- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
307

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - sfærisk Trigonometri - Sfæritter - sfæroidal Tilstand - Sfæroide - Sfærokrystaller (se Sfærolitter) - Sfærokrystaller (botanik) - Sfærolitter - Sfærometer - Sfærosiderit - Sgambati, Giovanni - Sgiersk - Sgrafitto

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

selvstændig Videnskab, ikke blot som et
Hjælpefag til Astronomien; i nævnte Værk findes
Opgaverne, der gaar ud paa en vilkaarlig sfærisk
Trekants Bestemmelse af tre givne Stykker, løste
og diskuterede paa Grundlag af tidligere, især
arab. Matematikeres Resultater. Astronomien
stillede stadig større Krav til s. T., og hos
Coppernikus, Tyge Brahe, Vieta og Kepler træffer
vi Forbedringer. En Slags Afslutning fik s. T.
i Euler’s Principes de la trigonométrie sphèrique
(1735); endnu maa nævnes nogle samtidig af
Gauss og Delambre fundne Formler.
Chr. C.

Sfæritter [svæ-], se Sfærokrystaller.

sfæroidal Tilstand [’svæ-] har man kaldt den
Tilstand, hvori Vædskedraaben befinder sig under
Leidenfrost’s Fænomen (s. d.).
(K. S. K.). A. W. M.

Sfæroide [svæ-], d. s. s.
Omdrejningsellipsoide frembragt ved en Ellipses Drejning om
den lille Akse.
Chr. C.

Sfærokrystaller [’svæ-], se Sfærolitter.

Sfærokrystaller [’svæ-] (ell. Sfæriter)
kaldes i den bot. Vævlære kugleformede
Aggregater (egl. smaa Nyrer) af naaleformede, i
koncentriske Lag samlede Krystaller saavel af
organiske som af uorganiske Forbindelser. S. er
meget ofte saa smaa, at flere ell. færre af dem
finder Plads i een Celle; undertiden indtager en
S. mange Celler. I det levende Væv findes S.
ikke; de udskrystalliserer først, naar Vævet
udtørrer ell. afvandes med Alkohol, idet de har
været opløste i Cellesaften. Hesperidin,
Calciumfosfat og især Inulin er Eksempler paa Stoffer,
der udskilles i Vævene som S.
(V. A. P.). A. M.

Sfærolitter [svæ-] er i Mineralogien og
Bjergartlæren Betegnelse for kugleformede
Dannelser, som bestaar af ganske tynde, jævnlig
forgrenede Krystalnaale i radialstraalet
Anordning. S. kan naa en Størrelse som Æg, oftest er
de dog ikke større end Ærter; de danner sig
især ved Størkning af smeltede
Silikatblandinger og kan derfor ogsaa opstaa i kunstigt Glas,
som udsættes for lang Tids Ophedning til
henimod Smeltepunktet. I Naturen har S. deres
Hovedudbredelse i Obsidianer og Liparitter, som
undertiden kan være helt opfyldte af dem; de
optræder dog ogsaa i basiske Eruptivbjergarter.
De bestaar oftest overvejende af Feldspat og har
lys Farve. S., som kun indeholder et enkelt
Mineral, kaldes ægte S. ell.
Sfærokrystaller; saadanne, som er en Blanding af fl.
(f. Eks. Feldspat og Kvarts), kaldes uægte
ell. Pseudo-S.
(N. V. U.). O. B. B.

