- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
205

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selles sur Cher - selling-stakes - Selma - Selmar, Peter Emil - Selmeczbanya - Selmer, Christian August - Selmer, Hannibal Peter - Selmer, Hans

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Selles sur Cher [’sæl-syr-’∫æ.r], By i det
nordlige Frankrig, Dept Loir-et-Cher, SSV. f.
Orléans, ved venstre Bred af Cher, ved
Berry-Kanalen og Orléans-Banen, 4000 Indb. S. har
en gl Klosterkirke (11.—13. Aarh.), Rester af et
smukt Slot, Kalkbrænderi og Vinhandel.
(M. Kr.). E. St.

selling-stakes [’se£iŋ-’steiks], Salgsløb (s. d.).

Selma [’se£ma], By i U. S. A., Alabama,
ligger 72 km V. i. Montgomery, paa højre Bred
af Alabama River og ved Krydsningspunktet for
et Par Banelinier. (1920) 15606 Indb., hvoraf
Halvdelen er Farvede. S. er bygget paa et
Plateau, der falder brat af mod Floden. Den
driver Bomuldsindustri og Savskæreri, Handel
med Bomuld og Tømmer. Under Borgerkrigen
havde Sydstaterne Arsenaler og militære
Fabrikker i S. Byen blev erobret af
Unionsgeneralen Wilson 2. Apr. 1862 og delvis afbrændt.
G. Ht.

Selmar, Peter Emil, dansk
Bogtrykkerileder og faglig Forf., f. 3. Juni 1854 i Kbhvn.
Lærte som Typograf hos Sally B. Salomon og
arbejdede derefter i forsk. Trykkerier. 1881—84
Faktor i Fr. Bagge’s Bogtrykkeri. Foretog 1899,
udsendt af »Berl. Tid.«, en Rejse til England,
Frankrig og Tyskland for at studere
Sættemaskineanlæg i Avistrykkerier, og var Leder af
»Berl. Tid.«’s Maskinsætteri til 1920. Størst
Bet. har S. haft gennem sin store Viden paa
alle Typografiens Omraader, hvorom bl. a.
talrige Art. i Fagbladene vidner. Af større
Arbejder skal nævnes: »Vejledning i praktisk
Typografi« (1890), »Vejledning i Nodesats«
(1892) og en samlet revideret Udgave af disse
Skrifter under Titlen »Typografi« (1913). Disse
Bøger nyder megen Anseelse og har haft stor
Indflydelse paa Typografiens Udvikling. Til
Bogtrykfagets Historie har S. ogsaa ydet
interessante Bidrag, og han har været Lærer ved
Fagskolen for Boghaandværk fra Skolens
Oprettelse 1898 til 1919. (Litt.: »Bogvennen«
[1913 og 1918]; »Nordisk Boktryckarekonst«
[1924]).
Aug. Petersen.

Selmeczbanya [’∫ælmætsba.nja], se
Štiavnica, Baňská.

