- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
448

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sindssyge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Umyndigørelsen kun den Umyndiggjortes formueretlige
Forhold; men iflg. Lovens § 46 kan det
overdrages Værgen tillige at drage tilbørlig Omsorg
for den Umyndiggjortes Person, naar denne maa
antages ude af Stand dertil. En saadan
»personlig« Umyndiggørelse vil være særlig praktisk
ovf. sindssyge Umyndiggjorte, der derved sættes
ude af Stand til retligt at raade over deres
Person ved Indgaaelse af Aftaler om personligt
Arbejde m. v. Om den Indskrænkning i den
Sindssyges faktiske Handlefrihed, der kan blive
Følgen af denne Form for Umyndiggørelse,
jfr ndf. — Antages det, at Sindssygdommen ikke
vil blive meget langvarig, ell. gælder det i en
bestemt Anledning hurtigt at kunne handle paa
den Sindssyges Vegne, vil det være rimeligt i
St f. at søge ham umyndiggjort ved Dom at
benytte den Adgang, Myndighedslovens § 59
giver, til at beskikke ham en Værge til, saa
længe Sygdommen (»Tilstanden«) varer, at
varetage hans Anliggender »i nærmere angivet
Omfang«, d. v. s. i det Omfang, den konkrete
Situation kræver.

Hvad endelig Indskrænkningerne i den
faktiske Handlefrihed angaar, skal der først tales
om den mest gennemgribende Foranstaltning,
der tillige er den, som, har størst praktisk Bet.,
nemlig Indlæggelse paa et Sygehus, et
Sindssygehospital ell. en Sikringsanstalt.
Indlæggelsen kan enten ske midlertidig, til Iagttagelse,
Observation, ell. varigere, til Behandling og
Sikring. — Indlæggelse til Observation kan —
bortset fra det Tilfælde, at den paagældende
selv begærer det — alene ske efter en
Retskendelse, hvortil der er Hjemmel i
Betsplejelovens § 744, naar der er Tvivl om en Sigtets
Tilregnelighed, og Lægekyndige erklærer sig for
en Observation. — M. H. t. den ovenn. varigere
Indlæggelse, der, for saa vidt den finder Sted
imod den Paagældendes Villie ell. dog uden hans
Samtykke, gerne betegnes som
Tvangsindlæggelse, haves der for det første i Strl.’s § 38
Hjemmel for ved Dom at træffe
Sikkerhedsforanstaltninger over for Personer, der har
begaaet Handlinger, der efter deres objektive
Karakter er strafbare, men som paa Grund
af deres Sindstilstand ikke kan straffes.
Endvidere bestemmer L. Nr 133 af 11. April
1925 § 1 bl. a., at Personer, hos hvem
Forstyrrelse af Sjælsevnerne har givet sig Udslag i
strafbare Handlinger — derunder Trusler —, der
vidner om betydelig Fare for den alm.
Retssikkerhed, ved Dom kan underkastes
Tvangsindlæggelse ell. Tilbageholdelse paa Anstalt ell.
Hospital, saa længe Hensynet til
Retssikkerheden gør det fornødent. I dette Tilfælde kan
Foranstaltningen finde Sted, selv om den
paagældende tillige straffes. Loven tager vel
nærmest Sigte paa Personer, der ikke er sindssyge,
men paa anden Maade aandeligt abnorme, idet
man hidtil havde savnet Hjemmel for
Tvangsindlæggelse af saadanne Personer; men ogsaa
Sindssyge falder ind under Bestemmelsens
Ordlyd. — Ogsaa Præventionskravet (s. d.) efter
Strl.’s § 299 vil efter Omstændighederne kunne
anvendes over for sindssyge Personer.

