- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
135

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schøller, Caspar - Schøller, Thomas Georg - Schömann, Georg Friedrich - Schön, M. - Schoen, Wilhelm Edvard v. - Schönaich-Carolath, Emil Prinz zu - Schönbach - Schönbein, Christian Friedrich - Schönberg - Schønberg, Arnold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og hans Arvinger Eneret i 30 Aar, men det
synes dog ikke at have været nogen indbringende
Forretning for ham.
L. L.

Schøller, Thomas Georg, dansk
General, f. 24. Novbr 1793 i Aalborg, d. 17. Juni
1863 i Kiel, blev Sekondløjtnant 1809 ved fynske
Infanteriregiment og tjente i Auxiliærkorpset
1813—18. 1826 blev han Stabskaptajn og Aaret
efter Adjutant ved nørrejyske
Generalkommando under General Castonier. Da Prins
Frederik (VII) 1834 forvistes til Fredericia,
benyttede Generalen S. til Forhandlingerne med
Prinsen, der lærte at sætte Pris paa S., saa
denne 1839 blev hans Adjutant, da han
overtog de forenede Generalkommandoer
Nørrejylland-Fyn. S. var senere Stabschef ved
Generalkommandoen i Odense, og da han nøje
kendte Kronprins Frederik og ansaa det for farligt,
hvis han nogen Sinde skulde blive suveræn
Konge, hidrog han sit til, at Prinsen bad
Christian VIII om at give Landet en fri
Forfatning, hvilken Indstilling dog ikke toges til
Følge. Ved Frederik VII’s Tronbestigelse blev
han Generaladjutant under meget vanskelige
Forhold. Det lykkedes ham ikke at sætte sine
Forslag m. H. t. den milit. Stillings Forbedring
igennem og ej heller at faa sin udarbejdede
Mobiliseringsplan vedtaget, hvorfor han afslog
Krigsministerportefeuillen ved
Regeringsforandringen, men vedblev at være Generaladjutant,
hvilken Stilling nu blev en anden. 1850 blev S.
Generalmajor og 1856 Generalløjtnant samt
kommanderende General i Holsten-Lauenborg,
hvilken Stilling han varetog med Takt og
Fasthed til sin Død.
(P. Nw.). E. C.

Schömann [’∫ø.man], Georg Friedrich,
tysk Filolog, f. i Stralsund 28. Juni 1793, d.
25. Marts 1879, fra 1823 Prof. i Greifswald.
Han har især indlagt sig Fortjenester ved
Studiet af gr. Oldtidsforhold og udgav sammen
med Meier »Der attische Procesz« (1824, ny
Udgave 1883—87) og alene »Griechische
Alterthümer« (2 Bd, 1855—59, 4. Udg. 1897—1902).
Endvidere kan nævnes hans Udg. af Hesiodos
(1869) og af Cicero’s De natura deorum (4.
Udg., 1876) og endelig hans Opuscula
academica
(4 Bd, 1856—71).
H. H. R.

Schön [∫ø.n], M., se Schongauer.

Schoen [∫ø.n], Wilhelm Edvard v.,
tysk Diplomat, f. 3. Juni 1851 i Worms, var
opr. Officer, men indtraadte 1877 i den
diplomatiske Tjeneste og blev 1882
Legationssekretær. 1888—95 var han Legationsraad i Paris,
1896—99 Overhofmarskal i Koburg, 1900—05
tysk Gesandt i Kbhvn og 1905—07 i
Petrograd; han ledsagede Marts 1905 Kejser
Wilhelm II paa Rejsen til Marokko, blev Oktbr
1907—Juni 1910 Udenrigsminister, var derefter
indtil Verdenskrigens Udbrud 1914 Gesandt
i Paris. Han udgav 1921 »Erlebtes«, Erindringer
uden megen Interesse.
(E. E.). H. J-n.

