Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sinding, Otto Ludvig - Sinding, Sigmund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Skovstjerner«, som imidlertid fik en noksaa ublid
Modtagelse af Kritikken, syslede med Musik
o. s. v. Nogle Afb. efter Turner’s Malerier
virkede sammen med en Højfjeldstur og
Omgangen med Kunstnere stærkt paa den
Beslutning, han endelig fattede, at opgive sin jur.
Løbebane og blive Maler. Efter nogen Tids
Undervisning hos Landskabsmaleren Ph. Barlag
(1867) blev han Elev hos Eckersberg (1868). I
dennes Malerskole arbejdede han sig, trods
anstrengt Slid for Livsopholdet, stadig
fremover, og da Prof. Gude 1869 kom op til Norge,
henvendte S. sig til ham og fik hans Tilsagn
om at blive hans Elev ved Kunstakademiet i
Karlsruhe. Did rejste han da s. A. med et af
Statens Rejsestipendier og fik her foruden Gude
ogsaa den kendte Maler Riefsthal til Lærer. I
Karlsruhe opholdt han sig til 1872. Hans
Udviklingsgang var senere en rastløs Søgen, gik i
bratte Vendinger og Sving. Hans Motivkreds
var stadig vekslende og overordentlig
vidtspændende.
Efter denne grundige Læretid, under hvilken
han af og til havde sendt Billeder hjem til
Kunstforeningen i Oslo, bl. a. »Paa Hejen ved
Solnedgang« (1870), rejste han til München,
hvor han fik Atelier hos Piloty, der fik stor
Interesse for hans rige Evner. Her blev han
1873—75 og vandt Münchener Akademiets
Sølvmedaille for et Konkurrencebillede »Ruth og
Boas« (1875) og malte her desuden flere af sine
mest kendte Billeder: »Slagsmaal i et
Julegilde«. »Ungdommen gaar til Dans om
Vinterkvælden«, »Storm«, »Skibbrud«, »Brænding« o.
fl. De flg. Aar 1876—80 opholdt han sig for det
meste i Norge med kortere Studierejser til
Paris. I denne Tid malede han fl. større Billeder
»Havfruen«, »Kristus paa Korset« til
Paulus-Kirken i Oslo; ogsaa en stor Del af
Illustrationerne til Asbjørnsens og Moe’s Eventyr er fra
denne Tid, samt »Perdu« (en Strandvasker),
udstillet 1878 paa Paris-Udstillingen (mention
honorable). Vaaren 1880 rejste han til Italien,
hvor særlig Opholdet paa Capri gav ham
Motiver til farverige Billeder som La festa di San
Constanzo og La Tarantella. Høsten s. A.
bosatte han sig i München, og i de fire Aar, han
opholdt sig her, fæstnedes hans Ry som alsidig
og fremragende Maler. 1885 flyttede han til
Berlin og vendte endelig tilbage til Norge 1891
og bosatte sig paa Lysaker, hvor han en
Aarrække boede. I 1880’erne stod S.
gennemgaaende paa den unge, radikalt kæmpende
Friluftskunsts Side i Norge. Senere fjernede hans tyske
Kunstsympatier ham mere og mere fra denne. I
al denne Tid havde han dog hvert Aar besøgt
Hjemlandet og navnlig i Lofoten fundet et rigt
Felt, der bl. a. har givet ham Motivet til hans
store, stemningsfulde og rigt nuancerede Billede
»Svolvær« (1882), opr. udført for
»Kunstvennernes Samfund«, og »Fra Reine i Lofoten« (1883,
Kunstmus. i Oslo), »Begravelse i Lofoten« (1883,
smst.). Som den alsidige Mand, S. er, har han
oftere været betroet offentlige Hverv i de
norske Kunstforhold; saaledes var han Montør ved
Chicago-Udstillingen 1893, Norges Kommissær
ved den internationale Kunstudstilling i Berlin
1894 og Medlem af Komiteen for Norge ved
Kunstudstillingen i Sthlm 1897. 1895 rejste han
med Chefskibet »Heimdal« til Fangstfeltet i
Ishavet, hvorfra han medbragte en Rigdom af
Studier fra dets ejendommelige Natur. S. A.
paabegyndte han ogsaa det store Panoramabillede
i Leipzig, forestillende »Folkeslaget ved Leipzig
1813«, der vandt ham megen Anerkendelse.
