- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
352

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sicilien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mandshøjde, er hyppige i Kystegnene. Flere St.
har Vegetationen paa den frugtbare Bund en
halvt tropisk Karakter, idet talrige sydligere
Planteformer er akklimatiserede paa Øen.
Omkring Sciacca har Egnen med sine store
Dværgpalmebevoksninger et afrikansk Præg. I
Haverne ser man tit Daddelpalmen rejse sig, og
Tykninger af Papyrus træffes langs Floderne. En
af Kystegnenes mest karakteristiske Planter er
den fra Amerika indførte Figenkaktus. Sit egl.
Præg faar S. dog ikke af vildtvoksende ell.
forvildede Planter, men af sit udbredte
Kulturland. — Befolkningen taler en italiensk
Dialekt, der karakteriseres som mere haard og
klangløs, men tillige mere fyndig end den
toskanske. Den sicilianske Befolkning er et
Blandingsprodukt, hvis ældste hist. kendte Elementer
er Sicanerne og Siculerne samt Fønicierne, der
havde Kolonier paa Kysten. Senere kom
Grækerne, Vandalerne, Goterne og Saracenerne, af
hvilke særlig de første og de sidste har sat sig
umiskendelige Spor. Af langt ringere Bet. i
etnografisk Henseende har de normanniske,
tyske og sp. Dynastier været. Dog skal man i
Vestsicilien ved Catalafimi træffe en Befolkning
af udpræget sp. Type, stammende fra sp.
Kolonister. Og ligeledes har man ment, at de ikke
faa lyshaarede, blaaøjede Individer, man
træffer, skulde hidrøre fra den normanniske
Indblanding. Det gr. Blod ytrer sig med størst
Tydelighed paa Østkysten og særlig i Siracusa
og Catania, hvorimod Saracenerne er mere
fremtrædende mod SV. Skulde man udpege
visse Fællestræk for Sicilianerne i legemlig
Henseende, maatte det være Magerhed,
skarpttegnede Ansigtstræk, sortebrunt, krøllet Haar og
svag Skægvækst. Gennemsnitshøjden er 1610
mm og i de indre Egne endog kun 1500 mm.
En Del af disse Træk maa dog sikkert opfattes
som Modifikationer, hidførte ved Aarhundreders
Fattigdom og Sultekost. I aandelig Henseende
minder Sicilianeren om Spanieren ved sin
Overtro og Bigotteri, men har paa den anden Side
ogsaa Egenskaber, der kan pege Ø. paa til
Slægtskabet med de gl. Grækere. Endelig maa
nævnes, at der paa S. findes et Folkeelement,
Albaneserne, der først i 15.—16. Aarh. er
indvandret fra Grækenland og endnu taler sit eget
Sprog, men har antaget den rom. Katolicisme.
Det er særlig i Prov. Palermo, at man træffer
de fleste albanesiske Landsbyer. — I social
Henseende er Uligheden stor og skarp paa S.
Den mest betydende Klasse er endnu
Godsejeradelen, der for største Delen lever i deres
Paladser i Byerne, medens deres
Landejendomme styres af Fogeder og Forpagtere. Disse
bliver da Mellemleddet mellem Godsejerne og den
talrige Bondestand, der dog nærmest er stillet
som Landarbejdere. Mod Fogederne, der
opadtil vil berige sig paa Godsejerens Regning og
nedadtil er Bondens Undertrykkere, rettes da
alt dennes Had, medens han villig følger
Godsejerens Vink i politisk Henseende. Den alm.
Fattigdom har ogsaa begunstiget en meget livlig
Udvandring. Minearbejderne, der i økonomisk
Henseende er lige saa elendig stillede som
Bønderne, synes dog m. H. t. Oplysning og politisk
Bevidsthed at staa noget højere, til Trods for
at Regeringen gør saare lidt for S.’s
Skolevæsen, saa at c. Halvdelen af Befolkningen er
Analfabeter. I politisk Henseende gaar
Godsejerstandens Virksomhed i Grunden kun ud
paa at hævde Standens ledende Stilling, og den
anvender saavel lovlige Midler som Intriger, der
undertiden gaar over til det forbryderske.
