- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
139

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schönleber, Gustav - Schoenlein, Johann Lucas - Schönn, Alois - Schoenocaulon - Schönthan - Schoenus - Schöppenstedt - Schörg, Franz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Direktør for Kunstskolen. S. uddannedes bl. a.
under Lier i München og sluttede sig, men med
Selvstændighed, til dennes »Stemningsmaleri«;
1880 blev han kaldet til Kunstskolen i Karlsruhe
og udfoldede her en frugtbar Lærervirksomhed.
Med megen malerisk Virkning fremstiller han
Sol- og Maanelysets Spil over Vandfladen;
Emnerne fra den holl. og belg. Kyst, fra Østersøen
ell. Venedigs Laguner; der foreligger saaledes
fra hans Haand en Række Skildringer af
Kystbyer, af arkitektonisk Interesse og oplivede af
Bybefolkningens brogede Staffage. Kendte
Værker: »Prospekt fra Venedig«, »Rotterdam«,
»Kanal ved Ostende«, »Quinto al Mare«, »Punta da
Madonetta« (München, ny Pinakotek) etc. Paa
den baltiske (Udstilling i Malmö 1914 saas fl. af
hans Arbejder, saaledes det store »Maaneskin i
Bietigheim« (Karlsruhe Kunsthalle). Hans Kunst
er repræsenteret i mange tyske Museer. 1880
blev han Prof. og Direktør for Karlsruhes
Kunstskole.
A. Hk.

Schoenlein [’∫ø.nla^in], Johann Lucas,
tysk Læge, f. 30. Novbr 1793 i Bamberg, d. smst.
23. Jan. 1864. S. blev Dr. med. 1816 (Afh.: »Von
der Hirnmetamorphose«), blev derefter
Privatdocent i patol. Anatomi i Würzburg 1817, hvor
han konstitueredes som Direktør for
Julius-Hospitalet og blev ekstraord. Prof. 1820, ord. Prof.
i spc. Patologi og Terapi 1824. S. var den
første, der brød med den naturfilosofiske Skole.
Selv blev han Grundlægger af en anden
Retning, den naturhistoriske, der fordrede, at
Medicinen skulde studeres og Sygdommene
klassificeres paa samme Maade som Dyr og Planter.
At et saadant System ikke kunde gennemføres,
er rimeligt, men det medførte dog en Ændring
af den med. Undervisning, idet S.’s Klinik
benyttede mange Undersøgelser, der ell. ikke var
synderligt i Brug ved andre Univ. (Blod- og
Urinundersøgelser, Auscultation, Mikroskopi). S.
blev afskediget 1830 af politiske Grunde,
ansattes 1833 ved Zürichs nye Univ., men forflyttedes
1839 til Berlin som Prof. i med. Klinik. S. skrev
kun lidet. I Afh. »Ueber Crystalle im
Darmcanal bei Typhus abdominalis« (Mueller’s
Archiv 1836) beskrev han Tripelfosfatkrystallerne.
Desuden er hans Navn knyttet til en rheumatisk
Lidelse (Peliosis), beskrevet 1837. Han
opdagede 1839 Skurvens Parasit, der af Robert Remak
benævntes Achorion Schönleinii, idet denne
Forsker havde fremkaldt Sygdommen paa sig selv
og skilt Parasiten, en Svamp, ud fra andre lgn.
(Oïdium) 1845. S. skilte tillige Underlivstyfus
ud fra Plettyfus og indførte Betegnelsen
Hæmophili for den sygelige Tilbøjelighed til
Blødning. Efter at S. havde mistet en Søn, der som
Naturforsker arbejdede i Afrika, trak han sig
tilbage fra sin Virksomhed 1859 og flyttede til
sin Fødeby Bamberg. En Del af hans Skrifter
er udg. af andre, saaledes »Klin. Vorträge in
der Charité, 1842« ved Gueterbock.
J. S. J.

