- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
427

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Simon, Lucien Joseph - Simon, Richard - Simon af Montfort - Simon ben Jochai - Simone Martini - Simoni - Simonides

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Karakteristik, robust Realisme og højt udviklet
malerisk Teknik gengiver han prægtige
Fiskertyper under deres Færden Hellig og Søgn; frisk
og illuderende lægger han »Luft« ind i Billedet.
»Processionen« (1901) kom til Luxembourg-Mus.,
der efterhaanden har erhvervet adskilligt af
hans Kunst (»Sommerdag«, »Badet«, »Le
Menhir«, »L’action de grâces«). Han malede
derefter bl. m. a. »Cirkus«, »Den kloge Hund«,
»Eventyrfortællersken«, »Messe i Bretagne«
(1892), »Bretonsk Dans«, »Væddekampen«,
»Kartoffelhøst«, »Udskibning« etc.,
»Skumringspassiar« (1902, Sthlm’s Nationalmus.), »Vindstød«
(1903), smukke Interiører i kunstigt Lys, som
»Kammermusik« (1902), humoristiske Billeder
som »Les sœurs queteuses« (to fede Nonner
paa Tiggerbesøg), »Teaterloge«, det pragtfulde
»Katedralen i Assissi« (1908), og atter
Billeder fra det kære Bretagne: »La Collation«
(fra S.’s egen Stue, 1909), endvidere, »Badende
Kvinder« (1910), »Fest« (1911), »Familie i Sorg«
(1913), »Paa Kajen« (1914) o. s. fr. op til
seneste Nutid. I Oslo - Mus. »Markedsscene«
(1899), »Hjem fra Kirke« (Helsingfors Mus),
»Messe« (1904, Mus. i Mannheim). Paa den fr.
Udstilling i Kbhvn 1914 saas »I Badet«, paa
Udstillingen i Kbhvn 1918 Vinterbilledet
»L’attelage au front« (1914—18). (Litt.: J.
Valmy-Baysse
, »L. S.« [Peintres d’aujourdhui, Paris
u. A.]; L. Aubert, »L. S.« [Billeder
1884—1923 m. Tekst, Paris 1924]).
A. Hk.

Simon [si’må], Richard, rom.-kat. Teolog
og Oratorianer, f. 13. Maj 1638 i Dieppe i
Normandiet, d. 1712, indlagde sig navnlig inden for
Isagogikken store Fortjenester. Han er den
første, som for Alvor har forsøgt at betragte
Bibelen, det gl. saavel som det ny Test., fra et
litterært kritisk Standpunkt, altsaa som en
Litteratursamling. Det var dog ikke den spec.
Indledning, nemlig Indledningen til de enkelte
Skr, men den alm. Indledning til Kanon,
hvormed S. beskæftigede sig, og hans Undersøgelser
vedrørte atter nærmere Tekstens,
Oversættelsernes og Fortolkningens Historie. Hans
Hovedværker, der af Samtiden modtoges med Mistro
ell. Undertrykkelse, er Histoire critique du
Vieux Testament
(1678). Histoire critique du
Texte du N. Test.
(1689), Histoire critique des
versions du N. Test.
(1690) og Histoire critique
des principaux commentateurs du N. Test.

(1693). 1702 udgav S. en ny Oversættelse af det
ny Test. paa Fransk med Anmærkninger.
A. Th. J.

Simon af Montfort [si’må–må’få.r], se
Montfort d’Amaury.

Simon ben Jochai, jødisk Lovlærd fra Midten
af 2. Aarh. e. Kr., en af Rabbi Akiba’s Disciple;
maatte en Tid holde sig skjult under Hadrian
p. Gr. a. sit antiromerske Sindelag. I Talmud
anføres mange halakiske Udtalelser af ham. Det
kabbalistiske Skrift Zohar (s. d.) giver sig ud
for at stamme fra ham.
J. P.

Simone Martini, se Martino, S. di.

