- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
190

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - sejse - Sejsing - Sekant - Sekel - Sekel - Sekiat - Sekken - Sekles, Bernhard - Sekondløjtnant - Sekret - Sekret - Sekretariat - Sekreta utskottet - Sekretbeholdere - Sekretin - Sekretion (se Kirtel) - Sekretion (i Geologi) - Sekretær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bændsling. Sejsereb; det Bændsel,
hvormed der s.’s paa.
C. B-h.

Sejsing (Søv.), Tovværk flettet af Kabelgarn
i flade firkantede ell. runde Længder; det
benyttes til Fastgørelse og har efter dets
Udseende og Anvendelse forsk. Betegnelse,
saasom: Platplatting, Sejsingplatting, Rebsejsing,
Raa-, Beslaa-, Arbejds-, Kabellarsejsing.
C. B-h.

Sekant (mat.) til en Kurve er en ret Linie,
der skærer Kurven. I analytisk Geometri vil
en plan Kurve, der kan fremstilles ved en
Ligning henført til et Koordinatsystem, alm.
af enhver ret Linie i dens Plan skæres i et
Antal reelle ell. imaginære Punkter, medens en
Rumkurve kun skæres af særlige Systemer af
Rummets linier (se Liniegeometri og
vindskæve Flader); en Linie, der
skærer Rumkurven i to Punkter, kaldes en
Dobbeltsekant.
Chr. C.

Sekel [hebr. ’∫æk.æl], antik jødisk Mønt,
sandsynligvis først præget af Simon Maccabæus,
»Shekel Jeschreel«. Hans Mønter bærer, foruden
Omskrift i gl. hebr. Bogstaver, paa Adv. et
Bæger, paa Rev. Liliegren med 3 Blomster. Se
iøvrigt Hebræiske Mønter,
Makkabæermønter.
H. A. K.

Sekel, se seculum.

Sekiat er den tyrk. Form af det arab. Ord
Zakât, hvormed betegnes den i Koranen for
enhver Troende paabudte Given Almisse. Se
Islam.
J. Ø.

Sekken, Ø i Romsdalsfjorden ell.
Moldefjorden SØ. f. Molde, hvor Haakon Herdebred faldt
1162 i Kamp med Erling Skakke. Øen er 18,37
km2, langstrakt og til Dels skovbevokset.
Fjeldene naar i Brændenakken 282 m. Paa Øens
Østspids ligger S. Kapel. 1920 boede der 250
Indb.
M. H.

Sekles [’zekləs], Bernhard, tysk
Komponist, f. 20. Juni 1872 i Frankfurt a. M., Elev af
Hoch’s Konservatorium, hvis Direktør han blev
1923; har skrevet nogle sceniske Værker og
Instrumentalkompositioner, men fremhæves
navnlig som Komponist for Klaver og af Sange og
Korstykker.
W. B.

Sekondløjtnant, se Løjtnant.

Sekret af lat, secretum, det hemmelige,
brugtes i Middelalderen om Fyrstens
personlige Segl i Modsætning til Rigs ell. Kongeseglet
og blev efterhaanden en Betegnelse for alle
mindre Segl.
Kr. E.

Sekret (lat.). Afsondring fra Kirtler; strengt
fortrolig Meddelelse; hemmeligt Rum.

Sekretariat, ɔ: Kontor, som udfører
Sekretærforretninger. I Embedssproget bruges S. ofte
i samme Bet. som Ekspeditionskontor, nemlig
som et til en offentlig Institution knyttet Kontor,
der varetager Institutionens Korrespondance og
alm. Repræsentation udadtil, i Modsætning til
andre under samme Institution hørende
Afdelinger saasom Bogholderkontor, Revisionskontor
o. l.
K. Hch.

