- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
440

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sinding, Christian - Sinding, Elga Anna Augusta - Sinding, Elisabeth - Sinding, Ernst Anton Henrik - Sinding, Gustav Adolf - Sinding, Johanna - Sinding, Otto Ludvig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som i den dybe, i norsk Tonedigtning
enestaaende Andante af Klaverkoncerten, i Symfonierne
etc. Ogsaa Klaverværkerne bæres af den
betydelige Sans for Klang og Evne til at udnytte
Klaveret, men skæmmes hyppig af Manér.

S., hvis Værker har banet sig Vej til Europas
store Musikbyer og vakt Opmærksomhed, har
modtaget mange Udmærkelser og er bl. a.
Medlem af »Akademie der Kunstes, Berlin, det kgl.
sv. Akademi og det holl. »Maatschappij voor
Toonkunst«. Foruden i Hjemlandet har han
ledet Opførelsen af egne Kompositioner i
London, Berlin, Prag, Odessa, Brighton o. fl. St.
1921—22 var han Prof. i Komposition ved det
nyoprettede Conservatory of Music i Rochester,
U. S. A., og 1921 bevilgede det norske Storting
ham som Nationalbelønning 6000 Kr aarlig.
I. H.

Sinding, Elga Anna Augusta, f.
Betzonich, dansk Skuespillerinde, født 18. Marts
1859 i Kbhvn, optraadte 10. Marts 1875, endnu
ikke fyldt 16 Aar, første Gang paa det kgl.
Teater som Angelique i »Advokat Pathelin«, men fik
først Aaret efter, 17. Marts, sin egl. Debut som
Jeanne i »En Kone, der springer ud af Vinduet«.
Der gik dog adskillige Sæsoner, inden hun, som
1885 ægtede den norskfødte Billedhugger
Stephan S., fik de Opgaver, hvori hun blev
uovertruffet i Teatrets nyere Historie, nemlig som
Fremstillerinde af Dorine i »Tartuffe« og som
Holberg’s Pernille, f. Eks. i »Pernilles korte
Frøkenstand«, »Henrik og Pernille« og »Jacob v.
Thyboe«. Hun følte sig ikke bundet af noget
Traditionshensyn, men gav disse Komediefigurer en
indtagende, kaad Ungdom; hun virkede frodig,
dristig og slagfærdig baade i Ydre og Tale. Bl.
S.’s øvrige Roller lykkedes saadanne
smaaborgerlige Karakterer som Rikke i »Genboerne« og
Mine i »En Spurv i Tranedans« udmærket,
medens hun i Opgaver som Maja i »Naar vi Døde
vaagner«, Anisja i »Mørkets Magt« og Wassilissa
i »Natteherberg« kom uden for sit egl. Omraade.
Hendes skærende, noget nasale Stemme
umuliggjorde hende Forvandling, men der var altid en
egen naturlig, frisk Kraft i hendes
Fremstillinger. 7. Maj 1907 optraadte S. sidste Gang som
Anneke i »Den politiske Kandestøber« og bosatte
sig i Paris, hvor hun ogsaa efter sin Ægtefælles
Død er forblevet. (Litt.: Robert
Neiiendam
, »Det kgl. Teaters Historie« I—III [Kbhvn
1921—25]).
R. N.

Sinding, Elisabeth, norsk Malerinde, f.
1846 paa Nes, Romerike. Hun fandt tidlig sin
Specialitet i Dyreskildringen. Fra 1865 fik hun
sin Uddannelse i Oslo af H. F. Eckersberg, fra
1869 i Dresden af Adolf Friedrich og senere af
Otto Seitz i München, hvor hun boede en
Aarrække. Efterhaanden er hun gaaet over til at
male væsentlig Heste i Friluft, navnlig fra
Jæderen, saaledes »Tangkøring paa Jæderen«,
»Pløjende Heste«, »Kaniner« (det kgl. Slot) o. fl.
Frk. S. har tillige tegnet mange Illustrationer
fra Dyrelivet i Skolens Læsebøger. Hun har
længe været Sekretær i den norske Forening
til Dyrenes Beskyttelse.
C. W. Sch.

