- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
299

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sèvres (Porcelænsfabrik) - Sèvres-Traktaten - Sevsk - Sevum - Seward, Albert Charles - Seward, William H.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

firkantede Fliser, ell. rettere Flader, paa 1,25 m
i Længden, hvorpaa habile Malere, i
Kejsertidens Stil, udførte veritable Malerier og
Kopier efter berømte gamle Mestres Billeder. —
Som i alle europ. Fabrikker gik i 19. Aarh.
Fabrikationen i et beklageligt Forfald, der
kulminerede omkr. 1850’erne. Paa dette Tidspunkt
gjorde man atter Forsøg paa at genoptage det
bløde Porcelæn, hvilket dog ganske
mislykkedes og 1870 forsvinder det helt. Efter den
internationale Udstilling 1889 begyndte man under
Paavirkning fra den kgl. Porcelænsfabrik i
Kbhvn paa Underglasurmaleriet, men noget
særligt, og for S. karakteristisk Præg har
dette hidindtil ikke naaet; dog, som alt hvad
S. har gjort og endnu gør, bærer det Præget
af stor tekn. Dygtighed og en vis akademisk
Holdning i Dekorationerne. Paa S. findes et
overordentlig interessant og lærerigt keramisk
Museum, hvor man gennem alle Tider kan
følge Keramikkens Veje, i dens ikke altid let
tilgængelige Labyrinter. S. er endnu en
Statsinstitution, der ligesom Gobelinfabrikken
holdes højt i Ære af den fr. Nation. S.’s Mærke
bestod opr. af det dobbelte L (Kongens
Monogram) med et heri anbragt Bogstav, der
betegner Aarstallet, hvori Stykket er udført. Der
begyndes med A for 1753, B for 1754 og saa
fremdeles til Z (1776). Fra dette Aarstal
fordobles Bogstaverne indtil 1793 med R.R.
Foruden dette Hovedmærke findes ofte Malerens
og Dekoratørens Signatur ell. Monogram. Fra
1800 til vore Dage skifter Mærket efter de
forsk. Regeringer. Det sidste og endnu brugte
Mærke er et stemplet S, efterfulgt af
Fabrikationsaarets sidste to Tal i en oval Ramme:
. (Litt.: Edouard Garnier, La
porcelaine tendre de S.
[Paris 1889]; Emil
Hannover
, »Keramisk Haandbog«, III
[Kjøbenhavn 1924]).
Arn. K.

Sèvres-Traktaten [’sæ.vr-]. Mellem Tyrkiet
paa den ene Side og Frankrig, Italien, Japan,
Storbritannien og ni andre allierede Magter paa
den anden blev der d. 10. Aug. 1920 i Sèvres i
Frankrig underskrevet en for Tyrkiet meget
ugunstig Fred, som Nationalforsamlingen i
Angora ikke godkendte, og som ikke traadte i
Kraft. Efter de tyrk. Sejre over Grækerne i
Lilleasien aabnedes der 20. Novbr 1922 ny
Forhandlinger i Lausanne, som førte til den for
den tyrk. Republik betydeligt gunstigere
Fredstraktat af 24. Juli 1923, der traadte i Kraft det
flg. Aar (jfr. Tyrkiet, Historie). Samtidig
blev der afsluttet seksten andre Overenskomster
om en Rk. Forhold vedr. Tyrkiet, deriblandt en
Handelstraktat og en Konvention om
Besejlingen af Dardanellerne, se
Strædekonventionen. Forskellen paa Aanden i de to Frede
illustreres ved en Sammenligning mellem S.’s
Art. 261, der bl. a. bestemte, at
Kapitulationerne (s. d.) skulde genoprettes til
Fordel for de allierede Magter (ogsaa dem, der
aldrig havde nydt dem), og Lausannefredens Art.
28, i hvilken de kontraherende Magter
anerkender Kapitulationernes fuldstændige Ophævelse i
Tyrkiet.
G. R.

