Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sermilik - Ser Musahib - Sernander, Johan Rutger - Sernf - Serolide - Serologi - Serone - Seroux d'Agincourt, Jean Baptiste Louis Georges - Serov, Alexander
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fjorde med dette Navn i Distrikterne Umanak,
Sukkertoppen, Godthaab, Frederikshaab og
Julianehaab. Alle disse har en ell. fl. Bræer i
Bunden, men de fleste er kun lidet produktive.
Kun Bræen ved Narsalik i Frederikshaabs
Distrikt paa c. 62° n. Br. og den nordlige Fjord
med Navnet S. i Julianehaabs Distrikt paa 61 1/4°
n. Br. afgiver en stor Mængde Kalvis og smaa
Isfjelde. — Paa Grønlands Østkyst ligger V. f.
Missions- og Handelsstationen Angmagsalik en
mægtig Fjord af Navnet S. (66° n. Br. og 38°
v. L.). Dens danske Navn er »Egede og Rothe’s
Fjord«. Den gaar i nordlig Retning c. 100 km
ind i Landet og deler sig i en østlig og vestlig
Arm, hvori der udmunder Bræer, ligesom en
Bræ udmunder mellem disse paa Fjordens
Nordside. Den mægtige Bræ i vestre Arm kalver
hele Aaret rundt og producerer store Mængder
af Isfjelde og Kalvis, der kan opfylde hele
Fjorden. Paa dennes Vestkyst findes mange store
Indskæringer, af hvilke den største af
Quervain er kaldt Petersen’s Bugt efter den
daværende Bestyrer af Angmagsalik Distrikt.
Østsiden af Fjorden forbindes ved et Sund,
Ikerasarsuak, med Angmagsalik Fjord. Ved S.’s
ydre Del, hvor der altid er god Sælfangst,
ligger fl. Bopladser. — Denne mægtige Fjord
hører man første Gang omtalt af Peder Olsen
Walløe, der paa Baadrejse i Sydgrønland 1752
traf sammen med en Mand fra Angmagsalik
Egnen. Denne Mand fortalte ham, at førend
Indlandsisen havde sin nuv. Udbredelse, gik der
fra Bunden af S. et Sund tværs gennem
Grønland til Vestkysten. I 1884 fortaltes den
samme gamle Tradition. Fjorden iagttoges 1786
fra Søen paa Egede og Rothe’s Togt, og blev
derfor paa Graah’s Kort over Grønland opkaldt
efter dem. (Litt.: »Medd. om Grønland«, LX
og LXI).
G. F. H.
Ser Musahib (pers.-arab. ɔ: øverste
Selskabsbroder), ældre Betegnelse for den fornemste
Eunuk i det kejserlige tyrk. Harem.
J. Ø.
Sernander, Johan Rutger, sv.
Botaniker, f. 1866 i Viby, Örebro Len, fil. dr. 1894,
Docent i Plantegeografi i Upsala 1895, i Botanik
1899 og Prof. i Vækstbiologi ved Upsala Univ. i
1908. S. er blevet en Foregangsmand i
Skandinavien i økologisk-plantegeografiske Studier;
han har med Bistand af talrige Elever, der
flokkedes om den inciterende Lærer, dannet en
særlig Studieretning inden for den økologiske
Plantegeografi (Plante-sociologi) og har derved
udøvet en stor Indflydelse paa en hel Rk., særlig
sv., yngre Botanikere. Hans egne Arbejder
bestaar i en Rk. Afh. vedrørende Studiet af de
skandinaviske Plantesamfunds Sammensætning
og deres Relation til Omgivelserne, samt
Vegetationens Historie fra Istiden til Nutiden. Hans
Vegetationsstudier udgaar fra den af den finske
Plantegeograf R. Hult udarbejdede Metode, som
S. har udviklet videre, og hans
vegetationshistoriske Arbejder udbygger den af den norske
Botaniker A. Blytt opstillede Teori om
alternerende vaadere og tørrere Perioder efter Istiden
meget indgaaende. Endvidere har S.
