Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Senior, William Nassau - Seniorat - Senja - Senkovskij, Ossip Ivanovitsch - Senkrah, Arma Leoretta - Senlis - Senna - Sennâr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Senior [’si.njə], William Nassau, eng.
Socialøkonom, f. 26. Septbr 1790, d. 4. Juni
1864, 1826—31 og atter 1847—52 Prof. i Oxford,
medens han i Mellemtiden og senere indtog
forsk. højere administrative Stillinger og var
Medlem af Kommissioner, bl. a. til
Undersøgelse af Industri- og navnlig Fattigforhold, har
sammen med Chadwick Hovedfortjenesten af
det eng. Fattigvæsens Omordning. S. er
navnlig kendt som Ophavsmand til den af Lassalle
saa forhaanede Lære om Kapitalrenten som
Løn for Kapitalejerens »Afsavn« i den Tid,
Kapitalen henstaar ukonsumeret i
Produktionens Tjeneste, — den saakaldte »Afsavnsteori«;
S. opfattede Økonomien som en abstrakt og
teoretisk Videnskab med strengt deduktiv
Metode. Af S.’s Værker kan nævnes: An
introductory lecture on political economy (1827, fr.,
ital. og holl. Overs.), An outline of the science
of political economy (1835, 6. Udg. 1872), Four
introductory lectures on political economy
(1852). I Two lectures on population (1829)
imødegå ar han Malthus’ Lære om
Overbefolkningen.
Sv. N.
Seniorat (lat.), en undertiden brugt
Betegnelse for en Institutions ell. Forenings
Bestyrelse, svarende til Senior som Betegnelse for
Medlemmerne af Bestyrelsen. I middelalderligt
Latin anvendtes senior ikke blot om den af Aar
ældre, men ogsaa om den erfarne, kyndige,
ansete, ledende Mand uden Hensyn til hans Alder,
og det er herigennem, at Senior og S. har faaet
de ovenn. Bet., i hvilke de i Danmark bl. a.
forekommer i Studenterforeningen. S. kan ogsaa
betegne en vis Arvefølgeorden ved Succession i
Stamhuse ell. Familiefideikommisser, nemlig
den, hvorefter Successionen tilkommer den
ældste af hele Familien uden Hensyn til
Linienærhed og Slægtskabsgrad.
P. J. J.
Senja, Norges næststørste Ø, 1596,1 km2,
NØ. f. Harstad, Troms Fylke og tilhørende
Bjarkøy, Sørreisa, Tranøy, Berg, Hillesøy,
Lenvik og Torsken Herreder. Ved Gisund,
Andsfjord, Hilesø- og Kvalvfjorden er Øen skilt
fra Fastlandet og de omliggende Øer. Nord- og
Vestkysten er stærkt indskaaret af de dybe
Fjorde Strømsnesbotn, Øifjord, Mefjord,
Bergsfjord, Gryllefjord, Torskenfjord og Selfjord.
Kysten stiger her op til 1000 m Fjelde, Breitind
1020 m. Paa Øens Sydvestspids ligger det
ejendommeligt udseende Fjeld Senjehesten, 800 m.
Langs Vestkysten ligger de betydelige
Fiskevær Gryllefjord, Holmevær, Havn, Mefjordvær,
Bøvær m. fl. 1920 boede der 7749 Indb.
M. H.
Senkovskij [sjæ’nkåfskij], Ossip
Ivanovitsch, russisk Forf. (1800—58), var 1822—41
Prof. i Arabisk o. a. østerlandske Sprog ved
Univ. i Petrograd. Under Pseudonymet Baron
Brambæus skrev han en Samling Noveller
og fantastiske Skitser paa Russisk under Titlen
»Fantastiske Rejser« og i det af ham redigerede
»Læsebibiiotek« fl. Romaner, saaledes »Riget
Schirvan’s Fald«, »Den fuldkomneste Kvinde«
o. fl. Efter hans Død udkom hans belletristiske
Værker 1859 i 9 Bd i Petrograd.
V. S.
Senkrah [’senkrei?], Arma Leoretta
(egl. Harkness), amer. Violinistinde, f. 6.
