- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
142

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scincus - Scintillation - Scintillometer ell. Scintilloskop - sciolto - Scioptikon - Scioto - Scipio

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvor den med stor Behændighed undgaar sine
Fjender ved lynsnart at grave sig ned i det løse
Sand. Grunden til, at dette Dyr er, ell. rettere
i ældre Tid var, saa bekendt, er ret kuriøs; den
gjaldt nemlig, ikke blot i Middelalderen, men
langt hen i den nyere Tid for at besidde en
særegen Lægekraft; i den Anledning blev den
indsamlet i store Masser og i tørret Tilstand udført
til Europa, hvor den i Apotekerne i pulveriseret
Tilstand fandt Anvendelse i adskillige
Lægemidler.
R. H. S.

Scintillation (lat.), se Funklen.

Scintillometer ell. Scintilloskop, et
Instrument til at iagttage de ved en Stjernes
Funklen stedfindende Forandringer i dens
Lysstyrke og Farve. Det væsentligste ved S. er en
stærkt forstørrende Kikkert. Skyder man
Kikkertens Okular ind ell. trækker det ud, saa at
Stjernens Billede bliver en lysende Skive, vil
man under Funklen se Skiven ujævnt belyst, idet
stærkere lysende ell. forsk. farvede Partier
synes at bevæge sig hen over Skiven. Dette
allerede af Simon Marius benyttede
Fladescintillometer egner sig kun til at studere
Funklen kvalitativt. Skal Maalinger foretages, kan
man benytte et Liniescintillometer, som
viser med indskudt ell. udtrukket Okular
Stjernens Billede som ret Linie, naar man foran
Objektivet anbringer en Skærm med en trang
Spalte. Under Funklen ser man, der bevæger
sig bølgeformet hen over Linien lysere ell.
farvede Partier. Nicholson fandt, at Lyslinien lyste
stærkere, naar man ikke afblender Objektivet,
men bruger fuld Aabning, indstiller Okularet
skarpt og sætter Kikkerten i sitrende
Bevægelse. Montigny har i sit Cirkelscintillometer
trukket Linien ud i en Cirkel ved at anbringe
mellem Objektivet og Okularet en paa
Kikkertens Akse skævt stillet planparallel Glasplade,
hvorved Billedet af Stjernen forskydes noget i
Retning af Indfaldsloddet; ved nu at sætte
Glaspladen i hurtig Rotation, viser Billedet sig som
en Cirkel, de mørkere og lysere ell. farvede
Billeder af Stjernen som Buestykker af større
eller mindre Længde. Ved
Spektroscintillometer benytter man Stjernens
Spektrum, som man under Funklen ser gennemsat af
mørke Baand, bevægende sig snart fra rødt til
violet, snart i modsat Retning. Anbringer man
foran Objektivet en Skærm med en, liden
Aabning i Midten, ser man med forskudt Okular
Bøjningsbilledet i dets centrale Parti under
Funklen afvekslende lyst og mørkt Dette
Bøjningsscintillometer er blevet benyttet
af Arago og K. Exner.
J. Fr. S.

sciolto [’∫ålto] (lat.), mus.
Foredragsbetegnelse: ubunden, frit i Foredraget.
S. L.

Scioptikon, d. s. s. Laterna magica.

Scioto [sa^i’outou], Flod i U. S. A., udspringer
i den centrale Del af Staten Ohio, flyder mod S.
og udmunder efter et Løb paa 322 km i Ohio
ved Portsmouth. Paa en Strækning af 210 km
ledsages S. af Ohio-Erie-Kanalen, som den
forsyner med Vand.
G. Ht.

Scipio, romersk Familie, tilhørende Slægten
Cornelius. Af dens Medlemmer er at
mærke:

1) Publius Cornelius S., blev som
Konsul (218 f. Kr.) sendt imod Hannibal med
en Hær, efter at den 2. puniske Krig var
udbrudt. Det var egl. Meningen, at han skulde
have angrebet Hannibal i Spanien, og han var
allerede landet i det sydlige Gallien; men da
Hannibal trængte over Alperne ind i
Norditalien, vendte S. tilbage dertil. I en Træfning i
Nærheden af Po blev han slaaet og kunde intet
mere udrette imod den fremtrængende
Hannibal. Men Aaret efter gik han til Spanien, hvor
han i Forbindelse med sin ndf. omtalte Broder
vandt betydelige Sejre over Karthagerne,
ligesom han ved hensynsfuld Adfærd over for den
indfødte Befolkning skaffede sig og Romerne
dens Velvillie. Men i et Slag med Karthagerne
faldt han (212).

2) Gnæus Cornelius S., foreg.’s Broder,
Konsul 222, udmærkede sig ved heldige Kampe
mod Insubrerne. Medens hans Broder 218
maatte afvente Hannibal’s Angreb i Norditalien, gik
han allerede s. A. til Spanien, hvor han først
alene, senere sammen med Broderen, vandt
betydelige Fordele for Romerne. Men kort efter
Broderen faldt ogsaa han i et Slag (212).

3) Publius Cornelius S. Africanus
major
, Søn af S. 1), deltog som ganske ung
Mand i Slaget ved Po, hvor han skal have
reddet sin Faders Liv (218). Efter Faderens Død
fik han Overkommandoen i Spanien (211 ell.
210) til Trods for sin Ungdom. Snart efter sin
Ankomst erobrede han Ny-Karthago og vandt
kort efter en stor Sejr over Karthagernes
Feltherre Hasdrubal ved Bæcula. Ved sin Mildhed
lykkedes det ham tillige at vinde Spanierne for
sig. Efter fuldstændig at have bragt Spanien i
Romernes Magt vendte han 206 tilbage til Rom,
hvor han, kun 30 Aar gl, blev valgt til Konsul
205. Han ønskede nu at angribe Karthagerne i
Afrika, men Senatet modsatte sig Planen, da
Hannibal endnu stod i Italien. Han fik dog
Sicilien til Provins, og det tillodes ham at gaa over
til Afrika, hvis han selv kunde skaffe sig
Tropper fra Forbundsfællerne. Han satte da ogsaa
sin Vilje igennem og landede 204 i Afrika. Da
han her vandt fl. Fordele, kaldte Karthagerne
Hannibal hjem, men ogsaa han blev slaaet af S.
ved Zama (202). Efter Fredens Afslutning
fejrede S. en Triumf i Rom. Senere blev han
Censor (199) og paa ny Konsul (194). Under Krigen
mod Kong Antiochos af Syrien blev han Legat
hos sin Broder Lucius og bidrog meget til
Sejren (190). S. var en af sin Tids betydeligste
Mænd. Ikke alene havde han store Gaver som
Hærfører, men han havde en særegen Evne til
ved sin personlige Fremtræden at imponere og
vinde Folk for sig, og det var den alm. Tro, at
han i særlig Grad stod under Gudernes
Beskyttelse og lod sig lede af deres Aabenbaringer.
Tillige stod han paa Højden af sin Tids
Dannelse og var nøje fortrolig med gr. Aandsliv.
Men hos Mænd af den gamle Skole (f. Eks. Cato)
mødte han ogsaa megen Modstand, som
kulminerede deri, at han tillige med sin Broder efter
Hjemkomsten fra Asien blev anklaget for
Underslæb og for at have taget imod Bestikkelser
(187). Men S. var for stolt til at forsvare sig;
han mindede Folket om de Fortjenester, han
havde indlagt sig af Staten, rev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free