Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Shackleton, Ernest Henry - Shadrinsk - Shadwell, Arthur - Shadwell, Thomas - Shaftesbury - Shaftesbury, Anthony Ashley Cooper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ombordværende kom ikke i Land paa Kysten, men
reddedes først langt senere fra Elefantøen, en af
Syd-Shetland-Øerne. Skibet »Aurora« havde
inderst i Ross-Havet landsat en Ekspedition, som
skulde gaa S. i Møde, naar denne kom fra
Kysten af Weddell-Havet, men Skibet maatte
forlade Stedet, og største Delen af de landsatte
blev ligeledes først senere reddede, nogle af
dem var omkomne. Beretningen om denne
Ekspedition fremkom i South (1919). S. modtog
af den eng. Konge The Polar medal og
hædredes ogsaa denne Gang paa forsk. Vis. 1921
organiserede han med Skibet Quest sin 3.
Sydpolarekspedition, som afsejlede i Septbr s. A.; men
just som den var ankommen til Syd-Georgien,
døde han i »Grytviken«, hvor han begravedes,
(se i øvrigt Sydpolarekspeditioner).
Daniel Bruun.
Shadrinsk [∫a’drinski], By i storrusisk Guv.
Ekaterinburg, ligger Ø. f. Ural ved Floden Isset
i den Del af Guv., der geogr. hører til Asien,
men admin. regnes til det europ. Rusland. (1920)
16994 Indb. S. er bekendt for sine Lædervarer
og Pelse.
(H. P. S.). N. H. J.
Shadwell [’∫ädwe£], Arthur, eng.
Socialøkonom og Journalist, f. 21. Septbr 1854. S.
studerede Medicin og praktiserede som Læge
1883—87, men fulgte saa sine Tilbøjeligheder for
Rejseliv, socialøkonomiske Studier og fra 1889
ogsaa for publicistisk Virksomhed. Han har en
Aarrække været en flittig Medarbejder i Times,
Standard og Maanedsskrifter, foruden i
Encyclopædia Britannica, til hvilke han har bidraget
med mange Afh. om sociologiske, økonomiske og
folkehygieiniske Emner. Hans Hovedværk er
Industrial Efficiency: a comparative study of
industrial life in England, Germany and
America (1906; ny populær og øget Udg. 1909), en
Udredning af de industrielle Hovedlandes
Forudsætninger for den internationale Konkurrence.
(K. V. H.). Sv. N.
Shadwell [’∫ädwe£], Thomas, eng. dram.
Forf. (1642—92). Han studerede i Cambridge,
derefter ved Middle Temple, gjorde en
Udenlandsrejse og blev efter sin Hjemkomst hurtig
en af Tidens mest yndede Teaterdigtere. Som
Tilhænger af Revolutionen 1689 afløste han
Dryden som poet laureate. Han angreb Dryden
i sin The Medal of John Bayes (1682), hvorpaa
Dryden svarede med Mac Flecknoe. Hans
bedste dramatiske Arbejder er The Sullen Lovers
efter Molière’s Les Facheux, samt Epsom Wells
(1672) og The Squire of Alsatia (1688). Alsatia
er et Kælenavn for Whiteffriars. S.’s Komedier
udmærker sig ved deres drastiske Komik og
giver gode Billeder af Tidens Liv.
(T. L.). I. O.
Shaftesbury [’∫a.ftsbəri]. By i det sydlige
England, Dorsetshire, 50 km NV. f.
Southampton, har kun (1921) 1808 Indb., men er en af
Englands ældste Stæder og var betydelig i 10.
Aarh. Her døde Kong Knud den Store (1036).
(M. Kr.). G. G.
Shaftesbury [’∫a.ftsbəri], Anthony Ashley
Cooper, første Jarl af S., eng. Statsmand, f.
22. Juli 1621 i Dorsetshire, d. i Amsterdam 21.
Jan. 1683, viste tidlig sin usvigelige Selvtillid og
Evne til at naa sit Maal baade ved og trods
Rænker. 18 Aar gl var han allerede
Parlamentsmedlem. Efter først at have staaet paa Karl I’s
Parti gik han 1644 over til Parlamentet. Derpaa
sluttede han sig til Cromwell og var Medlem af
Statsraadet. Men 1654 forlod han Cromwell og
blev senere en
ivrig Hjælper
af Monk ved
Stuart’ernes
Genindsættelse,
hvorpaa han
blev Medlem af
Karl II’s
Statsraad. Han stod
i høj Gunst
hos Karl II, fik
Titlen Lord
Ashley og blev
senere (1672)
udnævnt til
Jarl af S. S.
var
Skatkammerkansler.
Over for
Clarendon og
Kavalerparlamentets religiøse Utaalsomhed var
S. en ivrig Forkæmper for den religiøse
Tolerance. Hans politiske Standpunkt var, at
Trosfrihed skulde gives til Dissenters, og udadtil
vilde han hæve Englands Handel ved Krig mod
Holland. Tilsyneladende gik Karl II’s Politik i
den Retning, som S. ønskede, og da Karl II
samlede sine Raadgivere i »Cabalministeriet«, blev
S. Medlem deraf. Da Karl II i Forening med
Frankrig besluttede Krig mod Holland, var S.
ivrig derfor og underskrev Traktaten 1671, han
vidste ikke, at denne var falsk, medens den
ægte, Dover-Traktaten, var afsluttet Aaret
forud. Han anede hverken, hvor afhængig Karl var
af Frankrig ell., at han agtede at erklære sig
for Katolik. Endnu 1673 drev S. ivrig paa
Krigen mod Holland og udtalte i Parlamentet om
denne Stat: Delenda est Carthago, men da han
havde opdaget, at Karl II havde ført ham bag
Lyset med Dover-Traktaten, traadte han i
Opposition mod Kongens kat. Planer og mod
Hertugen af York. Han støttede derfor Indførelsen
af Testacten 1673, der nødte York til at
nedlægge Admiralitetet, og begyndte en energisk
antikatolsk Agitation. Da gav Kongen S. Afsked
1674 og tog Danby til sin fornemste Raadgiver.
To Partiførere stod nu over for hinanden;
Danby, der fortsatte Clarendon’s Politik, holdt paa
Statskirken og ingen Trosfrihed vilde indrømme
hverken de protestantiske Dissenters ell.
Katolikkerne, og sikrede sig Flertal i Parlamentet
ved Bestikkelser; S. stod som Tolerancens
Forkæmper i Spidsen for sit Parti, Country Party,
men fordrede nu Trosfrihed for Protestanterne
alene. Vel mislykkedes 1677 S.’s Forsøg paa at
nedbryde Danby’s Parti ved iflg. nogle gl
Bestemmelser fra Edvard III’s Tid at forlange
Parlamentet opløst, fordi det ikke havde været
samlet i et Aar, og S. blev fængslet i Tower til
1678. Men næppe var han paa fri Fod, før han
benyttede sig af Folkets Skræk for Papisterne
og af Løgneren Titus Oates’ Opspind om en
kat. Sammensværgelse og fik London bragt i
heftigt Røre. Dette hidførte i Parlamentet
 |
| A. A. C. Shaftesbury. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