Schönn [∫ön], Alois, østerr. Genremaler, f.
11. Marts 1826 i Wien, d. 16. Septbr 1897 i
Krumpendorf (Kärnten). S., der er udgaaet fra
Wien-Akademiet (Fürich, Russ) og senere fortsatte
sine Studier i Paris under H. Vernet, vakte først
Opmærksomhed ved fl. Krigerbilleder, særlig fra
tyrolsk Krigerliv (»Tyrolske Studenter« [1849,
Innsbruck-Mus.]. »Storm paa Lodrone« [Wiens
Hofmus.] m. m.), til Dels efter Erfaringer som
Øjenvidne og Deltager i Felttogslivet. Efter en
Rejse 1852 til Orienten (og senere til
Siebenbürgen, Italien o. fl. St.) skifter han Emne og
arbejder sig langsomt frem til ikke ringe
koloristisk Dygtighed. Han maler nu en Mængde
fornøjelige og karakteristiske Folkelivsbilleder fra
sine Rejsers brogede Indtryk; de ital. Arbejder
sættes gerne højest: »Fiskemarked i Chioggia«,
»Folketeater i Chioggia«, »Fra Taormina« etc.;
endvidere: »Tyrkisk Kaffehus«,
»Synagogeforgaard«, »Gaasemarked i Krakov« (Wiens
Hofmus.), »Ægyptisk Bryllup« o. m. a.
A. Hk.

Schoenocaulon [sköno-], se Sabadilla.

Schönthan [’∫ø.nta.n], 1) Franz, Edler
von Pernwald
, tysk Dramatiker, f. i Wien
20. Juni 1849, d. smst. 2. Decbr 1913. Han var i
Aarene 1867—71 Kadet i den østerr. Marine, men
tog Afsked for at gaa til Scenen. Han var først
Skuespiller i Dessau, tilsidst ved
Residenztheatret i Berlin, skrev Føljetoner og novellistiske
Skildringer, men vakte først Opmærksomhed i
videre Kredse ved Lystspillet »Das Mädchen aus
der Fremde« (1879). Wallner engagerede ham
nu som Teaterdigter ved sit Teater, og senere
virkede han som Sceneinstruktør i Wien. Han
bosatte sig 1885 i Brunn ved Wien, levede
derpaa fra 1888—96 i Blasewitz ved Dresden, fra
1896 atter i Wien. Bl. hans mest yndede
Farcer og Lystspil kan nævnes: »Der Raub der
Sabinerinnen« (paa dansk bearbejdet af Olaf
Poulsen under Titlen »Erik Ejegods
Pilgrimsfærd« og ofte opført) med sin Broder Paul v. S.
som Medarbejder; »Krieg im Frieden« (»Krig i
Fredstid« paa dansk) med Gustav v. Moser som
Medarbejder. Fremdeles skrev han sammen
med G. Kadelburg »Zwei glückliche Tage« og
»Der Herr Senator«, sammen med
Koppel-Elfeld »Renaissance«. Hans Stykker vandt i
Øjeblikket Bifald ved veltilrettelagte Situationer og
grotesk Lune, men i kunstnerisk Henseende var
de uden Bet. udover den at give kendte
Komikere Roller, hvor de med frodig Improvisation
kunde brodere videre. — 2) Paul v., ovenn.’s
Broder, f. i Wien 19. Marts 1853, d. smst. 5. Aug.
1905, var sin Broders Medarbejder, virkede
forøvrigt som Journalist, udgav i Aarene 1887—90
i Berlin »Lustige Blätter« sammen med
Mosz-owski, var senere Medarbejder ved »Wiener
Tageblatt«. Han har udg. »Welt- und
Kleinstadtgeschichten«, »Die Königin der Luft und
andre Erzählungen«, »Ringstrassenzauber« og
»Gefärbte Frauen«. Han var en typisk
Wiener-Publicist, der fastholdt sin Læsekreds ved
elskværdigt Lune.
C. B-s.

Schoenus [’skö.nus], se Skæne.

Schöppenstedt [’∫öpən∫tæt], gl By i den tyske
Fristat Braunschweig, Kreds Wolfenbüttel, 22 km
SØ. f. Braunschweig, har (1910) 3226 Indb.
Sukker- og Metalvarefabrikation,
Brændevinsbrænderi.
(Joh. F.). O. K.

Schörg [∫örk], Franz, tysk Violinspiller
(1871—1923), kom for sine Studiers Skyld
til Bryssel, hvor han blev Ysaye’s Elev.
Tidlig gjorde han sig bemærket som en
fremragende Violinspiller, men vandt navnlig et
vidt kendt Navn, da han havde grundet den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free