Simoni, opr. i Tilknytning til Apostl. Gern. 8,
Fortællingen om Simon, efter hvem Handlingen
benævnes, Betegnelse for den Forbrydelse at
ville erhverve Helligaanden og dens Gaver for
Penge, og dette var atter i den gl. Kirke
væsentlig ensbetydende med den Forbrydelse at
tilkøbe sig Ordinationen. Men efterhaanden blev
Simonibegrebet udvidet til alt Køb og Salg af
gejstlige Virksomheder. I Middelalderen
spillede Spørgsmaalet om S. en stor Rolle. Da de
gejstlige Fyrster i saa mange Tilfælde tillige
var verdslige Lensherrer, var det ikke let at
drage Grænsen mellem den gejstlige og den
verdslige Magt; Fyrsterne kunde ofte fristes til
at øve S. for at skaffe sig Indtægter ell. for at
sikre sig tro Vasaller, og Kirken paa sin Side
kunde føle sig fristet til at rejse Anklagen for
S., hver Gang den verdslige Fyrste viste sig
fjendtlig stemt mod Kirken ell. mod dens Gods.
Særlig forviklet blev Forholdet derved, at det
efterhaanden blev Skik, at den, som modtog et
Embede, gav en Erkendtlighedsgave ved
Modtagelsen, og ikke alene verdslige Fyrster, men
ogsaa Paven sikrede sig saadanne Afgifter fra
de underordnedes Side. Bl. de Fyrster, som i
særlig Grad løvede S., var Merovingerne og
Henrik IV af Tyskland, under hvem den store
Investiturstrid med Pavestolen aabnedes, samt
Henrik II af England, og bl. de Paver, som
gjorde sig skyldige i lgn. Overtrædelser, var
Gregor VI, der blev afsat af Henrik III af
Tyskland, fordi han havde tilkøbt sig selve Papatet,
og Johan XXIII, der blev afsat af Koncilet i
Konstanz.

Ogsaa i de moderne Kirkeafdelinger spiller
Simonibegrebet en Rolle, idet der ved S.
forstaas enhver uhæderlig Erhvervelse i al Alm.
af tet gejstligt Embede, dog saaledes at
Begrebet i Enkeltheder opfattes forsk. de forsk. St.
I Danmark skulde de teologiske Kandidater
lige indtil 1870 før Tiltrædelsen af et
Præsteembede aflægge en saakaldet Simonied, d. v. s.
en Ed paa, at de ikke ved Erhvervelsen af
Embedet havde anvendt ulovlige Midler.
A. Th. J.

Simonides, gr. Digtere.

1) Simonides (Semonides) fra
Amorgos levede vistnok i 7. Aarh. f. Kr. Af hans
Digte, der var i iambisk Versemaal og for
største Delen af et spottende Indhold, er der
bevaret en Del Brudstykker, deriblandt et længere
Stykke, som indeholder adskillige bidske Udfald
mod Kvinderne, som han sammenligner med en
hel Del forsk. Dyr og karakteriserer paa forsk.
Maader. De er udgivne af Bergk i Poetæ lyrici
græci
, II.

2) Simonides fra Keos levede fra 556 til
468 f. Kr. Han opholdt sig for en stor Del ved
forsk. Tyranners Hof, saaledes i Athen hos
Hipparchos, i Thessalien hos Skopas og i Syrakus
hos Gelon og Hieron. Sine Digtergaver stillede
han til Magthavernes Tjeneste, og han var den
første gr. Digter, der indlod sig paa at skrive
Digte paa Bestilling og for Betaling. Hans Digte,
hvoraf en stor Mængde er helt ell. delvis
bevarede, tilhører meget forsk. Digtarter. Han
skrev Hymner, Korsange, Sejrssange,
Klagesange o. s. v. Han forstod med stor Kunst at
skildre en rørende Stemning, saaledes bl. a. i
et Digt, hvori han skildrer Danae’s Omflakken
paa Havet sammen med hendes lille Søn
Perseus. Særlig Berømmelse vandt han ved sine
Epigrammer, hvoraf de mest bekendte er dem,
som han skrev over de Grækere, der var faldne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0439.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free