved Banen
Frankfurt—Posen, med delvis bevarede
middelalderlige Bymure, en evangelisk og en kat.
Kirke, Synagoge, et Slot, mange
middelalderlige Huse med rig Udsmykning (»Lauben«),
navnlig omkr. Torvet. Byen har et
Redningshjem for forsømte Børn, Amtsret, betydelig
Klædefabrikation foruden Tilvirkning af
Maskiner, Briketter og Cigarer, Teglværk,
Jernstøberi, Brunkulsbrydning og (1919) 8768 Indb.
(M. Kr.). O. K.
Schwind [∫vent], Moritz von, tysk Maler
og Tegner, f. 21. Jan. 1804 i Wien, d. 8. Febr
1871 i München. Det, S. lærte som Kunstner,
skylder han L. Schnorr i Wien, men
fornemmelig Cornelius i
München
(Akademiet).
Væsentlig var han
dog Autodidakt;
tekn. lidet
skolet var hans
maleriske
Kunnen kun ringe,
hans
Oliebilleder var mere
»kolorerede«
(glasmosaikagtig koldt og
broget) end
malede, men for
Udkommets
Skyld tidlig
vant til at føre
Pen og Blyant
opnaaede han hurtig en Sikkerhed i Stregen
og en Sans for Linievirkning, som skærpedes
under Studierne af den Cornelius’ske
Liniegrammatik. Størst Bet. for hans Udvikling fik
dog Samlivet i Wien med en Vennekreds af
højtbegavede og højtflyvende Aander, Digtere
som Lenau, Musikere som Fr. Schubert; her
fandt hans mus. og digteriske Sans en Næring,
som han senere omsatte i sine Kompositioners
Harmoni, Omridsenes Rytmer, Formgivningens
Ynde og i en fantasifuld digterisk Kraft, der
naivt, frisk og smilende brød frem som
sprudlende Livskilder i hans Billedkunst. S. betegner
paa en Maade Højdepunktet af den tyske Kunsts
Romantik. Han er Eventyrforfatteren, der
fortæller vidt og bredt, men betagende, fordi han
selv tror paa, hvad han siger. Over Naturlivet,
Skovene, Bjergene, Engene, lægger han en egen
romantisk Eventyrstemning; hans »Landskaber
er mere følte end iagttagne, men mættede af
helt moderne Natursans«. I store hist.
Kompositioner med stærkt dram. Liv slaar hans Evner
langtfra til. — S. slog sig fra 1828 ned i
München (med Afbrydelse af en Rom-Rejse 1835, et
Karlsruhe-Ophold 1839—44 og tre Aars Ophold
i Frankfurt a. M.) og blev 1847 Prof. ved
Akademiet i München, udførte her til Slottet Scener
af Tieck’s Digtninge, en stor Frise til
Habsburg-Salen, gjorde talrige Udkast (Karl den Stores
Liv m. m.) til Hohenschwangau (udført som
Fresko af andre), tegnede mangt og meget med
Pen og Vandfarve. Saaledes »Ridder Kurt’s
Brudefærd« (malet i Olie 1838, Karlsruhes
Kunsthalle). Med dette Værk begynder hans
fortræffelige smaa Genrebilleder, oftest fra
Middelalderen: den fortryllende »Bryllupsrejse« (1842,
Schack’s Gal.), »Falkensteiner-Ridtet« (Mus. i
Leipzig), »Rosen« (Berlins Nationalgal.) etc.
1839—44 er han optagen af en Del Fresker for
Karlsruhe, hvor han snart efter maler det ikke
helt vellykkede »Sangerkrigen paa Wartburg«
(Städel’ske Mus.). Først med sin
»Askepot-Cyklus« (1854) slog S. helt igennem i det store
Publikum. Endnu større Lykke gjorde hans
Akvarelcyklus »De syv Ravne« (1858,
Weimar-Mus.), hvortil slutter sig Arbejder som den
morsomme Cyklus om Fr. Lachner’s Liv (1863)
og den skønne Akvarelcyklus »Melusine« (S.’s
sidste større Arbejde, Wiens Hofmus.; flere af
disse Suiter er mangfoldiggjorte i Træsnits- og
Lystryksudgaver). Bl. S.’s betydeligere
Arbejder skal endvidere nævnes hans romantiske
Eventyrbilleder (Erlkönig, Elverdans etc.) og
Eremitbilleder (der bedst studeres i Schack’s
Gal. i München, der ejer nogle og tredive af S.’s
Malerier), de yndefulde Fresker om d. hl.
Elisabeth’s Liv (1854—55, Wartburg),
Kompositionerne (1864—67) til Wiens ny Opera (den af
ham selv malede Freske »Tryllefløjten« i
Loggiaen og en Rk. andre Arbejder efter berømte
Operaer), samt Symfonien efter Beethoven.
Andre Værker: »Fader Rhin« (Raczynski’ske
Samling i Berlin), »Rudolf af Habsburg« (Kiel),
Kartoner til Glasmalerier i Glasgows Domkirke.
Et Afløb for sin humoristiske Aare fandt S. i
»Fliegende Blätter«, til hvilket han har udført
mange Tegninger. Et Monument er rejst i Wien
for S. (Litt.: L. v. Führich, »S.« [1871];
Holland, »S.« [1873]; Müller, »S.« [1873],
Pecht i »Deutsch. Künstler«, Bd 1 [1877]; F.
Haack, »S.« [2. Opl. 1904]; O. Grautoff,
»S.« [1905]; W. Pastor, »S.« [1907]; »S.« i
»Klassiker d. Kunst«, Bd IX; »S.«, herausg. v.
W. E. Windegg [1923]; »Briefwechsel zw. E.
Mörike u. S.« [Stuttgart 1919]).
A. Hk.
 |
| M. v. Schwind. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