Sfærometer (gr.), »Kuglemaaler«, Redskab
til at maale Tykkelsen af tynde Plader. Det
bestaar af en Trefod, hvis Ben ender i Spidser,
der danner Vinkelspidserne i en ligesidet
Trekant. En Finskrue, der ligeledes ender i en
Spids, gaar gennem Midten af Trefoden som
gennem en Møtrik og er parallel med dens
Ben. Paa Skruens Hoved sidder en inddelt
Skive, og paa Trefoden er anbragt en Viser, der
peger paa Skiven, saaledes at man med stor
Nøjagtighed kan aflæse Skruens Stilling. Naar
S. skal bruges, stilles det paa en plan
Glasplade, og Skruen skrues saa langt ned, at den
netop rører Glaspladen; moderne S. er
forsynede med en særlig Vippeindretning, der angiver,
naar denne Berøring finder Sted. Skruens
Stilling aflæses. Derpaa føres Skruen noget tilbage,
den Plade, hvis Tykkelse skal maales, lægges
under, Skruen skrues ned til Berøring med
Pladen, og dens nye Stilling aflæses. Differensen
mellem de to Aflæsninger giver da Pladens
Tykkelse. S. kan ogsaa bruges til at maale en
Kugles Radius, f. Eks. Radien i en Linses krumme
Flade, forudsat at Linsen er saa stor, at alle tre
S.-ben samtidig kan staa paa Linsen. Ved
Aflæsning af Skruens Stilling, dels naar S. staar
paa en plan Glasplade, og dels, naar det staar
paa Kuglefladen, bestemmes Højden h af den
Kuglekalot, som afgrænses af en Plan gennem
S.-benenes Spidser. Af Afstanden s mellem disse
Spidser kan Radius r i Kalottens Grundflade
beregnes, idet r = s/kvadratrod(3), og derefter kan
Kugleradien R findes af Formlen r2 = h (2 R—h).
A. W. M.

Sfærosiderit [’svæ-], se Geoder og
Jernspat.

Sgambati [zgam’bati], Giovanni, ital.
Komponist og Klaverspiller (1841—1914), det ofte
angivne 1843 skal være en Forfalskning af S.’s
Fader, der lod ham optræde som
Vidunderbarn. S.’s Moder var Englænderinde; og hans
Anlæg som Klaverspiller viste sig ualm. tidlig
og vakte snart Fr. Liszt’s Interesse, og i det
hele influerede tysk Musik paa S. i en Grad,
der dengang var en Sjældenhed for en ital.
Musiker. Tidlig begyndte S. at forsøge sig som
Komponist og debuterede med en
Klaverkvartet (1866). S. A. opførte S. for første Gang i
Italiens Hovedstad Beethoven’s Eroica-Symfoni
og grundede en Forening for klassisk
Kammermusik; denne udvidedes (1874) til en
Orkesterforening, der lededes af S. og Violinisten
Pinelli (ligeledes uddannet i tysk Skole — af
Joachim). Herigennem og som Klaverlærer ved
Cæcilia-Akademiet i Rom fik S. betydelig
Indflydelse paa ital. (særlig rom.) Musikliv, navnlig
ved at vække Sansen for den absolutte Musik
og udbrede Kendskab til tysk klassisk Musik
(foruden Beethoven, Schumann, Brahms m. fl.).
— S., der var Klaverlærer ved
Cæcilia-Akademiet i Rom, har endvidere udfoldet en
talentfuld Komponist virksomhed. Hans Værker har
for største Delen fundet vid Udbredelse;
fremhæves skal: to Symfonier, to Klaverkvintetter,
en Strygekvartet, Klaverkoncert, en Del anden
Klavermusik og forsk. Vokalmusik. (Litt.: A.
de Angelis
, G. S. [1912]).
W. B.

Sgiersk [zgjær∫], se Zgierz.

Sgrafitto [zgra’fito] (Grafitto),
Sgrafittomaleri (af ital. sgraffiare ɔ: kradse) var en i
16. Aarh. særlig i Italien og Sydtyskland hyppig
forekommende Udsmykningsmaade af
Husfaçader. Teknikken bestaar i, at der over et mørkt
farvet (i Reglen sort) Undergrundspuds paaføres
et ganske tyndt Lag hvidt Puds. Paa dette
sidste overføres den Tegning (figurlige
Fremstillinger, dekorative Kompositioner, Ornamenter
o. l.), man ønsker anvendt, og med et skarpt
Jern kradses nu det hvide Pudslag bort,
mens Fugtigheden endnu holder sig, saaledes at
den sorte Undergrund blottes paa de Steder,
Tegningen angiver. Ved at benytte forsk.
Farver paa de to Lag Puds kan Virkningen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free