Senere hædredes han med den store Guldmedaille
ved Udstillingerne i München (1894) og Berlin
(1896), ligesom han var Æresmedlem af
Kunstakademiet i München (siden 1895). I de senere
Aar havde han oftere Udstillinger i Norge,
Danmark og Tyskland, og overalt vandt han
Venner af sin Kunst, der trods den ofte lidet
gennemarbejdede Form og hurtige Udførelse dog
vidner om Evner, der hører til de
ualmindelige. I sine sidste Aar var S. bosat i München,
hvor han nød betydelig Anseelse, blev udnævnt
til Prof. ved Kunstakademiet. Han malte aarlig
store Billeder, som blev solgt til høje Priser
ved Udstillingerne i Glaspaladset.
Foruden som Maler har S. ogsaa beskæftiget
sig med Plastik, saaledes findes en Skitse af ham:
»Kristus og Fristeren«. Som Teatermaler har han
vist et sjældent Talent under sin Virksomhed
som Instruktør i Slutn. af 1890’erne ved
»Christiania Teater« og senere ved Centralteatret i Oslo.
I denne Periode genoptog han ogsaa sin i saa
mange Aar afbrudte digteriske Produktion. 1894
og 95 udkom Digtsamlingerne »Vers« og
»Dommedag«, 1896 Eventyrdigtningen »Narren« og
Dramaet »Iraka«, som vakte en vis Opsigt ved
Opførelsen og fremkaldte en Del Polemik, 1897
Dramaet »Fyrtaarnet« og 1898 Komedien »Hans
Benjamin og hans Sysken« samt Sørgespillet
»Bestemor Jahr og hendes Sønner«. (Litt.:
»Folkebl.« [Oslo 1899]; »Schorer’s Familienblatt«
[1883] Nr 2 [S.-Nummer]; »Samtiden« [1909],
S. 597 ff.; J. Thiis, »Norske Malere og
Billedhuggere«, I—II [reg.]; Nekrolog i Aftenposten«
22. Novbr 1909; Chr. Krohg, »Kunstnere«.
II [1892]).
(Fr. O.). C. W. Sch.
Sinding, Sigmund, norsk Maler, f. 23.
Maj 1875 i München, Søn af Maleren Otto S.
Han gennemgik fra c. 1890 fl. Kunstskoler i
Berlin. Senere havde han i Oslo Vejledning af
Harriet Backer, Eilif Peterssen, E.
Werenskiold og H. Heyerdahl. En ganske kort Tid
arbejdede han paa l’École des beaux-arts i Paris,
men da han ingen Sympati følte for Bonnat’s
Kunst, vendte han tilbage til Werenskiold’s
Skole i Oslo. Senere har han tilbragt to Vintre
i Paris, særlig sysselsat med at kopiere
Velasquez. Har gentagne Gange opholdt sig i Italien.
I de senere Aar har han boet i Norge, i
Fredriksværn ell. i Nærheden af Oslo. Ved Siden af
et indgaaende Naturstudium har de gl. Mestre,
særlig Botticelli og Velasquez været af
grundlæggende Bet. for hans Kunst.
Han maler Landskab, Figur, Portræt, og
stundom historiske Kompositioner. Hans
kunstneriske Maal er at forene den højest mulige
Grad af Naturtroskab med intim personlig
Stemning, uden at stræbe efter selvstændig
artistisk Virkning paa Sandhedens Bekostning.
Han staar derfor i afgjort polemisk Opposition
mod de sidste Udviklingsformer af norsk
Malerkunst særlig inden for de yngres Kreds, som
har sluttet sig til det moderne fr. Natur- og
Kunstsyn (Cezanne-Matisse). Hans Kolorit er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