Ogsaa det hemmelige Foreningsvæsen spiller en
stor Rolle (se Mafia). Godserne, om hvilke
man har bevaret det lat. Navn latifundium, har
tit en vældig Udstrækning. I Provinserne
Palermo, Trapani og Girgenti er det alm. at træffe
Godser paa over 20 km2. Smaa Ejendomme
findes saa at sige ikke. Paa S. ser man ingen
Bøndergaarde ell. egl. Landsbyer. Som Regel
ligger Landarbejdernes Hytter i købstadlignende
Byer, som Arbejdsmarken kan ligge 10 km borte
fra. Om Sommeren tilbringes derfor hele Ugen
paa Marken i en Løvhytte, og kun om Søndagen
besøges Hjemmet. — Næringsvejene er
selvfølgelig lidet udviklede p. Gr. a. den alm.
Uoplysthed, retslige Usikkerhed og Uredelighed.
Fra Oldtiden af lovprises S. dog for sin
Frugtbarhed, og Agerbruget er endnu den vigtigste
Næringsvej, selv om Øen ikke mere, som i
Oldtiden, fortjener Navn af Italiens Kornkammer.
Omtr. Halvdelen af Arealet er under Kultur.
Den vigtigste Kornsort er Hvede, og derefter
følger Byg og Majs. Desuden dyrkes Hør og
lidt Bomuld. Fra Egnen om Messina og Catania
breder Orangelundene sig mere og mere, saa
at de allerede dækker 1/5 af Øens Areal med
over 11 Mill. Træer og en aarlig Høst, der er
9/10 af hele Italiens. Endelig har S. en betydelig
Vinavl, der før Druelusens Angreb udgjorde 1/3
af Italiens hele Produktion. Særlig kendte
sicilianske Vinsorter er Marsala, Messina og Zucco.
Kvægavlen forsømmes stærkt. Bestanden er
ringe, og Racerne af Hornkvæg og Faar er
smaa og daarlige i Kvalitet. Biavlen er meget
udbredt, og Silkeavl drives i Egnene om Catania
og Siracusa. Ved alle Kysterne fiskes en Del
Tunfisk, Sardiner og Ansjoser, og ved
Sydkysten har man i de senere Aar fundet
koralrige Banker. Af S.’s Mineraler er Svovlet det
vigtigste. Det forekommer i Provinserne
Catania, Caltanisetta og Girgenti i tertiære Lag fra
øvre Miocæn, hvilken geol. Formation paa S.
tillige er rig paa Gips og Stensalt. Den aarlige
Produktion af Svovl er c. 1675000 Metertons til
en Værdi af c. 35 Mill. Lire, og Brydningen
sysselsætter 1500 Arbejdere. Af Stensalt
brydes aarlig 10000 t; men desuden udvindes i
Saliner, der særlig findes paa Vestkysten, henimod
150000 t Havsalt. Den aarlige Produktion af
Asfalt er paa 16800 t, og yderligere udvindes ikke
ringe Mængder af Marmor, Lava og Boraks. —
Industrien er lidet udviklet paa S. Uden for de
store Byer Palermo, Messina og Catania findes
yderst faa Fabrikker. Af større Bet. er kun
saadanne Virksomheder som Tilvirkningen af Olie,
Citronsyre og Vinsten, der er nøje knyttede til
Landbruget, samt Statens Tobaksfabrikker.
Handelen er forholdsvis livlig, men de største
Handelshuse er paa Fremmedes Hænder.
Udførslen er lidt større end Indførslen. Der udføres
Svovl, Salt, Asfalt, Marmor, Vin, Sydfrugter,
Oliven, Korn samt Raasilke, og indføres Kul,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free