- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
204

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sella, Quintino - sella curulis - sella gestatoria - Sellait - Sellasia - sella stercoraria - Sella turcica - Sellény, Joseph - Selleri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Sella [’sæl.a], Quintino, ital. Statsmand,
f. 7. Juli 1827 i Piemont, d. 14. Marts 1884.
Han studerede ved Bjergværksskolen i Paris
og blev 1852 Prof. ved Ingeniørskolen og Univ.
i Turin i Matematik og Mineralogi, samt skrev
fl. lærde Afh. i disse Videnskaber. April 1860
valgtes han til Deputeretkamret, blev senere
Generalsekretær i Undervisningsministeriet og
var Marts—Decbr 1862 Finansminister under
Rattazzi, samt paa ny Sept. 1864—Dec 1865 under
Minghetti og endelig Decbr 1869—Juni 1873
under Lanza. I denne Stilling havde han
væsentlig Del i at hindre Italiens Deltagelse i Krigen
1870 og i at fremme Besættelsen af Rom;
senere gennemførte han indgribende Besparelser
og flere ny Skatter, deriblandt Maleskatten, for
at tilvejebringe Ligevægt i Statshusholdningen,
men afgik, da hans Toldforslag forkastedes.
1876—78 var han Højres egl. Fører, men 1881
trak han sig næsten helt tilbage fra det
offentlige Liv, da et Forsøg paa at danne et
Blandingsministerium mislykkedes. Han
reorganiserede det rom. Videnskabernes Akademi
(dei Linæi) og blev dets Formand. Hans
Parlamentstaler udgaves 1887—90 i 5 Bd, og et
Mindesmærke for ham er rejst i Rom foran
Finansministeriets Bygning. Guiccioli skrev
hans Levned (2 Bd, 1887—88).
E. E.

sella curulis, se kuruliske Stol.

sella gestatoria (lat.), Bærestol, kaldes
den Stol, hvorpaa Paven bæres ved
Processionerne.

Sellait, et sjældent Mineral, som bestaar af
Fluormagnium MgF2, danner tetragonale
Krystaller, indvoksede i Anhydrit fra Omegnen af
Modane i Savojen.
(N. V. U.). O. B. B.

Sellasia, By i Lakonien i Oldtiden, omtr.
10 km N. f. Sparta. Den er især blevet kendt
ved det Slag, hvori den spartanske Konge
Kleomenes III blev slaaet af Makedonerne og
Achæerne (221 f. Kr.).
H. H. R.

sella stercoraria (egl. »Skarnstolen«) kaldes
den Marmorstol, som findes i Lateranen, og
som Paverne blev satte paa straks efter
Valget. Den kaldes saaledes, fordi Kardinalerne
sagde, medens de løftede Paven fra denne Stol:
»Han oprejser den Ringe af Støvet, han
ophøjer den Fattige af Skarnet (de stercore) for
at sætte dem hos Fyrsterne og lade dem arve
deres Trone« (1. Sam. 2, 8).
L. M.

Sella turcica, den tyrk. Sadel, kaldes et
sadelformet fremspringende Knogleparti paa
Hovedskallens Basaldel, se Hoved, Fig. 3,
ved 13.
S. B.

Sellény [’∫æle.nji], Joseph, østerr. Maler,
f. 2. Febr 1824 i Mödling ved Wien, d. 22. Maj
1875 som sindssyg paa Inzersdorf-Anstalten
ved Wien. S., Elev af Wien-Akademiet (under
Ender), samlede paa mange Rejser —
1857—59 en Rejse om Jorden, med den senere
Kejser Maximilian en Rejse til Nordafrika,
Brasilien o. s. v. — rigt Stof, som han brugte dels
i talrige Illustrationer (litografisk gengivne),
dels til pragtfulde og friskt sete Landskaber.
Bl. hans Arbejder kan særlig nævnes: »Forladt
Kirkegaard« (Mus. i Wien), »Madeira«, »Ruiner
af Amfiteatret i Terracina«, »Øen St Paul«,
»Mahamalaipurs Klippetempel«, »Australsk
Urskov« og »Det gode Haabs Forbjerg«.
A. Hk.