Sekreta utskottet [-skåtət] var i Sverige
i største Delen af 17. og 18. Aarh. (1627—1772)
Navnet paa det vigtigste staaende
Rigsdagsudvalg. Anledningen til S. u.’s Oprettelse var fra
først af Regeringens Trang til at kunne
forhandle Sager, der ikke taalte Offentlighed,
særlig udenrigske Sager, med et snævrere Udvalg
af Stænderne, men Udvalgets
Virksomhedsomraade udvidedes hurtigt ud over, hvad dette
Hensyn krævede, og S. U. blev i Virkeligheden
efterhaanden et Slags Velfærdsudvalg, der paa
egen Haand udøvede en stor Del af Rigsdagens
Beføjelser. Ganske særlig var dette Tilfældet i
Frihedstiden (1719—72), hvor det tilrev sig en
overordentlig Magt baade m. H. t. udenrigske,
militære og finansielle Spørgsmaal og endog i
stor Udstrækning greb ind i Administrationen.
Dets Medlemsantal var paa denne Tid 100,
nemlig 50 Repræsentanter for Adelen, 25 for
Præstestanden og 25 for Borgerstanden, medens
Bondestanden bortset fra enkelte særlige
Lejligheder var urepræsenteret; Medlemmerne, der før
1719 som oftest var blevet udpegede af Kongen,
valgtes nu af de enkelte Stænder selv, efter en
temmelig indviklet Valgmaade.
Forhandlingerne, der lededes af Landmarskalken (s.
d.), var stadig hemmelige, og den deraf
flydende Umulighed af at kontrolere Udvalgets
Virksomhed bidrog i høj Grad til at lette det
Hævdelsen af dets Magtstilling. I Slutn. af
Frihedstiden svækkedes denne dog efterhaanden, idet
de mange Overgreb fremkaldte Misnøje bl.
Stænderne, der baade søgte at begrænse
Udvalgets Beføjelser og at tvinge det til at afgive
Beretning om de behandlede Sager, og efter
Forfatningsforandringen 1772 blev det helt opløst.
P. J. J.

Sekretbeholdere (bot.) er saadanne
Intercellularrum, der indeholder forsk. Sekreter
(Olie, Harpiks, Gummi o. s. v.). Se nærmere
Intercellularrum.
A. M.

Sekretin kaldes et ejendommeligt Stof, som
dannes i Tarmkanalens (Tyndtarmens)
Slimhinde hos Pattedyr, og som, naar det gennem
Blodet føres til Bugspytkirtlen (Pancreas),
fremkalder en stærk Sekretion af denne. Det
synes ikke at være virksomt færdigdannet i
Slimhindens Celler, men kan dannes ved at
behandle Slimhinden med svag Saltsyre.
Mavesaften er stærkt sur (se Fordøjelse), og
hos det levende Pattedyr vil Maveindholdet,
som træder over i Tarmen, derfor være surt.
Ved Indvirkning af det sure Maveindhold
antages Slimhinden i Tolvfingertarmen og den
øvre Del af Tyndtarmen at danne S. og
afgive dette Stof til Blodet i Blodkarrene. Ved
Kredsløbet føres noget af dette sekretinholdige
Blod til Bugspytkirtlen og paavirker dens
Kirtelceller. S. er ens hos alle Pattedyr, og er
ikke noget Enzym, blandt andet fordi Stoffet
taaler Opvarmning.
(S. T.). L. F.

Sekretion, se Kirtel, S. 14.

Sekretion er i Geologien en Betegnelse for
Udfældning af Mineraler paa Gange, i
Sprækker ell. i blæreformede Hulrum i Bjergarter.
J. P. R.

Sekretær er opr. en middelald.-lat.
Betegnelse (afledet af lat. secretum ɔ: Hemmelighed),
omtr. svarende til Skriver. I Nutiden bruges S.
som Benævnelse for forsk. Kontorposter,
saaledes i den danske Statstjeneste, hvor S. bl. a.
er den officielle Titulatur for Assistenterne i de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free