Medens det for Anvendelsen af Strl.’s §§ 38
og 299 og L. 1925 er en Betingelse, at en i sig
selv strafbar Handling er begaaet, ell. der dog
er truet dermed, haves der endvidere Hjemmel
for Tvangsindlæggelse af Sindssyge, der er
farlige for den offentlige Sikkerhed, uden at dette
behøver at have givet sig Udslag i en strafbar
Handling. I saa Henseende bestemmer nemlig
D. L. 1—19—7, jfr. Reskr. 15. Febr 1793, at om
nogen findes rasende ell. gal, bør Øvrigheden
sætte ham i Forvaring. Beslutningen om
Indlæggelsen tages af Amtmanden, naar den
paagældende maa anses for farlig for den
offentlige Sikkerhed. Betingelserne for
Tvangsindlæggelse ved Politiets Bistand er nærmere
angivne i Justitsministeriets Cirkulære af 11. Juni
1895, hvorefter det afgørende navnlig er, at der
foreligger en Begæring fra »den, hvem
Forsorgen for den paagældende retlig paahviler«, og
en paa Grundlag af en i den nærmest forudg. Tid
anstillet Undersøgelse udstedt Lægeattest om,
at den Syges Indlæggelse er nødvendig for at
afværge Fare for ham selv ell. hans
Omgivelser. I paatrængende Tilfælde, hvor det drejer
sig om aabenbare Delirister, ell. der er
overhængende Fare for Voldshandlinger af den Syge,
ell. vedk. i sindssyg Tilstand flakker om paa
Gader og Stræder, kan Indlæggelse ved
Politiets Foranstaltning finde Sted uden Iagttagelse
af de ovenn. Formaliteter. Endelig vil den
Værge, hvem Omsorgen for den sindssyges
Person i Medfør sd Myndighedslovens § 46 er
betroet, kunne bestemme hans Indlæggelse paa
et Sindssygehospital. — I de Tilfælde, hvor
Sikkerhedsforanstaltningen træffes i Medfør af
Strfl., L. 1925 ell. Myndighedslovens § 46, vil
der ogsaa kunne træffes mindre vidtgaaende
Foranstaltninger end Tvangsindlæggelse, f. Eks.
Anvisning af Opholdssted ell. Forbud imod
Ophold paa bestemte Steder. Særlig bestemmes
det i L. 1925 § 6, at Justitsministeren kan
meddele Personer, dømte for
Sædelighedsforbrydelser, Tilhold om ikke at nyde spirituøse Drikke
ell. indfinde sig i offentlige Parker, paa
Legepladser, Badeanstalter o. l. St. — Som det vil ses,
er Afgørelsen af, om der bør træffes
Sikkerhedsforanstaltninger mod S., snart henlagt til Dom
stolene, snart til Administrationen. I de
sidstnævnte Tilfælde er det antaget i Praksis, at den
Sindssyge ikke har Rekurs til Domstolene.
Særlig bemærkes, at Værgens Afgørelse i saa
Henseende kan paaklages til Pupilautoriteterne. —
Hvad dernæst Ophævelsen af
Tvangsforanstaltningerne angaar, bestemmes det i Strfl.’s § 38,
at Afgørelsen heraf i de der nævnte Tilfælde
tilkommer Øvrigheden. I L. 1925 træffes
Afgørelsen af Justitsministeren, men under Rekurs
til Domstolene. Spørgsmaalet om Ophævelse af
det i § 6 ommeldte Tilhold kan dog først
bringes for Domstolene 3 Aar efter dets Meddelelse.

I andre Tilfælde tilkommer Afgørelsen de
samme Myndigheder, som har truffet Beslutning
om Sikkerhedsforanstaltningens Foretagelse.

Ud over de Rammer, der er angivne ved de
i det foregaaende nævnte Lovregler, savnes der
Hjemmel i dansk Ret til Tvangsforanstaltninger
mod Sindssyge. Der kan ikke lovligt finde
Tvangsindlæggelse og navnlig heller ikke
Tvangstilbageholdelse Sted blot af Hensyn
til det ønskelige i, at den Syge kommer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0460.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free