- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
300

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Seward, William H. - sexagenarius - Sexagesima - sexaginta - Sexe, Sjur Aamundssøn - Sextans - sextarius - sextidi - Sextilis - Sextilis, Lucius - Sextius, Quintus - sextum - Sextus Empiricus - sexus - Seybertit - Seybouse - Seychellerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af hans Søn og tililende Folk, der drev
Voldsmanden paa Flugt. Hans Hustru døde kort
efter som en Følge af den udstaaede Skræk og
ligeledes (hans Datter inden Aarets Udløb. Efter
at være blevet Privatmand 1869 foretog han en
2 Aars Verdensrejse til Sydamerika, Asien og
Sydeuropa. Hans Works udgaves 1853—62 i 4
Bd, og dertil kom 1883: Diplomatic history of
the war for the Union. Story of the life of
W. S.
udkom 1891 i 3 Bd, udg. af hans Søn.
(Litt.: G. Welles, Lincoln and S. [1874];
T. K. Lothrop, W. H. S. [1899]; Fr.
Bancroft
, The life of W. H. S. [2 Bd, 1900]).
E. E.

sexagenarius (lat.), en 60-aarig.

Sexagesima (lat.), »tresindstyvende«,
nemlig Dag før Paaske, ottende Søndag før Paaske.

sexaginta (lat.), tresindstyve.

Sexe, Sjur Aamundssøn, norsk fysisk
Geograf, f. 14. Aug. 1808, d. 17. Febr 1888. Han
var en Bondesøn fra Gaarden Sekse ved
Sørfjorden i Hardanger og lærte sig som Gut
Matematik af nogle Lærebøger, han fik fat i. I
20 Aars Alderen blev han i Bergen kendt med
den fremragende Skolemand Lyder Sagen;
denne fattede Interesse for den opvakte Gut og
fik ham ved gode Venners Hjælp holdt til
Studeringerne. S. lagde sig efter Bjergvidenskaben
og blev 1846 ansat som Bjergmester ved
Kongsberg Sølvværk. Direktøren Bøbert fik her
iværksat en Plan for, at Vandet skulde ledes ind i
en lang Stoll, der havde et Knæk, »Stollknæet«
paa Midten, hvor det Fald, Vandet dannede,
skulde drive et Vandhjul. I Anledning af dette
mindre heldige Arrangement (»Stollknæet« er
senere omgaaet ved en til Siden af det anlagt
Skraabane) angreb S., der var af en
oppositionel Natur, sin Overordnede; der udviklede sig
en Avispolemik, som endte med, at S. af
Regeringen afsattes som Bjergmester.
Oppositionspartiet i Stortinget skaffede ham
imidlertid hans Gage bevilget som Ventepenge og fik
et Par Aar senere en Professorpost i fys.
Geografi oprettet for ham. 1876 tog han sin Afsked.
Som Prof. skrev han foruden nogle mindre,
matematiske Opsatser en Del Afh. om Isbræer
(Folgefonnen og Boiumbræen i Sogn),
Istidsfænomener, Landets Stigning, Strandlinier og
Jættegryder. 1879 udgav han en lille Samling
»Gamle Salmer i forynget Form«.
(H. R.). M. V.

Sextans, se Sekstanten.

sextarius, rom. Rummaal, 1/6 congius ell.
1/16 modius ell. 0,547 l. En S. indbefattede 12
cyathi.
H. H. R.

sextidi [sæksti’di] (lat.-fr.), efter den fr.
Revolutionskalender den 6. Dag i en Dekade.

Sextilis var det gl. rom. Navn paa August
Maaned, indtil den blev omdøbt til Ære for
Kejser Augustus, ligesom Quintilis havde
faaet Navnet Julius til Ære for Cæsar.
H. H. R.

Sextilis, Lucius, en Romer af plebejisk
Slægt, var ved Siden af Licinius Stolo den
betydeligste Fører for Plebejerne i deres
Kampe for Erhvervelsen af politisk Ligeberettigelse
med Patricierne i Beg. af 4. Aarh. f. Kr. (se
Liciniske Love). Han blev 366 den første
plebejiske Konsul i Rom.
H. H. R.

