- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
228

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Semmelweis, Ignaz Philipp - Semmering - Semnan - Semne - Semnoner - Semnopithecus - Semnoz - Semois - Semolei, Giovanni Battista Franco - Semologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Wien og, slog sig ned i Budapest, hvor han
blev Overlæge ved St Rochus Hospitalets
Fødeafdeling 1851. Denne kunde, hygiejnisk set,
vanskelig være daarligere, end den var, men
S. bragte dog i Løbet af 5 Aar Mortaliteten ned
til 0,86 %. Til Prof. i Fødselshjælp udnævntes
han 1855, og nu tog han atter fat paa en
meget ihærdig Agitation; for sin Lære, uden
dog at slaa igennem, da han skrev paa
Ungarsk. 1861 udgav han sit Hovedværk: »Die
Aetiologie, der Begriff und die Prophylaxis des
Kindbettfiebers«, en Bog, der er skrevet med
S.’s Hjerteblod, og hvis anden Halvdel er en
meget bidsk Polemik mod Modstanderne. Men
disse lod sig ikke omvende, de betragtede S.
som en Fantast og en Nar, og en ny
Generation skulde vokse op, før hans Gerning blev
vurderet rettelig. Polemikken, der var ført med
glødende Pen og fra S.’s Side med de mest
uplettede Vaaben, havde taget i den Grad paa
S., at han Juli 1865 maatte erklæres sindssyg.

— Om S.’s Liv se: W. J. Sinclar, »S.« (1909)
og J. Bruck, »I. P. S.« (1887). Tib. v. Györy
udgav »S.’s Gesammelte Werke« (1905; heri
tyske Overs. af de ung. Skr). Paa Dansk
foreligger mange Skr om S., bedst er vel G. Sand’s
Afh., optaget i Veterinærskolens Aarsskrift 1919.
— Et Mindesmærke for S. rejstes 1906 i
Budapest.
J. S. J.

Semmering [’zænəreŋ], Bjergmassiv i de
nordsteierske Alper i Østerrig, ligger mellem
Raxalp (2009 m) og Wechsel (1738 m) og har
selv en Kulminationshøjde paa 1395 m. Over S.
fører det 980 m høje Pas af samme Navn, over
hvilket der fra Gloggnitz {439 m o. H.) i
Nedreøsterrig fører en Landevej til Mürzzuschlag
(672 m) i Steiermark. Navnet S. er af slav.
Oprindelse og hidledes af et Ord, der betyder
Naaleskov. En Fodsti over S. omtales i Beg. af
13. Aarh., da en Hertug af Steiermark i den
vildeste Egn byggede et Hospits, efter hvilket den
nuv. steierske Landsby Spital har Navn. En
Kørevej anlagdes først 1728 under Kejser Karl
VI. Den nuv. Vej er fra 1841. Endelig anlagdes
1842—54 den berømte S.-Bane, der kostede c.
40 Mill. Kr. og er et af de mest storartede
Baneanlæg i Europa. Medens Afstanden fra Gloggnitz
til Mürzzuschlag er næppe 20 km, har Banen
en Længde af 55 km og passerer paa dette
Stykke 15 Tunneler med en samlet Længde af
4275 m og 16 Viadukter med en Længde af 1481
m. Bl. Tunnelerne nævnes særlig den store
S.-Tunnel, der er 1428 m lang og passerer Passet
897 m o. H. Den højeste og dristigste Viadukt
fører over den saakaldte Kalte Rinne og er
248 m lang og 46 m høj. Over Schwarza-Dalen
fører en 280 m lang Viadukt paa 13 Buer.
S.-Banen er dobbeltsporet og udgør et Led af den
østerrigske Sydbane fra Wien til Trieste. S. er
et yndet Udflugtssted fra Wien, og Sydsiden af
Bjergmassivet er efterhaanden bleven et yndet
klimatisk Kursted. (Litt.: K. Loos, »Der S.
u. seine Umgebung« [Wien 1870]).
(H. P. S.). N. H. J.

Semnan, By i Persien, 1106 m o. H. ved
Sydfoden af Elburs Bjergene.
M. V.