Sinding, Ernst Anton Henrik,
Direktør for Oslo tekn. Skole, f. i Larvik 8. Decbr
1839. d. i Oslo 11. Jan. 1924, blev Student 1856
og tog Reallærereksamen 1862. Efter at have
været Lærer ved forsk. Skoler i Oslo og
1865—73 at have fungeret som Amanuensis ved
Univ.’s fys. Kabinet blev han 1873 ansat som
Direktør ved den nyoprettede tekn.
Elementærskole i Oslo, hvis Bestyrer han var indtil 1914,
og ved hvilken han tillige var Overlærer i
Mekanik. 1868 og 1869 foretog han magnetiske
Undersøgelser langs Norges Sydkyst (jfr »Nyt
Mag. f. Naturvid.«, Bd 17). 1877 blev han
Medlem af Overtilsynskommissionen med
Dampskibe, og 1886—1911 sad han i
Patentkommissionen; desuden var han Medlem af
Patentlovkommissionen af 1885, af Kommissionen for det
tekn. Undervisningsvæsen 1878—80, for
Tegneundervisningen 1883—84, af Toldkommissionen
1879—81, af Kommissionen for Revision af Malt-
og Brændevinslovgivningen 1884—88 og af
Komiteen for den tekn. Mellemskole i Oslo
1902—07. Af Oslo Kommunestyre var han Medlem
1885—98.
(K. F.). Wt. K.

Sinding, Gustav Adolf, Ingeniør,
foregaaendes Broder, f. 7. Oktbr 1849, d. 25. Oktbr
1925, blev Student 1867, men opgav Studierne
efter 1872 at have taget den mat. Afdeling af
Reallærereksamen. Han drev derefter først
praktisk Baadbyggervirksomhed og var saa c.
3 Aars Tid Tegner ved Akers mek. Værksted.
1875 ansattes han som Lærer, 1876 som
Overlærer ved den tekn. Skole i Oslo, hvilken
Stilling han indehavde indtil 1911, da han blev
Chef for det 1910 oprettede Styre for det
industrielle Retsværn; Afsked 1922. Fra 1886 var
han Medlem af Patentkommissionen, og har
udg. et Skrift »Om Nyordning af det norske
Patentvæsen« (1897). Særlig kendt blev han ved sit
Arbejde for Lystsejladsens Udvikling, navnlig
for rationelt konstruerede Yachtformer. Han
redigerede i en Aarrække Sejlsportsafdelingen
i »Norsk Idrætsblad« og deltog i Stiftelsen og
Ledelsen af norske Sejlforeninger. Den af hans
ovenn. Broder først udførte Bygning af
Lystfartøjer med Ballastkøl har han fortsat og har
udfoldet en betydelig Virksomhed i denne
Retning. I »Festskrift i Anledning af Kria tekn.
Skoles 25 Aars Jubilæum« (1898) har han
leveret et »Bidrag til Skibets Geometri«. Han var
fra 1899 en Række Aar Medlem af Oslo
Kommunestyre, hvor hans store Arbejdskraft og
tekn. Indsigter har været stærkt benyttede.
(K. F.). Wt. K.

Sinding, Johanna, norsk
Billedhuggerinde, Søster til ovenn. Chr. S., f. i Trondhjem
13. Juli 1854. Hun har, navnlig i tidligere Tid,
oftere udstillet mindre Skulpturarbejder, der
udmærker sig ved omhyggeligt Naturstudium
og megen Skønhedssans (»Høg med sit Bytte«
[1876], »Grib og Hejre« [1879]), men Sygelighed
har bevirket, at hendes Evner ikke ret er
komne til Udfoldelse. Fra en senere Tid maa dog
nævnes en kvindelig Figur, »Resignation«, der
gjorde et tiltalende Indtryk ved sin Enkelthed.
(Fr. O.). C. W. Sch.

Sinding, Otto Ludvig, norsk Maler,
foreg.’s Broder, f. 20. Decbr 1842 paa
Kongsberg, d. i München 22. Novbr 1909, Student
1860, cand. jur. 1864, derefter Kopist i
Indredepartementet. I sin Fritid var han stedse
optaget af kunstneriske Interesser. Han skrev
Digte, udgav endog 1862 en Digtsamling:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0452.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free