offentliggjort et Par større Arbejder af alm. biol. Art,
nemlig »Den skandinaviske vegetationens
spridningsbiologi« (1901) og »Entwurf einer
Monographie der europäischen Myrmekochoren«
(1906), i hvilken sidste han udførligt skildrer
sine paa Iagttagelser, Eksperimenter og
planteanatomiske Undersøgelser byggede Studier over
Myrernes Bet. som Frøspredere. I Tilslutning
til S.’s Arbejder over Vegetationens Historie kan
nævnes, at han derved er ført ind paa geol. og
arkæol. Studier. S. har endelig spillet en stor
Rolle som Popularisator af Naturvidenskaben og
som den ledende inden for den sv.
Naturfredningsbevægelse.
C. H. O.
Sernf, Sernft, lille Flod i Kanton Glarus
i Schweiz, udspringer i Nærheden af Panixer
Passet, der fører til Graubünden, og udmunder
i højre Bred af Linth efter et Løb paa 18 km.
S. gennemstrømmer den 2,5 km brede,
frugtbare, skovrige S.-Dal (Kleintal), der ved
Elm ved S.’s Indtrædelse er 980 m o. H.,
medens den i sin nederste Del er 522 m o. H.
Ved Elm brydes Skifer til Skrivetavler.
(H. P. S.). O. K.
Serolide, se Isopoder.
Serologi, se Immunitet.
Serone, Emballage af Oksehud, Bast og Siv,
som i Sydamerika anvendes til tørre Varer; som
Mængdesbegreb i Mellemamerika betyder S. 150
Libras Indigo og Kochenille = 69,014 kg.
H. J. N.
Seroux d’Agincourt [sö’ru-d-aзæ’ku.r],
Jean Baptiste Louis Georges, fransk
kunsthistorisk Forf., f. i Beauvais 1730, d. i Rom
1814. Som kunstinteresseret Dilettant samlede
han — hovedsagelig middelalderlige —
Kunstgenstande, og da Embedet som
Generalforpagter under Ludvig XV havde indbragt ham en
betydelig Formue, helligede han sig
udelukkende det kunsthistoriske Studium, foretog Rejser i
England, Belgien, Holland og Tyskland og slog
sig fra 1779 ned i Rom. Hans Plan var at give
Kunstens Historie fra 4. Aarh. e. Chr. som en
Fortsættelse af Winkelmann’s Arbejder.
Forskellige Forhold, og bl. a. det, at største Delen
af hans Formue gik tabt ved den fr. Revolution,
bevirkede, at hans store Hovedværk først
udkom færdig mange Aar efter hans Død. Med
dette Værk, Histoire de l’art par les monuments
depuis sa décadence en 4me siècle jusqu’à son
renouvellement au 16me (6 Bd, 1810—23), hører
S. til Vejbryderne paa et indtil da saare lidet
opdyrket kunsthistorisk Omraade. Foruden
dette Arbejde nævnes endnu Recueil de fragments
de sculpture antique en terre cuite (1814).
(A. R.). A. Hk.
Serov [’sjæråf], Alexander, russ. Komponist,
(1820—71), vendte sig først til Musikken i 30
Aars Alderen (som jur. Embedsmand) og gjorde
sig da i Beg. mest bekendt som Kritiker. I
denne Egenskab hyldede han en udpræget
Fremskridtsretning og kæmpede navnlig for
Rich. Wagner’s Værker og Ideer. 1863
debuterede S. endelig som Operakomponist med
»Judith« — hvortil han selv havde forfattet
Teksten, og som mus. knytter sig til Wagner’s
tidligere Værker. »Judith« gjorde stor Lykke, og
1866 fulgte »Rogneda«. Andre Operaplaner blev
ikke virkeliggjorte, men »Fjendens Magt«
(Wrasyia sila), hvoraf S. efterlod sig de fire Akter,
fuldførtes efter hans Død og vandt stor Yndest.
S. hørte til Fremskridtsmændene i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