Juni 1864 i New York, d. i Weimar 5. Septbr
1900, Elev af Arno Hilf, Wieniawski,
Vieuxtemps og Massart, opnaaede 1881 første Pris
ved Paris-Konservatoriet og foretog siden 1882
betydelige Koncertrejser (Kbhvn 1884). 1888
ægtede hun Advokat Hoffmann i Weimar.
S. L.
Senlis [sã’lis], By i det nordlige Frankrig,
Dept Oise, NNØ. f. Paris, ved Nonette og
Nordbanen, 7000 Indb. Det er en By med mange gl.
Bygningsmindesmærker: Rester af gallisk-rom.
Ringmure og af et Slot fra Middelalderen samt
fl. gl. Kirker, deriblandt den, tidligere Katedral,
en i 12.—13. Aarh. opført Bygning med et
smukt, 78 m højt Taarn. Byen har desuden et
Raadhus med Arkiv, et gejstligt Kollegium, et
Museum, et Bibliotek, Stenbrud, Fabrikation af
Maskiner og Urfjedre. — S. er Oldtidens
Augustomagus det senere Sylvanectum, og en
betydelig Stad i Bellovakernes Land som senere
under Karolingerne. Fra 6. Aarh. til 1801 var
Byen Bispesæde. Ved Forliget i S. 23. Maj
1493 afstod Kejser Maximilian I Franche Comté
og Artois til Karl VIII. 27. Juni 1815 kæmpede
her fr. Tropper under Kellermann mod
Preusserne under Bülow. S. blev under
Verdenskrigen besat af Tyskerne Septbr 1914, men disse
maatte efter det første Marneslag atter trække
sig ud af Byen og satte Ild paa Dele af den. —
Arrondissementet S. (7 Kanton’er og 133
Kommuner) har 108000 Indb.
E. St.
Senna [’sæna], Sena, São Marçal, By
i portugisisk Østafrika, ligger paa højre Bred
af Sambesi omtr. 200 km fra Mundingen og har
c. 2000 Indb., hvoraf kun faa hvide. Den har
en usund Beliggenhed.
C. A.
Sennâr, Senâr, Landskab i Afrika i det
østlige Sudan, bestaar af Landet mellem
Bahr-el-Abiad og Bahr-el-Asrak S. f. Khartum og
benævnes dels som Dschesiret S. ell. »Ø S.«,
dels som Dar S. ell. »Distrikt S.«, hvilket sidste
Navn skylder den tidligere ægypt.
Administration sin Oprindelse. Det falder nu nærmest
sammen med Prov. Fung i Anglo-ægyptisk
Sudan. Mod N. har S. fuldstændig jævnt Terrain.
S. f. Byen S. rager hist og her et Granitparti
frem over Sletten, og længere mod S. hæver
sig Bjergdrag paa Bjergdrag, der mod SØ. gaar
over i de abessiniske Bjerge. Fra disse
stammer de talrige Rullesten, der er spredte over
Sletten. Jordbunden paa denne er alluviale
Aflejringer, der indeholder Guld og for øvrigt er
ret frugtbare. I det faste Fjeld findes
Jernmalm. I Henseende til Klima staar S. paa
Overgangen mellem Sudan og Sahara. I den tørre
Tid, der her varer 9 Maaneder af Aaret, er der
en daglig Temperatursvingning mellem Dag og
Nat paa 14—16°. Planteverdenen er ret
afvekslende. Langs Floderne optræder yppig Urskov.
Paa Sletten og i Bjergegnene træffes dels den
aabne tropiske Tørskov, dels Savanner ell.
tarveligere Stepper, der endogsaa kan gaa over
til ren Ørken. Dyreverdenen er nu ikke meget
rig, men de vigtigste afrikanske Dyreformer
kan forekomme. S.’s Egenskab at være
Overgangsland mellem Nord- og Mellemafrika ytrer
sig ogsaa i Befolkningen, der er en Blanding af
mørke negeragtige og lysere nubiske Stammer.
Til de sidstnævnte hører Fung (Fundj),
hvilken Stamme i 16. Aarh. grundlagde en Stat, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