Schönaich-Carolath [’∫ø.na^ik-’ka.rolat],
Emil Prinz zu, tysk Digter, f. i Breslau
8. Apr. 1852, d. paa Haseldorf i Holsten 30.
Apr. 1908. Han studerede i Zürich, var en Tid
Dragonofficer, levede i Rom og Ægypten,
senere paa Palsgaard ved Horsens. Han viste
sig i sin Lyrik paavirket af Heine og
Eichendorff, i sin Prosa især af Th. Storm, men
naaede frem til poetisk Egenart i sit Forsøg paa
at grunde en religiøst farvet Ny-Romantik.
Ban staar i sin Digtning til sidst i absolut
Modsætningsforhold til den moderne
Bevægelse. Bl. hans Bøger kan nævnes »Lieder an
eine Verlorene« (1878), Fortællingen
»Tauwasser«, Novellerne »Geschichten aus Moll« og
»Der Freiherr«, »Gedichte«, »Ges. Werke« (7
Bd 1907 og flg. Aar), (Litt.: Biografier af A.
Lohr
[1907], Victor Klemperer [1908]
og Gustav Schüler [1909]. Ernst
Kammerhoff
, »Pr. E. v. S. C. als Mensch und
religiöser Lyriker« [1909]).
C. B-s.

Schönbach [’∫ø.nbak], By i det vestlige
Böhmen, 35 km V. f. Karlsbad nær den
sachsiske Grænse ved den til Eger løbende S., har
(1921) 4544 Indb. Slot, betydelig Fabrikation af
Strengeinstrumenter og Strenge, en
Statsfagskole for Musikinstrumentbygning.
(Joh. F.). O. K.

Schönbein [’∫ønba^in], Christian
Friedrich
, tysk Kemiker, f. i Metzingen i
Württemberg 18. Oktbr 1799, d. i Baden-Baden 29.
Aug. 1868, havde først studeret tekn. Kemi og
derefter Naturvidenskaber i Alm. 1824—25 var
han Lærer i Fysik og Kemi ved
Opdragelsesanstalten i Keilhau ved Rudolstadt
privatiserede derpaa i England og Frankrig og blev
1828 Prof. i Kemi ved Univ. i Basel. S. har
offentliggjort et stort Antal Arbejder, af hvilke
de vigtigste omhandler Ozon, som han
opdagede 1840, Metallernes Overilter, hvori han
antog en Del af Ilten til Stede som Ozon,
Metallernes passive Tilstand og de katalytiske
Virkninger. 1846 opdagede han Skydebomuld og
Kollodium. Hans Arbejder er navnlig
offentliggjorte i Poggendorff’s Annaler og i Erdmann’s
»Journal für praktische Chemie«. (Litt.:
Biografi af Kahlhaum og Schaer [Leipzig
1899—1901]).
(O. C.). S. P.

Schönberg [’∫ø.nbærk], 1) By i Mecklenburg,
Hovedstad i det til Mecklenburg-Strelitz
hørende tidligere Fyrstendømme Ratzeburg, 20 km
Ø. f. Lübeck ved den sejlbare Maurine, har
(1919) 2651 Indb. og var tidligere Residens for
Biskoppen af Ratzeburg. 2) Landsby i Holsten,
Kredsen Plön, 18 km NØ. f. Kiel, har (1910)
1662 Indb.; ved Kysten Neu-S. med
Søbadeanstalt.
(Joh. F.). O. K.

Schønberg [∫ø.nbærk], Arnold, østerrigsk
Komponist, f. 13. Septbr 1874 i Wien; dyrkede
Musik allerede fra ganske ung og spillede
særlig Violin og Cello; teoretisk Vejledning fik
han af Zemlinsky, dog kun nogle faa
Maaneder, og kan da væsentlig kaldes Autodidakt.
1898 debuterede S. med en (utrykt)
Strygekvartet og skrev derefter en Del Sange og
den senere velkendte og meget spillede Sextet
»Verklärte Nacht« (en Art symfonisk Digtning),
fra 1900 stammer »Gurrelieder« (efter J. P.
Jacobsen), et omfangsrigt Arbejde for Solo,
Kor og Orkester. Forholdene tvang S. til
samtidig at instrumentere Operetter o. l.
Arbejder — og en Tid virkede S., der ellers lever
i Wien som Teorilærer, uden offentlig
Ansættelse, i Berlin ved en »Ueberbrettl«-Scene. S.’s
flg. Arbejder var det symfoniske Værk
»Pelléas und Melisande«, en Strygekvartet (D-Moll),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free