Selmer, Christian August, norsk
Politiker, f. paa Fredrikshald 16. Novbr 1816, d.
i Oslo 1. Septbr 1889, blev Student 1837 og jur.
Kandidat 1842. Efter i nogen Tid at have været
Sorenskriverfuldmægtig gik han 1846 ind i
Justitsdepartementet som Kopist; bosatte sig 1850
som Sagfører i Drammen, hvor han 1862 blev
Byfoged. Han repræsenterede med Dygtighed
denne By paa Stortingene 1871—74 og agtedes
for en af Regeringens bedste Støtter, da han
i Juli sidstnævnte Aar indtraadte i den. Da
Regeringens Chef, Fredrik Stang, Efteraaret 1880
tog Afsked, træt af Kampen mod
Folkerepræsentationen, blev S. hans Eftermand som
Statsminister. Som saadan holdt han den engang
anlagte, uforsonlige Kurs. Til det store
Tvistemaal om Kongemagtens absolutte Veto i
Grundlovssager, der var blevet rejst ved
Sanktionsnægtelsen 1880 paa tredie Gangs Vedtagelse af
Statsraadsagen, kom i de flg. Aar flere andre
Stridsspørgsmaal, til hvis Løsning Stortinget
ansaa Rigsrettens Mellemkomst paakrævet.
Dennes Dom af 27. Febr 1884 lød for S.’s Vedk.
paa Embedsfortabelse. I Henhold til kgl. Resol.
af 11. Marts fratraadte S.
Statsministerstillingen og blev i den flg. Maaned konstitueret som
Generalauditør. Se i øvrigt Norge, Afsnittet
»Historie«, S.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Selmer, Hannibal Peter, dansk
Personalhistoriker og Sprogrenser, f. 9. Septbr
1802 i Bratsberg Amt i Norge, d. paa
Frederiksberg 2. Oktbr 1877. S. blev Student fra
Horsens 1820, jur. Kandidat 1826, beklædte
efterhaanden forsk. Stillinger under
Universitetsdirektionen, indtil denne ophævedes 1848,
hvorefter han henlevede Resten af sit Liv som
Privatmand med Justitsraadstitel. S. udgav fl.
periodiske Skr, saasom »Akademiske Tidender«
(1833—41), »Kjøbenhavns Universitets Aarbog«
(1837—48), »Nekrologiske Samlinger.« (1849—52,
med Biografier af nylig Afdøde i Ind- og
Udland). Størst Opmærksomhed vakte han dog
ved sine puristiske Værker, især den tykke
Bog: »Om de i det danske sprog forekommende
fremmede ord samt tyskagtigheder, andre
ufuldkommenheder og sprog- og
retskrivningsfejl« (1861). S. var lidenskabelig ivrig efter at
opfinde ny danske Ord til at afløse de
fremmede; men da han baade manglede sproglig
Indsigt og god Smag, bidrog hans over en lav
Sko fabrikerede Ord (Gudsvidenskab =
Teologi, Prøvestiller = Kandidat, Ildbrummeri =
Artilleri, kæløje = kokettere) til i lange Tider
at bringe Sprogrensning i Vanry; nogen større
Indflydelse paa Sproget har han ikke haft.
V. D.

Selmer, Hans, dansk Sindssygelæge, f. 18.
Marts 1814 i Vejle, d. 17. Decbr 1879 paa
Frederiksberg. S. tog med. Eksamen 1838 og var
ansat som Kandidat ved Skt Hans Hospital
1839—41. Der saa han, hvor forsømt
Psykiatrien i Danmark var, og hvor langt
Anstalterne stod tilbage for Udlandets. Han udgav da
sit polemiske Skrift: »Om Psykiatriens Tilstand
i Danmark med særligt Hensyn til Skt Hans
Hospital paa Bidstrupgaard« (1841), og dette,
der i høj Grad var rettet mod den daværende
Overlæge, Göricke, fremkaldte en litterær
Fejde, i hvilken S. hævdede de nyere
Synspunkter med flammende Begejstring. Disse slog han
ogsaa fast i »Om Sindssygdomme og andre
sygelige Sjæletilstande« (1842), en Overs. og
delvis Omarbejdning af Englænderen Prichard’s
Bog. — Den, der opr. havde rejst Kampen for
Sindssygevæsenets moderne Form, var Hübertz
(s. d.), og den Fraktion af yngre Læger, der
sluttede sig til »Filiatrien«, indsendte et
Andragende til Østifternes Provinsialstænder om
at opnaa Forbedringer. Dette blev meget køligt
modtaget, og Filiatrien overdrog da S. at
udarbejde det populære Skrift, der under Titel
»Alm. Grundsætninger for Daarevæsenets
Indretning« blev udg. 1846 af Selskabet til
Trykkefrihedens rette Brug. Dette fortrinlige Arbejde
vendte Stemningen. Regeringen besluttede at
oprette en moderne Anstalt for Nørrejylland,
og S. blev den, der lagde Planen for den og
gennemførte den. Da »Jydske Asyl« 1852 var
færdigt, var det en Mønsteranstalt, ved hvilken
S. selv blev Overlæge, efter 1851 ogsaa at have
været med til at reorganisere Skt Hans
Hospital. S. stod nu som Banebryderen. 1856 blev
han Prof., 1877 Æresdoktor i Upsala, og ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free