- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
386

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Signorelli, Luca - Signoria - Signorini, Telemaco - signum - Signy - Sigonio, Carlo - Sigrdrifumál - Sigrid - Sigrid Storraade - Sigrun

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

AlterfLøje med hellige (fra Siena) og først og
fremmest det stemningsrige, mytologiske Billede
»Pan’s Skole« (udført for Lorenzo de’ Medici)
giver et fyldigt Indtryk af S.’s omfattende
Kunstnerpersonlighed, endv. et udmærket Portr. af en
Mand med rød Hue; i Londons Nat. Gall.
»Omskærelsen« m. v. S. gav Tegninger til Dante’s
»Divina Commedia« (udgivet af Kraus 1892).
(Litt.: R. Vischer, »L. S.« [Leipzig 1879];
M. Cruttwell, L. S. [Lond. 1899];
Mancini, Vita di L. S. [Firenze 1904]).
(A. R.). A. Hk.

Signoria [sinjo’ria] (ital.), Regering i en
Republik. Det gl. Raadhus (Palazzo vecchio
kaldes det ogsaa ofte) i Firenze hedder Palazzo
della S.
Titelen Vostra S. gives fornemme Folk.
E. G.

Signorini [sinjo’rini], Telemaco, ital.
Maler og Raderer, f. 18. Aug. 1835 i Firenze, d.
1900. S., uddannet paa Akademiet i Firenze, i
Paris og London, blev 1882 Prof. i sin Fødeby,
han virkede der og i Venedig og blev —
realistisk, farverig dristig — et af moderne ital.
Kunsts mest ansete Navne. Bl. hans Værker
fremhæves »Ghetto i Venedig«, »Rialto-Broen«,
»Princess Street, Edinburgh«, Prospekter fra
Elba, »Solnedgang i Pietramala« m. v.
A. Hk.

signum (lat.), Tegn, Mærke. Hos Romerne
betegnede det særlig de Mærker, som de enkelte
Hærafdelinger førte. Fra Marius’ Tid førte
hver Legion som Mærke en Sølvørn paa en
Stang, medens de mindre Hærafdelinger
(Kohorter og Manipler) førte Figurer af forsk. Slags,
Manipierne sædv. Billedet af en Haand.
H. H. R.

Signy, nord. Kvindenavn; Navn paa fl.
Heltinder i Sagnverdenen: 1) Kong Sigar’s Datter
paa Sjælland (hos Sakse Signe, i Folkevisen
»Signild«, »Signelille«), elsker Hagbard og
brænder sig inde, da hun ser hans Kaabe i
Galgen; jfr. Siklinge-Slægten. 2) Kong
Volsung’s Datter (jfr. Volsung-Slægten),
gift med Siggeir, hævner sig paa ham for
Faderens og Brødrenes Død ved at faa Sønnen
Sinfjøtle med sin egen Broder Sigmund; gaar dog
i Baalet med sin Husbond Siggeir, da Hævnen
udføres. 2) en S. forekommer i Sagnene om
Hroar’s og Helge’s Barndom, snart som deres
Søster, snart som deres Moder (den sidste
hedder undertiden Sigrid, ægter nødtvungen sin
Husbonds Banemand, men lader sig dog
indebrænde med ham). Denne tredje S. synes
dannet ved delvis Laan fra Nr 2 og Nr 2 fra Nr 1.
(A. O.). H. El.

Sigonio [si’gånio] (Sigonius), Carlo,
ital. Humanist, f. i Modena omtr. 1520, d. 12.
Aug. 1584. Han var Prof. i Oldtidsvidenskab og
Veltalenhed i forsk. ital. Byer og studerede ikke
alene rom. Oldtidsforhold, men gav sig ogsaa
af med Middelalderens Historie. Han var
jævnlig i Strid med andre Videnskabsmænd og
havde ikke altid Retten paa sin Side, f. Eks. i den
Strid, der udbrød, da han havde forfattet et
Skrift, som han udgav for at være Cicero’s tabte
Consolatio. Han har forfattet en hel Del
Skrifter om Roms Historie og Antikviteter og
desuden en Kirkehistorie og et Skrift om Bolognas
Historie. Hans Samlede Værker er udgivne i
6 Bd (Milano 1732—37).
H. H. R.