Sextius, Quintus, med Tilnavnet Niger,
var Navnet paa to Filosoffer i Rom, Fader og
Søn, som levede paa Kejser Augustus’ Tid.
Deres filos. Værker, som behandlede moralske og
naturfilosofiske Problemer fra et væsentlig
stoisk Standpunkt, var skrevne paa Græsk, men
er tabte.
H. H. R.

sextum (lat.), det sjette Bud (s. præceptum).
At handle contra s. ell. at fejle in puncto sexti,
ɔ: at føre et usædeligt Liv.
H. H. R.

Sextus Empiricus, gr. Filosof, synes at
have levet sidst i 2. Aarh. e. Kr. Han var af
Livsstilling Læge og tilhørte den empiriske
Retning, hvoraf han har faaet sit Tilnavn. Som
Filosof var han Skeptiker. Han fremstiller sin
negative Lære i to større Værker, hvoraf det
ene (»Pyrrhoniske Udkast«) væsentlig gengiver
en tidligere skeptisk Filosof, Pyrrhon’s
Meninger, medens det andet giver en negativt-kritisk
Gennemgang af de forsk. Videnskaber
(adversus mathematicos og adversus dogmaticos).
Hans Skr har mest Bet. for os ved at give
alle Haande Oplysninger om de forsk. gr.
Filosofskoler og deres Læresætninger. De er
udgivne af Bekker (Berlin 1842), Fabricius (2 Bd,
Leipzig 1882) og Mutschmann (2 Bd, Leipzig
1912—14; ufuldendt).
H. H. R.

sexus (lat.), Køn; s. potior, det stærkere
(det stærke), s. sequior, det svagere (det svage)
Køn.
H. H. R.

Seybertit, se Sprødglimmer.

Seybouse [sæ’bu.z], se Sebuse.

Seychellerne [sæ’sjæl’ərnə] (Secheller,
Mahé Øer), britisk Øgruppe i det indiske
Ocean, 264 km2 med (1921) 24523 Indb. S.
bestaar af 29 Øer og mange Klipper. De største
Øer er Mahé (117 km2), Praslin, La
Digue
etc. Øerne ligger paa en undersøisk Ryg,
der fra Madagaskar strækker sig mod N. De
er dannede af Granit og omgivne af Koralrev.
Klimaet er tropisk, men meget sundt. I Mahé
har Juli 25° i Middeltemp., Apr. 26,8°. De
gennemsnitlige Temperaturekstremer er 30,0° og
21,3°. Den aarlige Normalnedbør er 240,7 cm;
i Juli og August falder 13,5 cm, alle andre
Maaneder er meget rige paa Regn. S. er rige paa
Skov. Floraen er fattig paa Arter. Af 258 Arter
er 52 endemiske, ja endog 7 Slægter er
endemiske. Bl. Palmerne er Lodoicea sechellarum
mærkelig ved sine kæmpemæssige Frugter. Den
er nu sjælden og eksisterer næppe i mere end
100 Eksemplarer. Dyreverdenen er ligeledes
fattig paa Arter. Af Pattedyr findes kun
Flagermus. Fuglene er for største Delen
endemiske, men beslægtede med de paa Madagaskar
levende Arter. Som paa de andre østafrikanske
Øgrupper var store Landskildpadder her
forhen alm., men er nu næsten alle udryddede.
Befolkningen er meget blandet og bestaar af
Negre, Malajer, Kinesere, Indere, fr. Kreoler
og Europæere. Flertallet er Katolske. Det
vigtigste Erhverv er Landbrug. Der dyrkes Kakao,
Kokos, Ris, Tobak, Kanel, Vanille, Bomuld,
Sukker o. s. v. Foruden Landbrugsprodukter
udføres Skildpadde og Sæbe. Udførslen havde
1922 en Værdi af 118964 £, Indførslens Værdi
var 114060 £. Der er regelmæssig
Dampskibsforbindelse med Aden og Mauritius. Statens
Indtægter beløb sig 1922 til 42934 £, Udgifterne
til 35765 £, Statsgælden til 10338 £. Der udføres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free