Sevsk [sjæfsk], By i storrussisk Guv. Orel,
ligger 144 km SV. f. Orel, 227 m o. H. 10000
Indb. S. har en Del Industri og Handel med
Korn og Hamp. Den omtales allerede 1146 og
var fra 1582 en moskovitisk Grænseby, der
benyttedes som Forvisningssted. Gentagne Gange
plyndredes S. af Litauer og Tatarer, saaledes
1662 af de sidstnævnte. Men med Udvidelsen
af den russ. Syd- og Østgrænse tabte S. sin
strategiske Betydning.
(H. P. S.). N. H. J.

Sevum, se Sebum.

Seward [’sju.əd], Albert Charles, eng.
Botaniker og Palæontolog, f. 9. Oktbr 1863 i
Lancaster. S. blev 1890 Lærer i Botanik ved
Univ. i Cambridge, udnævntes 1906 til Prof. og
blev samtidig Direktør for Botany School. Han
har foretaget talrige Studierejser baade i
Europa og i fremmede Verdensdele (bl. a. i
Vestgrønland). Hans Arbejder falder fortrinsvis
inden for Palæobotanikkens Omraade; han har
saaledes bearbejdet den mesozoiske Flora fra
Europa, Asien og Afrika samt
Glossopteris-Floraen fra de antarktiske Egne.
Endvidere foreligger fra hans Haand monografiske
Bearbejdelser af fl. recente Slægter og Familier,
hvor han ogsaa har taget Hensyn til disses
fossile Repræsentanter. Af hans Arbejder kan
fremhæves The Wealden Flora (I—II;
1894—95), The Jurassic Flora (I—II, 1900—04),
Antarctic fossil Plants (1914) samt en stort anlagt
fytopalæontologisk Haandbog, Fossil Plants for
Students of Botany and Geology
(hidtil 4 Bd,
1898—1919).
J. P. R.

Seward [’sju.əd], William H., nordamer.
Statsmand, f. 16. Maj 1801 i Staten New York af
blandet walisisk og irsk Byrd, d. 10. Oktbr 1872.
Han blev 1823 Sagfører i Auburn og kæmpede
1824 ivrig for J. Q. Adams’ Valg til Præsident.
1830 blev han Medlem af Statens Senat og var
1839—42 dens Guvernør, virkede særlig for at
forbedre Fængsels- og Skolevæsenet og gav
Stødet til Retsplejens Omordning. 1849 valgtes
han til Unionens Senat og var her indtil 1861
en af Slaveriets heftigste Modstandere; udtalte
allerede 1848, at det maatte afskaffes, og
erklærede dets Udelukkelse fra Kalifornien for
at stemme med »en højere Lov«. Han var med
at grundlægge det ny republikanske Parti 1855
og erklærede 1858 aabent, at en Kamp for og
imod Slaveriet var uundgaaelig. Ved
Præsidentvalget 1860 blev han ikke desmindre sat til
Side for Lincoln, som dog Marts 1861 udnævnte
ham til Statssekretær, ɔ: Første- og
Udenrigsminister. Han gjorde sig især kendt ved sit
djærve Sprog over for Englands Godkendelse
af Sydstaterne og ved den Kraft, hvormed han
1866 nødte Frankrig til at lade Kejserdømmet
Mexiko falde. Indadtil støttede han under
Lincoln alle afgørende Beslutninger imod
Slaveriet, men var under Johnson, der beholdt ham
som Statssekretær, lige saa ivrig for at
gengive Sydstaterne deres Stilling i Unionen, og
var stik imod sit Parti en Modstander af
Anklagen imod Johnson. Samme Aften, som
Lincoln blev myrdet i Teatret, 14. Apr. 1865,
netop som Sejren over Slavestaternes Opstand var
vundet, blev S. overfaldet i sit Hjem og haardt
saaret med Knivstik; dog reddedes hans Liv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0311.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free