- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
151

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scriabine, Alexander - scriba - scribax - Scribe, Augustin Eugène - Scriblerus - Scribonius - Scribonius Largus - scrinium - Scripta historica Islandorum - scripta manent - scriptor - Scriptores historiæ Augustæ

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mærkelig extatiske Stil, ligesom han søgte
Udtryk i sine Værker dels for sin mystiske
Livsanskuelse (buddhistisk Filosofi), dels for sine
Ideer om Overensstemmelse mellem Toner cg
Farver (i »Prometheus«, Digtet om »Ilden«,
spiller et Farveklaver, der ledsager og
»belyser« Musikken en vigtig Rolle). (Litt.: A.
Eaglefield Hull
, A Russian Tone Poet,
3. Opl. 1922).
W. B.

scriba (lat.), Skriver, Sekretær. Hos Romerne
brugtes Ordet ogsaa om Embedsmændene i de
offentlige Kontorer.
H. H. R.

scribax (nylat.), en, som skriver meget
(sædvanlig med spottende Bibetydning).
H. H. R.

Scribe [skri.b], Augustin Eugène, fr.
dram. Forf., f. i Paris 24. Decbr 1791, d. 21.
Febr 1861. Han var Købmandssøn og begyndte
paa Studiet af Retsvidenskaben; men da hans
Forældre var
døde og havde
efterladt ham
Formue fulgte
han — i en
Alder af 20 Aar
— den Lyst,
der
uimodstaaeligt drev ham
til at skrive for
Teatret, og som,
efter nogle
Uheld i Beg.,
skaffede ham
Navnkundighed
og Rigdom samt
en Plads i det
franske
Akademi (1834). I
over 40 Aar
beherskede S. den franske Skueplads ved sine
talrige Stykker, i alt halvfjerde Hundrede. Det
maa dog bemærkes, at han ofte virkede sammen
med Medarbejdere, især Mélesville, G. Delavigne,
Saint-Georges, Varner, Bayard og Legouvé. De
sidste Bourbon’ers ikke mindre end
Borgerkongedømmets Tid mødte hos ham et Udtryk
for de — ikke synderlig storslaaede ell.
ophøjende — Tanker og Følelser, som var gængse hos
»det gode Selskab« dengang. En Dramatiker, der
væsentlig ser Historiens store Begivenheder som
Resultatet af smaa Tilfældigheder, og som
holder af at indordne personlig Frihedsfølelse og
Selvhævdelse under den borgerlige Morals tit
snævre Fornufthensyn, var netop en Mand for
hine Salonernes og Bankierspekulationernes
Dage. Men unægtelig besidder S. som Teaterdigter,
ved Siden af at være aktuel for sin Tid, saa
ubestridelige Fortrin, at hans engang
overordentlige Anseelse kan forstaas endnu den Dag i Dag,
efter at saa meget er forandret i social
Henseende og saa meget af Glansen er gaaet af
hans Frembringelser, at mange kun har hist.
Interesse. Han havde en forbavsende Lethed i at
producere, en ualmindelig Opfindelsesevne,
vidste at konstruere en Intrige yderst sindrig og
kunde skrive en livlig, undertiden vittig Dialog;
som Franskmand med noget af 18. Aarh.’s
Traditioner besad han en ganske anderledes sikker
Smag end sin tyske Aandsfælle, Kotzebue. Kort
sagt, han forstod sig paa Teatret og dets
Virkninger som kun faa. Men hans
Karakterskildring er lidet dybtgaaende, og hvor han vil
lægge Følelse for Dagen, bliver det som oftest til
tom Sentimentalitet. S. skrev i de yngre Aar
(til omtr. 1830) en Mængde Vaudeviller og
mindre Lystspil for parisiske Teatre, navnlig
Gymnase, saaledes Michel et Christine, Le mariage
de raison
, Le diplomate, Le plus beau jour de
la vie
, Une faute o. m. fl. Siden var det især
Théâtre français, som opførte en Række større
Komedier af ham: Bertrand et Raton (dansk:
»Statsmand og Borger«), La camaraderie, Une
chaîne
, La calomnie, Le verre d’eau, Adrienne
Lecouvreur
, Les contes de la reine de Navarre
(»Dronning Marguerites Noveller«) og Bataille
des dames
(»Kvindens Vaaben« ell. »Naar Damer
fører Krig«). En særlig Afdeling af hans
Produktion danner Operateksterne, ofte udmærket
gjorte, deriblandt La dame blanche, for
Boieldieu, La muette de Portici, Fra Diavolo og Le
domino noir for Auber
, La juive for Halévy,
Robert le Diable (just ikke af de bedste), Les
Huguenots
og Le prophète for Meyerbeer.
Selvfølgelig vandt S. i sin Tid et Publikum langt ud
over Frankrigs Grænser. For det kgl. Teater i
Kbhvn har han haft megen Bet.: fra 1824 til den
ny Teaterbygnings Indvielse 1874 opførte det
omtr. 100 af hans Stykker, mange i fortrinlig
Udførelse og under stærkt Bifald, og Tidens
første Smagsdommer J. L. Heiberg anerkendte hans
store tekn. Begavelse, om end han ingenlunde
var blind for hans Mangler. S. udgav selv fl.
samlede Udgaver af sine dram. Arbejder; siden
er der udkommet en i 76 Bd (Paris 1874—85).
E. G.

A. E. Scribe.
A. E. Scribe.


Scriblerus [’skrib£ərəs], Navn paa en eng.
literær Klub, som dannedes i Beg. af 18. Aarh.
af Forfatterne Arbuthnot, Pope, Swift o. a.
Af dens Skr er det mest bekendt: Memoirs of
Martin Scriblerus
(1741), der skildrer den
pedantiske Opdragelse, som Martin’s Fader giver
ham, og er en hvas og morsom Satire over
Pedanteriet i dets forskellige Former.
(T. L.). I. O.

Scribonius, rom. plebejisk Slægt, af hvis
Grene de vigtigste er Familierne Curio (s. d.)
og Libo.
H. H. R.

Scribonius Largus, rom. med. Forf., levede
i Midten af 1. Aarh. e. Chr. Han er Forf. til et
endnu bevaret Skrift om Sammensætningen af
forsk. Lægemidler (Compositiones
medicamentorum
), væsentlig udarbejdet efter gr. Kilder. Det
er udg. af Helmreich (Leipzig 1887).
H. H. R.

scrinium (lat.) kaldtes hos Romerne en
cylinderformet Kapsel til Opbevaring af
Dokumenter, Bøger o. l.
H. H. R.

Scripta historica Islandorum, se
Fornmannasögur.

scripta manent, lat. Talemaade: »det, som
er skrevet, staar fast«.
H. H. R.

scriptor (lat.), Forfatter, Skribent.

Scriptores historiæ Augustæ (ɔ:
Kejserhistoriens Historieskrivere) er en
Fællesbetegnelse for seks rom. Historieskrivere, der alle
levede omkr. Aar 300 ell. noget senere, under
Kejserne Diocletian og Konstantin den Store.
Deres Navne er Ælius Spartianus,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free