- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
125

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schwerin, Fredrik Bogislaus von - Schwerin, Hans Hugold von - Schwerin, Kurt Christoph - Schwerin, Maximilian - Schwerte - Schwetschke, Karl Gustav - Schwetz - Schwetzingen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bevæggrundene af økonomisk Natur. Allerede 1788
blev S. Sognepræst i Sala. 1809 fik han
Værdigheden som Doktor i Teologien. S.’s
betydningsfulde Virksomhed ligger ikke paa det
kirkelige, men paa det parlamentariske og
statsfinansielle Omraade. Som Medlem af
Adelsstanden deltog han i alle Rigsdagssamlinger fra og
med Rigsdagen i Örebro 1812. S.’s politiske
Ideal var en Parlamentarisme efter eng.
Mønster, og han er den egl. Grundlægger af den
parlamentariske Opposition, som 1815 dannedes
i den sv. Rigsdag. Paa denne Rigsdag var S.
Formand i det særlige Udvalg, som havde at
behandle Spørgsmaalet om »förlägenheten i den
allmänna rörelsen« (den økonomiske Krise), og
den Betænkning, han afgav herover, var af
største Værdi. Yderst værdifuld er S.’s »Bidrag
till kännedom af fäderneslandet« (1817, paa ny
udg. 1904), indeholdende en Redegørelse for sv.
Penge- og Prisforhold i den foregaaende
Tidsalder. 1817 var S. Finansudvalgets Formand.
1823 ophørte han at være Oppositionens Leder
og blev Formand i Rigsbanken; som saadan har
han for en stor Del Fortjenesten af
Møntrealisationen 1830 og 1834. Han forfattede herfor
det store Arbejde »Öfver bankoverket« (1828).
(Litt.: C. Bååth-Holmberg, »En sv.
storman. En bild från Karl Johan’s dagar«
[Sthlm 1901]).
(A. S.). G. C.

Schwerin [∫ve’ri.n], Hans Hugold von,
sv. Geograf, f. 17. Septbr 1853, d. 18. Decbr 1912.
S. blev Student i Lund 1871, Dr. phil. 1884 efter
at have skrevet en Afh. om »Herodot’s
Fremstilling af Europas Geografi« og udnævntes s. A.
til Docent i Geografi og Statsvidenskab ved
Univ. i Lund. S. foretog 1885—87 en
videnskabelig Rejse til Egnene ved Nedrecongo og
genfandt paa denne Levningerne af den »padrão«
ell. Marmorsøjle, som Congo-Flodens Opdager
Diego Cám havde rejst til Minde om sin Bedrift
1484. S. blev 1897 Prof. i Geografi og Historie i
Lund, hvilket Professorat 1902 forandredes til
kun at omfatte Geografi; 1887 blev han
Congostatens Konsul for Norge og Sverige samt kort
efter tillige for Danmark. Af S.’s Arbejder, der
udmærker sig ved omfattende Forskning,
kritisk Skarphed og livlig Fremstilling, skal
nævnes: »Slafveri och slafhandel i Afrika« (1892),
»Helgoland« (1896), »Om kustfolks olika
sjöduglighet« (1900), »De stora upptäckternas
tidevarf« (1900), »Odysseus’ irrfärder« (1909).
(A. S.). G. C.

Schwerin [∫ve’ri.n], Kurt Christoph,
Greve, preuss. Generalfeltmarskal, f. 1684,
faldet ved Prag 6. Maj 1757. Efter at have været
i holl. og mecklenburgsk Krigstjeneste gik han
1720 ind i den preuss. Hær. Han kom i høj
Gunst hos Kongen, der 1734 udnævnte ham til
Generalløjtnant. Frederik den Store gav ham
ved sin Tronbestigelse Grevetitlen og
forfremmede ham til Generalfeltmarskal. I den første
Schlesiske Krig bidrog han 1741 ved et energisk
ført Angreb afgørende til Sejren ved Mollwitz
og erobrede Fæstningen Brieg. I den anden
Schlesiske Krig deltog han i Prags Erobring,
men maatte paa Grund af Sygdom nedlægge
Kommandoen. Ved Syvaarskrigens Udbrud
rykkede han atter i Marken, kæmpede
tappert i Böhmen og fandt Heltedøden i Slaget
ved Prag.
(B. P. B.). E. C.