Selleri (Apium L.), Slægt af Skærmplanterne
(Kommen-Gruppen), en- ell. fleraarige, glatte
Urter med fjerdelte Blade, hvide Blomster, hvis
Kronblade er tilspidset ovale, og ægrunde
Frugter. Faa Arter. Have-S. (A. graveolens L.)
er toaarig, 0,30—1 m høj og grenet; Bladene er
fjersnitdelte med rude- ell. kiledannede Afsnit,
der er blanke, mørkegrønne og af en
ejendommelig Lugt. Den vilde S. vokser paa
Strandenge, ogsaa hist og her i Danmarks sydlige
Egne, og blomstrer i Juli-Septbr. Den vilde
Plantes Rod er tynd og tenformet; ved
Dyrkning bliver den knoldformet. Baade af Hensyn
til Roden og Bladstilkene dyrkes S. (se ndf.).
A. M.

Knoldselleri: Prager Kæmpe,
Naumburger og æbleformet S. er de hyppigst dyrkede
Varieteter. Frøet saas i Marts paa halvvarm
Bænk, i Apr. omprikles de unge Planter paa
kold Bænk med 6 cm i Kvadrat. Efter at være
afhærdede udplantes de i sidste Halvdel af Maj.
Knoldselleri fordrer en solaaben Vokseplads,
dybtbearbejdet og stærkt gødet Jord. Planterne
sættes med 50 cm’s Afstand, og for at de skal
kunne holde Klump ved Omplantningen, maa
Priklebedet være godt gennemvandet Dagen
før, Plantningen skal udføres. Efter
Optagningen om Efteraaret afskæres alle Rodgrene og de
ydre Blade, og derefter indslaas de paa et ikke
for fugtigt Sted paa Friland: i uddybede Bede,
saa at der kan lægges Stænger over til at bære
Dækkematerialet, men ikke tættere, end at der
er Jord mellem Knoldene. Naar Frosten
indtræder, dækkes med Blade eller Tang.

Bladselleri: Lav gul og lav hvid er at
anbefale til tidlig Brug, Lawsons røde til sildig
Brug. Frøet saas sammen med
Knoldsellerifrøet, og Behandlingen af de unge Planter er
den samme. Før Udplantningen udgraves 50
cm brede Grøfter fra N. til S. og med en
indbyrdes Afstand af 50—60 cm. Grøftens Dybde
gøres til de to førstnævnte Varieteter 35 cm, til
den sidstnævnte 50 cm dyb. Naar den første
Grøft er opgravet, dækkes Bunden med 18 cm
velforraadnet Kogødning, og paa denne lægges
et 18 cm tykt Lag Jord, som tages fra
Nabogrøften, idet den øverste Jord skovles af. Den
underste Jord fra Nabogrøften lægges op i en
Vold mellem de to Grøfter, og anvendes til den
senere Hypning. Efter at Jorden i Grøften er
revet og klappet med en Skovl, afsnøres med en
Snor en Streg langs Midten af Grøften, og med
35 cm’s indbyrdes Afstand for de lave
Varieteter, 45 cm for høje plantes de priklede med
Klump. De vandes rigelig, og naar de er
halvstore, vandes med Gødningsvand. Midt i Septbr
hyppes de første Gang og først i Oktbr sidste
Gang; Planterne skal være tørre, naar
Hypningen foretages. Til Efteraarsbrug tages
Planterne fra Voksestedet, men til Vinterbrug
opgraves Planterne med Klump og indslaas i en
Kule saa bred, at man kan sætte
Varmebedskarme over den; der lægges Vinduer over og
gives saa rigelig Luft, som Vejret tillader; i
Frostvejr dækkes med Maatter og Lemme. Ved
Indslaaningen maa man sørge for, at Halvdelen
af Bladstilkene er dækket med Jord. Der maa
anbringes Musefælder i Kulerne, da Mus
efterstræber Bladselleri i høj Grad.
(L. H.). P. F.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free