Sigrdrifumál [’sigrdrivuma.l] kaldes et af
Heltedigtene i den ældre Edda. Det indeholder
en Samtale mellem Sigurd og Valkyrien Sigrdrif
(Brynhild), hvem Sigurd har vækket af dyb
Dvalesøvn paa Hindsfjeld. Valkyrien paakalder
højtidelig alle gode Magter om Hjælp for de to,
og Digtet, hvoraf Slutn. mangler, har endt med
deres Trolovelse. I øvrigt giver Valkyrien
Sigurd mange udmærkede Raad, hvoraf de fleste
kan sættes i Forbindelse med Sigurd’s senere
Liv. Desuden findes i Digtet en lang Række af
Vers, der handler om Runer, men de beror
sikkert paa en senere Interpolation. Digtet tilhører
10. Aarh. og er et af de interessantere
Eddakvad. (Litt.: F. Jónsson, »Oldn.-oldisl. litt.
hist.« I).
F. J.

Sigrid, 1) nord. Kvindenavn; 2) i
»Siklingesagnene« en dansk Kongedatter saa bly, at
ingen ung Mand kunde faa hende til at se paa
sig; til sidst vunden af Øder. Fortællingen
om deres Elskov er udmalt med Træk, laant
fra en af Amor og Psyke-Eventyrets Udløbere.
Jfr Siklinge-Slægten 3). (Litt.: Sakse’s
Danmarkshistorie, 7. Bog; A. Olrik, »Sakse’s
Oldhistorie« [II, 1894, S. 230—244]; Paul
Hermann
, »Die Heldensagen des Saxo
Grammaticus«, II, 485—488).
H. El.

Sigrid Storraade, sv., senere dansk
Dronning, var iflg. den sagnagtige: norsk-isla.
Tradition Datter af Vikingen Skoguls-Toste fra
Gautland og blev ved Aar 964 gift med den sv.
Konge Erik Seirsæl. Det faktiske Grundlag for
Sagaens Digtning omkr. S.-Skikkelsen lader sig
neppe endnu bringe paa det rene; Traditionen
gaar i det væsentlige ud paa flg.: Efter at være
bleven Moder til Olaf Skøtkonung, der omkr. 994
blev Faderens Eftermand, blev hun forskudt, og
hun bosatte sig derefter paa de store Godser,
hun ejede i Östergötland og Smaaland. Mange
Fyrster bejlede senere til hende. Bl. dem var
Kongen i Viken Harald Grenske, Fader til Kong
Olav den Hellige; hun lod ham indebrænde, idet
hun ytrede, at hun vilde vænne Smaakonger af
med at fri til sig, og heraf fik hun sit Tilnavn.
Efter Erik Seirsæl’s Død fik hun en Bejler i den
norske Konge Olav Tryggvessøn. Men
Giftermaalet kom ikke i Stand, da hun ikke vilde lade
sig døbe. Olav havde da haanet hende ved at
slaa hende i Ansigtet med sin Handske og kalde
hende en gl. hedensk Kærring. Hun svor at
hævne sig. Hun ægtede den danske Konge Sven
Tveskæg og fik rejst mod Kong Olav et
Fyrsteforbund, bestaaende af hendes Ægtefælle,
hendes Søn og den norske Jarl Erik Haakonssøn,
der fældede Olav i Søslaget uden for Svold
(1000 e. Chr.). Med Svend Tveskæg havde Sigrid
Datteren Estrid, der ægtede Ulv Jarl og blev
Stammoder for den danske Kongeslægt i de flg.
Aarh.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Sigrun (oldn. Sigrún, »Kampens
Hemmelighed«), i nord. Heltedigtning en Valkyrie,
Kong Hogne’s Datter fra Sævafjeld, en af vor
Oldtids navnkundigste og skønneste Skikkelser.
I Helge-Digtene (s. d.) i den ældre Edda
fortælles om S.’s og Helge
Hundingsbane
’s Kærlighed. Da Helge er falden for
hendes Broder Dag’s Haand mægter hun ved
sin utrøstelige Sorg at kalde ham tilbage til
Jorden; hun favner den døde Mand i
Gravhøjen, til han henad Morgen atter maa ride
til Valhal. Kort efter døde S. af Sorg. Hun og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0398.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free