- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
347

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sibirien - Sibirien, Ny - Sibirienne - Sibirisk Jernbane

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Tobolsk til Hovedstad, 1719 udskiltes
Østsibirien som Prov. Irkutsk. Under
Taiping-Oprøret i Kina benyttede Russerne sig af
Lejligheden til at udvide deres Herredømme over
Amur-Provinsen, idet Kolonister og Soldater
skyndsomst fordeltes i hurtig anlagte
Smaafæstninger langs Amurs nordlige Bred. Ved denne
Lejlighed grundlagdes Havnestaden Nikolajevsk.
Kinas vanskelige indre Forhold nødsagede det
til ved Traktaterne i Aigun (1858) og Peking
(1860) at anerkende Russernes Voldshandling
og afstaa den nordlige og østlige Del af
Mantshuriet indtil Koreas Grænse. 1875 erhvervede
Russerne Sachalin ved en Traktat med Japan.
Under Bokseroprøret i Kina (1900) benyttede
Russerne sig atter af Kinas Svaghed til at
bemægtige sig hele Mantshuriet, hvilket gav
Anledning til den russ.-jap. Krig 1903—05 (s. d.),
hvorefter Rusland maatte opgive sine Planer i
Mantshuriet. Derimod har Russerne under de
Stridigheder mellem Mongolerne og Kineserne,
som fulgte efter Revolutionen i Kina (1912) vundet
Indflydelse i det ydre Mongoli, som siden 1923
har dannet en Sovjetrepublik i Forbund med
Moskva. (Litt.: Middendorff, »Reisen
im äussersten Norden und Osten von S.«
[Petrograd 1848—75]; Kropotkine, Orographie
de la Sibèrie
[Bryssel 1904]; Nansen,
»Gennem S.« [Oslo 1914]; Czaplicha, Aboriginal
Sibiria
[London 1915]; Wildenfeld, »S. in
Kultur und Wirtschaft« [Bonn 1916];
Pasvolsky, Russia in the far East [London 1921];
Danckwortt, »S. und seine wirtschaftliche
Zukunft« [Leipzig 1921]; Channing, Sibirias
untouched Treasure
[London 1924]).
M. V.

Sibirien, Ny, d. s. s. Nysibiriske Øer.

Sibirienne [sibi’riæn], se Dyffel.

Sibirisk Jernbane gaar gennem det
sydlige Sibirien fra V. til Ø, fra Ural til det stille
Ocean. Den falder i 6 Hovedafsnit: Den
vestsibiriske Bane
, der begynder ved
Tscheljäbinsk i Guv. Orenburg, gaar over
den ischinske Steppe til Omsk og videre gennem
Barabinzer-Steppen og ender lige efter at have
overskredet Floden Ob; den
mellemsibiriske Bane
, der fortsætter herfra og bl. a.
gaar gennem bjerg- og skovrigt Land over
Krasnojarsk til Irkutsk; herfra gaar
Baikalbanen uden om Baikalsøens Sydvestspids og
videre som Transbaikalbanen til
Ssrjetensk ved Amurfloden;
Amurbanen fortsætter fra Kuenga langs denne Flod,
som den over en mægtig Bro overskrider lidt
før Chabarovsk, hvor den saa som
Ussuribanen drejer mod S. over Nikolsk til
Endestationen Vladivostok.

Allerede i 1850’erne bragtes Bygning af en
s. J. for første Gang paa Tale, men først da
Tsar Alexander III, som særlig interesserede
sig for Ruslands asiatiske Besiddelser, kom paa
Tronen, blev der taget kraftigt fat paa
Bygningen af Strækningen til Tscheljäbinsk, der blev
aabnet for Drift 1892, og hermed var
Udgangspunktet for den s. J. naaet. Under Tryk fra
Tsaren besluttede Regeringen sig til at begynde
Bygningen af Ussuribanen, og efter Ordre
fra Tsaren gjorde Tronfølgeren det første
Spadestik i Vladivostok 19. Maj 1891, og straks
herefter paabegyndtes Bygningen af
Ussuribanens sydlige Del
(Vladivostok—Muravjev—Amurski), der aabnedes for Drift Novbr 1894;
den resterende, nordlige Del
(Amurski—Chabarovsk) paabegyndtes 1894 og blev overgivet til
Drift 15. Oktbr 1897; hele denne Bane er 770
km lang og er bygget som »let« Bane. Da
Tronfølgeren kom hjem fra Rejsen, nedsattes en med
udstrakt Myndighed udstyret Komité for
Bygning af den s. J. med Tronfølgeren som
Præsident.

Linieføringen beredte mange og store
Vanskeligheder, fordi store Strækninger af
Sibirien var meget lidt kendt og udforsket, var
tyndt befolket og manglede Færdselsveje m. v.,
og Vanskelighederne voksede, jo længere Ø. paa
man kom, ikke blot p. Gr. a. klimatiske og
geografiske Forhold, men ogsaa fordi
Fremskaffelsen af Bygningsmaterialerne og Arbejdskraft
med den længere Afstand fra Basis (det
europæiske Rusland) blev besværligere; desuden var
det ofte vanskeligt at fremskaffe brugeligt
Drikkevand.

Arbejdet V. fra ved Tscheljäbinsk
paabegyndtes 1892; 1894 naaedes Omsk, og 19. Aug. 1895
blev den vestsibiriske Del (1417 km) af
Banen indtil Ob aabnet for Drift; den 811 m
lange Bro over denne Flod var dog først færdig
31. Marts 1897.

Den midtsibiriske Strækning til Irkutsk
(1830 km) paabegyndtes i Foraaret 1893 og
kunde allerede tages i Brug 16. Aug. 1898. Denne
Strækning gaar gennem meget bjergfuldt Land
(dens største Stigning er 17,4 ‰), store
Urskove (Taiga) og meterdybe Sumpe, der
krævede mange Broer, bl. a. den 870,3 m lange Bro
over Floden Jenissei, og andre kostbare
Byggeforanstaltninger. Til denne Strækning hører to
Tilslutningslinier, nemlig Taiga—Tomsk (med
Havnepladsen Tscheremoschnika) og
Irkutsk—Baikalsø.

Den næste Strækning, Baikalbanen (260
km), skulde følge Baikalsøens Vestkyst, men da
denne bestaar af dybe Bugter med stejle
Bjergvægge, var det nødvendigt at gennembore 31
Tunneler, bygge mange Broer og udhugge
Afsatser i Bjergvæggene. Strækningen, der gaar
fra Irkutsk til Myssovaja, blev paabegyndt
1899, men først taget i Brug Septbr 1904, skønt
Arbejdet blev fremskyndet kraftigt efter
Udbruddet af Krigen mod Japan Febr 1904; i
Mellemtiden var Trafikken over Baikalsøen blevet
besørget ved store Isbryder færger; disse var
byggede i England, men dér skilt ad i saa
mange, nummererede Enkeltdele, at disse
kunde transporteres pr Skib og Jernbane til
Baikalsøen, hvor de saa atter blev samlede.

Allerede 1895 var Bygning af den 5. Del af
den s. J., Transbaikalbanen,
Myssovaja—Ssrjetensk (1100 km) paabegyndt; efter
Planen skulde den have været færdig 1898, men
Vanskelighederne var her saa store, at den
først blev aabnet for Drift 1. Jan. 1900; hertil
bidrog ogsaa en 1897 indtraadt Oversvømmelse,
der alene medførte Ødelæggelser til et Beløb af
c. 12,5 Mill. Rubler.

Det var opr. Meningen at føre Banen videre
som Amurbanen med Tilslutning til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free