- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
399

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sikkerhedsforanstaltninger - Sikkerhedshammel - Sikkerhedskobling - Sikkerhedskæder - Sikkerhedslampe, Davy's - Sikkerhedsloven - Sikkerhedsnaal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

omtalte, at det er Retten, som ikke blot
bestemmer, at S. skal anvendes, men ogsaa
disses nærmere Beskaffenhed, i hvilken
Henseende Udkastet stiller en Række S. til Rettens
Raadighed: Anvisning af ell. Forbud mod
Ophold paa et bestemt Sted, Afholdspaalæg,
Beskikkelse af Tilsyn ell. Umyndiggørelse foruden
Anbringelse i Sindssyge-, Aandssvage- ell. anden
Kur- ell. Plejeanstalt ell. i en særlig for slige
Personer indrettet Forvaringsanstalt. Endvidere
skal det for S. af den her omhandlede Art
være Retten, ikke Øvrigheden, der tager
Bestemmelse om deres Forandring ell. Ophør.
Dette sidste er ikke fastholdt i et af
Justitsminister Steincke 2. Decbr 1924 i
Folketinget forelagte Forslag til ny Straffelov. —
Samme Minister har desuden, for at afhjælpe de
værste Ulemper ved den paa disse Omraader
gældende Lovgivning, indtil en ny Straffelov
kan foreligge, gennemført Loven af 11. Apr.
1925, der under visse Betingelser hjemler
Anvendelse af S. over for de nævnte abnorme, ikke
egl. sindssyge eller udtalt aandssvage
Forbrydere. Iflg. Lovens § 1 kan S. af den
ovennævnte omfattende Art anvendes iflg. Dom paa
de nævnte Personer, derunder seksuelt abnorme
Personer, naar deres Abnormitet har givet sig
Udslag i strafbare Handlinger — derunder
Trusler — der vidner om en nærliggende og
alvorlig Fare for betydeligere Krænkelser af den
alm. Retssikkerhed ved Sædelighedsforbrydelse,
grove Voldshandlinger, Brandstiftelse ell. anden
almenfarlig Forbrydelse. Samme Bestemmelse
kan endvidere ved Dom under samme
Betingelser træffes ogsaa om abnorme Personer, der
forinden Lovens Ikrafttræden er bleven dømt
for en Sædelighedsforbrydelse, naar Sag derom
rejses inden 1 Aar efter den Paagældendes
Løsladelse. De i denne L. hjemlede S. skal i
Dommen nærmere bestemmes; findes de trufne
Foranstaltninger utilstrækkelige, kan Udvidelse kun
ske iflg. en ny Dom, hvorimod Lempelser i
Foranstaltningernes Art og Omfang kan
bestemmes af Justitsministeren, der ligeledes kan
ophæve dem. — Endelig er det i et Rigsdagen
forelagt Straffelovsforslag — i Tilslutning til
Kommissionsforslaget af 1917 — foreslaaet, at
S. kan træde i St f. Straf ogsaa over for visse
Arter af normale Forbrydere. Erkendelsen af
Straffens Formaalsløshed over for visse
Grupper af Recidivister, der repræsenterer en stadig
Fare for Samfundet ved deres hele paa
Forbrydelsen baserede Levevis, og de utallige
enkelte Forbrydelser, det som Følge deraf
erfaringsmæssig lykkes dem at begaa mellem hver
Domfældelse, har ført til, at man inden for visse
Grænser har anset det for forsvarligt at opgive
det traditionelle, straks til et vist — i
Reglen stærkt begrænset — Tidsrum fikserede
Strafinstitut og erstatte det med S. I
Forslaget inddeles de paagældende Recidivister i 2
forsk. Klasser efter Graden af deres Farlighed:
til den første henføres saadanne, hvis
forbryderske Tilbøjeligheder maa betragtes som
Udslag af Hang til Lediggang og uordnet Levevis,
uden at de dog for Samfundssikkerheden
repræsenterer nogen egl. Fare — navnlig
kroniske Lejlighedstyve, Betlere, Vagabonder og
mindre grove Sædelighedsforbrydere. Saadanne
kan af Retten under visse i Loven specificerede
Tilbagefaldsbetingelser dømmes til Anbringelse
i Arbejdshus uden nogen i Dommen
foreskreven Tidsfrist for Opholdets Varighed, der i
første Rk. skal bero paa den Indsattes Opførsel
og Sandsynligheden for, at vedk. uden Fare kan
løslades. Maksimaltiden for Opholdet er dog
ubetinget 5 Aar. — Egl. farlige Recidivister,
grove Sædelighedsforbrydere, Brandstiftere,
Volds-, Drabsmænd o. l. skal, ligeledes under
nærmere angivne Recidivbetingelser, efter
Forslaget kunne anbringes i en af Staten dertil
oprettet Sikringsanstalt, ligeledes paa
ubestemt Tid, dog ikke ud over 16 Aar. Om den
paagældende kan løslades tidligere, afhænger af de
samme Momenter som før for Arbejdshus nævnt
— dog at Minimumsvarigheden for Opholdet er
4 Aar, i Gentagelsestilfælde 8 Aar. — De nævnte
Arbejdshuse saavel som Sikringsanstalten — der
naturligvis ikke maa forveksles med den for
abnorme Forbrydere bestemte Sikringsanstalt
ved Nykøbing S. — vil, hvis Forslaget bliver
Lov, blive at indrette, forinden en saadan Lov
kan faa praktisk Bet.
A. Gl.