Schwerin [∫ve’ri.n], Maximilian, Grev,
tysk Statsmand, f. 30. Decbr 1804, d. 3. Maj
1872. Han blev 1839 Godsejer i Pommern
(kaldtes efter sit Gods S.-Putzar) og gjorde sig først
bekendt paa den evangeliske Generalsynode
1846, da han, der var Schleiermacher’s
Svigersøn, optraadte som Talsmand for Præsternes og
Menighedernes større Frihed, samt for
Præsternes Værnepligt. Ligeledes tog han 1847 paa
den forenede Landdag aabent Ordet for en fri
Forfatning. Marts—Juni 1848 var han Kirke- og
Undervisningsminister, hørte i den tyske
Nationalforsamling til Højre, men foreslog dog Apr.
1849 Preussens andet Kammer at udtale Ønsket
om, at Kongen vilde modtage den tyske
Kejserkrone. 1849—55 var han Formand for andet
Kammer og paa ny 1859 for Underhuset; var
1856—58 Fører for det liberale Parti saavel
mod Junkervæsen som mod Bureaukrati. Juli
1859—Marts 1862 var han Indenrigsminister
under »den ny Æra« og i de flg. Aar Fører for
den lille gammelliberale Gruppe; søgte forgæves
at faa Udsoning mellem Regering og Underhus
og havde flere Sammenstød med Bismarck,
men sluttede sig straks efter Krigen 1866
uforbeholdent til denne og hørte siden til det
nationalliberale Parti baade i Rigsdag og Landdag.
E. E.

Schwerte [∫ve.rta], By i preussisk Provins
Westfalen, Regeringsdistriktet Arnsberg, ved
Ruhr, 8 km SSØ. f. Dortmund, er
Jernbaneknudepunkt, har en katolsk og to evangeliske
Kirker, et Raadhus fra 1547, en Amtsret,
Jernstøberi og Maskinfabrikation, en Nikkelhytte,
en Nittefabrik og (1919) 14073 Indb.
(M. Kr.). O. K.

Schwetschke [’∫wæt∫ke], Karl Gustav,
tysk Forf., f. i Halle 5. Apr. 1804. d. smst. 4.
Oktbr 1881. Han dyrkede filosofiske Studier i
Halle og Heidelberg, men blev relegeret p. Gr. a.,
at han havde deltaget i
Burschenschaft-Bevægelsen i sin Fødeby. 1825 traadte han derfor
ind i sin Faders Boghandel og overtog 1828
Redaktionen af »Hallescher Kurier«. 1848 blev
han Medlem af Parlamentet i Frankfurt, hvor
han sluttede sig til Kejserpartiet og i Febr 1849
udgav sit mod det demokratiske Venstre
rettede, paa Latin affattede Skrift Novæ epistolæ
obscurorum virorum
(Jubilæumsudgave med
Kommentar 1874). Senere fulgte Novæ epistolæ
clarorum virorum
(1855), der er et Angreb paa
den preuss. Reaktion. Bl. hans Digte, delvis
affattede paa Latin, kan nævnes det didaktiske
Epos »Bismarckias« (1867), »Varzinias« og
»Zeitgedichte«. Endvidere har han udg. litteratur-
og kulturhistoriske Arbejder, som
»Vorakademische Buchdrucker-Geschichte der Stadt Halle«,
der skaffede ham Doktorgraden ved Univ.,
»Geschichte des L’Hombre« og »Zur Geschichte
des Gaudeamus igitur«. Han udgav selv
»Ausgewählte Schriften« (1864, forøgede Udgave
1866), hvortil senere kom »Neue ausgewählte
Schriften« (1878).
C. B-s.

Schwetz [∫væts], se Swiecie.

Schwetzingen [’∫vætseŋən], By i den tyske
Fristat Baden, Kredsen Mannheim, ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free