Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sinding, Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sinding, Christian, norsk Komponist,
f. paa Kongsberg 11. Jan. 1856. Som tilhørende
en Familie med udprægede kunstneriske Anlæg
begyndte han allerede tidlig at sysle med Musik
og fik samtidig
med
Skoleuddannelsen Undervisning i
Violinspil hos
Gudbrand Bøhn.
1875 rejste han
til Leipzig for
ved
Konservatoriet at
studere videre. S.
kom imidlertid
snart paa det
rene med, at
Virtuosbanen
ikke laa for
ham; med hele
sin Energi
kastede han sig
over rene
Teoristudier, og spillede samtidig maaske vel saa
meget Klaver som Violin. Efter et kort Ophold i
Hjemmet drog han 1879 atter til Leipzig og fik
ved Konservatoriets Hauptprufung opført en
Sonate for Klaver og Violin, der vel ikke blev
særlig gunstig modtagen af Kritikken og paa langt
nær heller ikke var noget »færdigt« Arbejde,
men dog vidnede om, at dets Autor var en
utvivlsom Komponistbegavelse. Han fik nu
Statens Kunstnerstipendium, hvormed han 1880—82
opholdt sig væsentlig i München. Frugten af
dette Udenlandsophold var bl. a. en
Klaverkvartet, der af Johan Svendsen 1882 opførtes i
Musikforeningen og vakte adskillig
Opmærksomhed. De nærmest flg. Aar tilbragtes i Hjemmet
under Kamp og Arbejde; men at denne Tid
alligevel virkede modnende paa hans Talent,
derom bærer Kvintetten for Klaver og
Strygeinstrumenter noksom Vidnesbyrd. Med dette Arbejde,
der som Helhed vel maa betragtes som et af S.’s
mest fuldendte, slog han fuldstændig igennem i
Norge og vandt sig med een Gang en fremskudt
Position. Kvintetten vakte ogsaa paa
Musikfesten i Kbhvn 1888 udelt Opmærksomhed.
Samtidig med Kvintetten falder en Rk. Sange og
Klaverstykker, der taler det samme djærve
Tonesprog. Efter dette fik han Stipendium af
A. C. Houens Legat og kunde nogen Tid
opholde sig i Udlandet og særlig da i Leipzig. Det
varede heller ikke længe, før S. atter lod høre
fra sig med et nyt stort Arbejde,
Klaverkoncerten Op. 6. Den opførtes første Gang i sin
Helhed i »Musikforeningen« i Oslo Vaaren 1890,
og allerede et Par Maaneder senere kunde
»Musikforeningen« atter bringe en betydelig
Novitet af S., nemlig d-mol Symfonien. Med
disse to store Værker befæstede S. yderligere
sin Anseelse som skabende Kunstner. Skønt
Udlandets Opmærksomhed nu ogsaa var henvendt
paa S., var hans Trængselsaar dog ingenlunde
forbi. Heldigvis havde han i den bekendte
Violinist Adolph Brodsky fundet en varm Ven
og Beundrer, som kraftig tog sig af hans Sag i
Leipzig, og endelig bevilgede det norske
Storting ham et aarligt Stipendium, for at han uden
alt for store økonomiske Bekymringer kunde
fortsætte sin Virksomhed som skabende
Kunstner. Til alt Held har da heller ikke S. behøvet
at splitte sine Kræfter ved at gaa over i
praktisk musikalsk Virksomhed; han har helt
kunnet vie Kompositionen sine Kræfter.
S.’s Produktivitet har været meget stor og
spænder over et vidt Felt. For Orkester har
han skrevet 3 Symfonier, »Episodes
chevaleresques« og den symfoniske Digtning »Rondo
infinito«, for Soloinstrumenter med Orkester ell.
Klaver, foruden Klaverkoncerten, to
Violinkoncerter, Legende for Violin med Orkester og to
Violinromancer. Af Kammermusik har han
foruden Kvintetten 1 Strygekvartet, 2 Trioer for
Violin, Violoncel og Klaver, 2 Sonater for Violin
og Klaver, 3 Suiter for Violin og Klaver,
Serenade for to Violiner og Klaver samt fl. mindre
Stykker for Violin og Klaver og Violoncel og
Klaver. For Klaver har han skrevet
Variationer for to Klaverer, to Duetter for samme
Besætning, en Suite for Klaver og en hel Rk. —
henimod en Snes — store Hefter Klaverstykker.
Romancelitteraturen har han særlig beriget med
over 160 Sange, og hertil kommer: »Til Molde«
for blandet Kor, Barytonsolo og Klaver, Sange
for trestemmigt Damekor med Klaver, 3 store
Kantater for Kor, Soli og Orkester samt
Operaen »Det hellige Bjerg«, hidtil kun opført i
Dessau 1914.
At en saa rig og omfattende Produktion ikke
kan være jævn, er naturligt, og der er blandt
meget lødigt og helt store Ting ogsaa adskilligt,
navnlig blandt Klaversagerne, som ikke staar
særlig højt. Hvad der straks slaar en i S.’s
Musik, er den næsten hensynsløse Kraft og
Energi, hvormed han gaar løs paa sine Opgaver,
det sunde, friske og djærve i Opfindelsen, den
patetiske Bredde i Foredraget og den overlegne
formelle Sikkerhed, Fortrin, som findes i næsten
alle hans Værker. Hvad man paa den anden
Side kan savne navnlig i de større Værker, er
Evnen til at fordele Lys og Skygge; der
anvendes, undertiden til Stadighed, en
Kraftudfoldelse, som til Slut virker trættende og
afsvækker Indtrykket. Navnlig gør dette sig gældende
i Orkesterværkerne, hvor vistnok orkestral Pragt
og Kraft er til Stede, men hvor
Orkesterbehandlingen næppe kan siges at være moderne, da
Orkesterkoloritten hyppig maa træde tilbage for
den alt dominerende, kraftige Tegning.
Ejendommeligt er det, at den stærke Paavirkning
fra Wagner, som heller ikke S. har kunnet
unddrage sig, og som undertiden kan virke næsten
generende, hyppigst kommer frem i de større
Værker, særlig Orkesterværkerne, medens han
i sine mindre Arbejder, og da fremfor alt i de
talrige Sange, har skabt sig sin egen Stil.
Overhovedet maa det vel siges, at S. her har naaet
højest. Hans stærke melodiske Aare har i
Forening med en ypperlig Deklamation og
udpræget Sans for klangfuldt, karakteristisk
Akkompagnement frembragt en Rk. Tonedigtninger,
der fuldt taaler Sammenligning med Tidens
bedste paa dette Omraade. Og disse
Egenskaber genfinder man ogsaa i de langsomme
Satser af hans store Værker, som i Kvintetten,
 |
| C. Sinding. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