Sikkerhedshammel har for hver Skagle
en Vægtstaiig, paa hvis korte Arm Skaglen
skydes ind. Under alm. Forhold ligger
Vægtstangen langs Hammelen med den lange Arm fæstet
til Hammelen, men fra Bukken kan Kusken ved
et Træk i en Rem gøre den lange Arm fri.
I samme Øjeblik bringer Skagletrækket
Vægtstangen til at svinge, saa at den kommer til at
staa paa tværs af Hammelen, og Skaglen glider
af. Hvis Hestene løber løbsk, kan Kusken altsaa
sørge for, at de ikke kan tage Vognen med.
(C. G. B.). O. P.

Sikkerhedskobling, se Kobling, S. 247.

Sikkerhedskæder, se Kobling, S. 247.

Sikkerhedslampe, Davy’s, se
Grubedrift, S. 167.

Sikkerhedsloven kaldtes i Frankrig den
Lov, som udstedtes 2. Marts 1858 under
Indflydelse af Orsini’s Mordforsøg, og som næst
efter at indføre strenge Straffe for at udbrede
Had og Foragt for den kejserlige Regering o. l.
gav Regeringen vilkaarlig Magt til at
landsforvise, deportere ell. internere Personer, som
1848—51 var dømte for politiske Forbrydelser.
Loven udøvedes i fl. Maader med stor
Strenghed (man regner Ofrenes Tal til 2000) af den
ny Indenrigsminister General Espinasse, men gik
derefter ud af Brug. Den ophævedes dog først
Okbtr 1870 efter Kejserdømmets Fald, og 1881
tilstodes der Ofrene for denne Vilkaarlighed
lige saa vel som Ofrene for Statskuppet 2.
Decbr 1851 Erstatning af Statskassen. (Litt.:
E. Tenot og A. Dubost, Les suspects en 1858
[Paris 1869]).
E. E.

Sikkerhedsnaal, Ammenaal, ogsaa kaldet
Babyneedle ell. Babynaal, en Naal, hvis Spids
er dækket, saa at den ikke kan stikke, naar
Naalen er lukket. Den simple S. bestaar alene
af en Metaltraad, der danner en aaben Bøjle,
som paa Midten har et rundt Øje frembragt
ved Traadens Snoning, i den ene Ende har
Naalen en Spids og i den anden Ende et aabent
Øje, hvis Bund beskytter Spidsen, naar Naalen
lukkes; ved bedre S. er dette Øje erstattet af en
paaloddet lille Taske med en Slids til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0411.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free