Semne, Landsby i Nubien oven for den
anden Katarakt, mærkelig ved, at der i
Nærheden findes Rester af gamle Fæstningsværker,
der vistnok naar op til det »mellemste Rige« og
det 12. Dynasti. Paa Stedet ses Levninger af
et Tempel, opført af Thotmes III. Her fandtes i
lange Tider Grænsen for det ægyptiske Rige
mod Syd.
V. S.

Semnoner, paa Dansk rettere Semner,
hed Kernefolket bl. Sveberne, Indehaverne af
den svebiske Nationalhelligdom. De boede NØ.
f. Mellem-Elben. De sluttede sig kort efter
Kristi Fødsel til den bøhmiske Sveberkonge
Marbod, men faldt atter fra ham 17 e. Kr. Aar 174
nævnes S. for sidste Gang i deres gamle
Bopæle, senere kaldes de simpelt hen Sveber ell.
Nordschwaber. Da en Del Sachser fra
Øst-Hannover 567 fulgte Longobarderne til Italien,
indtog S. de ledigblevne Bopæle paa den venstre
Elb-Bred, sandsynligvis vigende for de
indtrængende Venders Tryk. Da Sachserne
misfornøjede vendte tilbage fra Italien og krævede
deres Odelsjord tilbage, blev de i en blodig
Kamp afviste af S. Dette Omraade, der i
Middelalderen hed Swevengau, er dog kun ringe.
Andre S. vandrede Syd paa til Alemannien og
Schwaben; Alemannerne bliver i 6. Aarh. kaldt
»Senoner« ɔ: S.
G. S-e.

Semnopithecus [-’te.-], se Slankaber.

Semnoz [sæ’mnås], Montagne de S.,
Bjerg i det fr. Haute-Savoie, V. f. Annecy-Søen,
har en Udstrækning fra NNØ.—SSV. paa 20
km, er 5 1/2 km bredt og 1704 m højt.
G. Ht.

Semois [sö’mwa], se Semoy.

Semolei [semo’læi], Giovanni Battista
Franco
, kaldet il Semolei, ital. Maler og
Raderer, f. i Udine 1510, d. i Venedig 1580,
uddannede sig i Rom efter Michelangelo’s og
Rafael’s Værker. S.’s større Figurbilleder har
intet Værd, men de smaa allegoriske og
mytologiske Scener, han fletter ind i sine
dekorative Kompositioner, viser ham som en
fantasifuld Dekoratør, der havde tilegnet sig den
rafaelske Skoles lette og yndefulde Stil i de rom.
Leggier. Nævnes af disse Arbejder skal hans
Hvælvingsmalerier i S. Francesco della Vigna
i Venedig. Hans dekorative Talent udnyttedes
ogsaa i Tegninger for Majolikaarbejder. En
meget omfattende Virksomhed udfoldede S. som
Raderer (over 100 Blade), »Melchisedek og
Abraham«, »Moses slaar Vand af Klippen«,
»Hyrdernes Tilbedelse«, »Diana med sine
Nymfer« og »Amor og Psyche« (efter Giulio
Romano’s Karton).
(A. R.). A. Hk.

Semologi, i A. Noreens sprogvidenskabelige
System Navnet paa den ene af
Sprogvidenskabens 3 Hoveddele, sideordnet med Lydlære ell.
Fonologi og Formlære ell. Morfologi. S.
beskæftiger sig med Sprogets psykiske Side og
har som Indhold »Sememerne«, d. v. s.
Betydningsenhederne: »Trekant« og »tresidig retlinet
Figur« er samme Semem, medens »Bind« om
et Ben og »Bind« af en Bog er forsk. Sememer,
men samme Morfem. S. hos Noreen stemmer
for en stor Del med det, andre Forskere
kalder Semasiologi (s. d.) ell. Semantik, men
udformes af ham til et helt grammatisk System
med mange Afdelinger og Underafdelinger, f.
Eks. i hans Lære om Status, hvor hans Lyst til
skarpsindige Opstillinger og lærd Terminologi
udfolder sig paa en meget karakteristisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free