- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
442

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sinding, Sigmund - Sinding, Stephan Abel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ofte tung og mørkladen, skønt han ikke har
været helt upaavirket af den lyssøgende
impressionistiske Frigørelse. Han kan dog opnaa
en særpræget Finhed og koloristisk Charme
specielt i sine Landskabsakvareller, og hans
Interiører er stundom fyldte af en egen intim
Stemning og personlig Hengivelse. Billede i
Kunstmuseet i Oslo. Han har i de senere Aar
holdt aarlige Separatudstillinger i Oslo og i
Kbhvn 1910, deltog i den norske Udstilling i
Sthlm 1904, i Venedig 1907. Har udstillet i
München (Glaspalast), i Kbhvn (Charlottenborg)
samt paa Statens aarlige Udstilling i Oslo fra
1894, og i den store Jubilæumsudstilling i Oslo
1914. Sidste Gang udstillede han separat i Oslo
1923.
C. W. Sch.

Sinding, Stephan Abel, norskfødt
Billedhugger, Otto S.’s Broder, f. 4. Aug. 1846 i
Trondhjem, d. i Paris 23. Jan. 1922, blev
Student 1865, tog derefter Examen philosophicum
og begyndte
paa det jur.
Studium,
hvilket han dog
ikke kunde
afvinde nogen
Interesse, og
vidste til en Beg.
ikke, hvad han
skulde tage sig
til, da han
tilfældig en Dag
kom til at
skære et Ansigt ud
af en gammel
Merskumspibe;
hans Interesse
blev vakt,
og han
forsøgte sig videre
i at modelere i Ler, og hans Beslutning stod
straks fast, at han vilde blive Billedhugger.
Han opsøgte Middelthun, der raadede ham til
at gennemgaa Tegneskolen i Oslo. Han begyndte
ogsaa paa denne, men indsaa, at det vilde tage
for lang Tid, laante nogle Penge og rejste til
Kbhvn, hvor han udførte en Figur for Grosserer
Seidelin, men paa Gude’s Baad rejste han
straks videre til Berlin (1871) og blev her Elev
af Albert Wolff, der tog sig af ham, og hos
hvem han udførte et mindre Arbejde »Hermes
efter Oksetyveriet« i Marmor, der senere blev
købt af Oslo Kunstforening, samt »Vølund
Smed«. 1873 besøgte han Verdensudstillingen i
Wien, hvor han første Gang saa moderne fr.
Skulptur, som skulde faa stor Bet. for ham.
Pengene slap imidlertid op, og han maatte rejse
tilbage til Oslo, hvor han under meget Savn
og mange Genvordigheder slog sig igennem ved
Dekorationsarbejde o. l., hvorefter han en Tid
i Paris (1874) studerede fr. Skulptur, navnlig
da de nyere Billedhuggere, af hvilke Barrias.
Mercié og særlig Dubois gjorde et mægtigt
Indtryk paa ham. 1876 var han atter i Oslo og
maatte paa ny tage fat paa Ornamenter; han
udførte i denne Tid dekorative Arbejder til
Handelsstandens Forenings Lokale, nogle
Relieffer til Bergens Kreditbank, et Alterbillede:
»Kristus og Børnene« til Fjære Kirke ved
Grimstad, et livfuldt Relief til Vestibulen i det kgl.
Slot, forestillende Carl Johan nedlæggende
Grundstenen til Slottet (1879), nogle Buster o.
s. v., samt den kolossale Statue La révolte (Le
captif
) — en fangen, i Knæ tvunget Slave (i
omarbejdet Eksemplar [1913] i Ny Carlsberg
Glyptotek i Kbhvn). Den vakte ved sin
energiske Opfatning Opmærksomhed som noget af
det betydeligste, S. hidtil havde gjort, og blev
udstillet paa Paris-Salonen 1878. Han opholdt
sig 1877—82 (83) i Rom, hvor hans rige Evner
efterhaanden udviklede sig og kulminerede i
den storslagne Gruppe: »Barbarkvinden« (1883,
i Marmor i Ny Carlsberg Glyptotek og i
Kunstmuseet i Oslo). Denne Gruppe knyttede først
Mesterryet til S.’s Navn. Næppe noget af hans
senere Værker har naaet den Magt i Udtrykket
og den Energi i Liniens Rejsning. S. opholdt sig
Vinteren 1883—84 i Oslo, men slog sig derefter
for Alvor ned i Kbhvn, hvor han i den kendte
kbhvn’ske Mæcen, Brygger Carl Jacobsen havde
fundet en ivrig Beundrer af sin Kunst, og
efterhaanden udførte han til dennes Samlinger
en Række af sine betydeligste Værker: »En
fangen Moder« (1884) i Marmor i Kbhvn og i
Bronze i Kunstmuseet i Oslo, »Valhalla-Frisen«
(1887—1904). En opr. paatænkt Rekonstruktion
af H. E. Freund’s Ragnarokfrise blev kun
delvis fuldført, — »To Mennesker« (i Marmor 1891)
— »To Engle med Alterstager« (1891) — den
ejendommelige, i Træ skulpterede Statue
»Slægtens Ældste« (1897). Kunstmuseet i Kbhvn
har hans Gruppe: »En ung Kvinde ved sin
Mands Lig« (1892). Til Jesus-Kirken i Valby
har han leveret en større Frise i Relief:
»Kristendommens Grundpiller« (1892) og til
Frederikskirken i Kbhvn en Daabsengel (1893). Af
mindre Arbejder kan der desuden nævnes nogle
Relieffer (Allegro vivace — fordybet Relief med
en fin polykrom Behandling, »Vaarluftning«,
1886) samt den i Rom udførte Statue »Hylas«
(1883) og i Kbhvn den mærkelige »Valkyrie«.
1885—1911 var S. fast bosat i København.
Han var fra 1890 dansk Borger og blev titulær
Prof. Af andre Udmærkelser fik han bl. a.
Grand prix ved Paris-Udstillingen 1889 og
1900, Guldmedaille i München 1890, Grand
prix
i St Louis 1904, i Bryssel 1910. 1899
udførte han de to meget omstridte Bronzestatuer
af Ibsen og Bjørnson, som staar foran
Nationalteatret i Oslo. I samme Teaters Foyer findes
ogsaa hans Marmorstatue af Fru Laura
Gundersen som Hjørdis i Ibsen’s »Hærmændene«.
1901 afsløredes den originale Statue af Ole Bull
i Bergen, og 1900 udstilledes hans under
Paavirkning af Rodin udførte Kolossalgruppe Terra
mater
(Moder Jord). Gruppen »Tilbedelse«
(1903) og Statuetten »Valkyrien til Hest« (1902)
i polykromt Materiale, findes samtlige i
Glyptoteket; »Valkyrien« blev 1910 opstillet i stor
Maalestok i Grønningen i Kbhvn. I de
senere Aar havde S. flere Udstillinger rundt om
i Tysklands Byer og vandt overalt
Anerkendelse som en af Nordens mærkeligste og
betydeligste Billedhuggere. S. levede i Paris
fra 1911 til sin Død. Af hans Arbejder fra denne
Tid kan nævnes Gruppen »Idyl« og
Kvindestatuen »Livsglæde« samt Statuen »Selvportræt« i
Glyptoteket. Gruppen »Angelus« af et knælende

S. A. Sinding.
S. A. Sinding.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free