Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 465 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sismometer - Sismondi, Jean Charles Léonard Simonde de - Sissach - Sissek - Sisselrod - Sisselrodfamilien - sistere - Sistermans, Anton - Sisteron - Sistova - Sistrum - Sisyfos

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sismometer, d. s. s. Seismometer.

Sismondi [fr. sizmå’di], Jean Charles
Léonard Simonde de, schweiz. Historiker
og Socialøkonom, f. 9. Maj 1773 i Genève, d.
smst. 25. Juni 1842, var Sekretær ved
Handelskammeret i Genève og indvalgtes 1813 i Byens
store Raad. Hans betydeligste hist. Værker er:
Histoire des républiques Italiennes du Moyen
âge (1807—18, 16 Bd) og Histoire des Français
(31 Bd, 1821—44). En fremtrædende Side ved
S.’s hist. Arbejder er den Vægt, han lægger paa
de sociale og økonomiske Kendsgerninger.
Varigere Bet. end som Historiker har S. som
Socialøkonom. Af hans Værker af denne Art er
at fremhæve: De la Richesse commerciale, ou
Principes de l’économie politique (2 Bd, 1803),
det betydningsfulde Hovedværk Nouvcaux
Principes de l’économie politique (2 Bd, 1819; 2.
meget forøgede Udg. 1827, overs. paa Tysk
1901—02), samt Études sur les sciences sociales (3 Bd,
1836—38). S.’s Udgangspunkt som Økonom er
for saa vidt at søge hos Adam Smith, som han,
med denne, i Arbejdet søger Velstandens Kilde,
men S. bekæmper paa en Række Omraader den
liberale Skole. S. retter nemlig sine skarpeste
Vaaben mod den fri Konkurrences og den
økonomiske Individualismes Principper. Han
fremhæver over for Liberalisterne, at man ikke kan
nøjes med at undersøge de økonomiske
Forhold, men maa ogsaa tage de sociale
Virkninger i Betragtning, man skal ikke alene tænke
paa Værdilæren, men ogsaa paa Menneskene.
Han ser med Ængstelse paa Maskinteknikkens
og Fabrikindustrialismens Følger, forudsiger et
hensynsløst Kapitalvælde og en
Masseproletarisering, hvis Staten ikke griber regulerende og
afværgende ind. Paa ethvert Punkt taler han
Arbejdernes og Middelstandens Sag; han er
derfor en af Forløberne for den moderne
Socialpolitik. Ganske med Urette har man undertiden
villet gøre ham til Socialist; selv vil han kun
social Fred. Et Organ fik hans socialpolitiske
Ideer i den af hans Landsmand Th. Fix
redigerede Revue mensuelle d’Economie politique,
der udkom i Paris 1833—36. (Litt.: L.
Elster, »S. de S. Ein Beitrag zur Geschichte der
Volkswirtschaftslehre« [i »Jahrbücher für
Nationalökon. u. Statistik«, Neue Folge, Bd XIV,
Jena 1887]; A. Aftalion L’œuvre économique
de S. de S. [Paris 1899]).
(K. V. H.). Sv. N.

Sissach [’zesak], By i Schweiz, Kanton Basel
Land, ligger 18 km SØ. f. Basel, 378 m o. H.
i Ersoles smukke Dal. (1920) 3017 Indb., der
for største Delen er Protestanter. S. driver
Korn-, Vin- og Frugtavl samt Fabrikation af
Jern- og Staalvarer, ildfaste Sten.
(H. P. S.). O. K.

Sissek, se Sisak.

Sisselrod, se Polypodium.

Sisselrodfamilien, se
Engelsødfamilien.

sistere (nylat.), indstille, bringe til Ophør,
Stilstand.

Sistermans [’sest_ərmans], Anton, holl.
Oratorie- og Koncertsanger, f. 5. Aug. 1865 i
Herzogenbusch, Elev af Stockhausen, bosatte sig
1899 i Wiesbaden og fra 1904 i Berlin som
Lærer ved Scharwenkas Konservatorium.
S. L.

Sisteron [sist_ö’rå], By i det sydøstlige
Frankrig, Dept Basses-Alpes, smukt beliggende ved
højre Bred af Durance N. f. Toulon, 3600 Indb.
Station paa Jernbanen Grenoble—Marseille. S.,
der er en Fæstning af 3. Rang, har Slotsruiner
og er omgiven af Bymure med Taarne, og paa
en stejl Fjeldhøjde ligger et ældre Citadel, som
fordum beherskede Adgangen til Provence.
Byen, der var Bispesæde indtil 1790, har en
Kirke fra 11.—12. Aarh. Spinderier for
Bomuld og Silke, Fabrikation af Papir, Handel med
Korn og Kortvarer. Arrondissementet S. (5
Kanton’er, 48 Kommuner) har 15800 Indb.
(M. Kr.). E. St.

Sistova, se Svištov.

Sistrum, et gammelt ægyptisk Slag- eller
Rasleinstrument, der benyttedes ved
Tempeltjenesten og
som
Krigsinstrument, det
bestod af en
oval,
sammenbøjet
Metalramme, i hvilken
der var
anbragt nogle løst
siddende
Bronze- ell.
Jernstænger, der
ofte yderligere
var forsynede
med
Metalringe. Haandtaget
var udstyret
med et
Kattehoved (som
Symbol paa
Isis-Tjenesten), et Gudebillede eller lignende.

Sistrum

S. L.

Sisyfos var efter gl. gr. Sagn Konge i Efyra
(Korinth), og om denne By samler sig da ogsaa
Fortællingerne om ham, skønt der ligeledes
berettedes om ham i det nordlige Thessalien,
Boiotien og Fokis. Det hedder, at han var Søn
af Aiolos og selv gift med Piejaden Merope,
med hvem han havde Sønnen Glaukos, der atter
var Fader til den berømte Sagnhelt
Bellerofontes. Han havde skaffet Korinth dens Borgkilde
Peirene og nævnes stedse som Typen paa en
snild og forslagen Mand, hvem man skylder
Fremskridtene i Skibsfart og Handel, og som
næsten overgaar Odysseus. Denne saa ham i
Underverdenen blive straffet; i Odysseens ellevte
Sang, hvori skildres Odysseus’ Færd til det
yderste Vesten og Nedgangen til Skyggeriget,
fortælles ogsaa om S., som Odysseus saa bl. de
store Forbrydere, der alene led Straf i
Underverdenen. S. maatte rulle en vældig stor Sten
op ad en Skraaning, men hver Gang han var
naaet til Toppen, fik Stenen Overvægt og
rullede ned igen. Grunden til hans Straf nævnes
ikke i Odysseen. Andre Digtere angiver den,
men hver paa sin Vis. Snart hedder det, at
han røbede Gudernes Planer, snart, at han til
Flodguden Asopos havde røbet, at det var Zeus,
som havde bortført Datteren Aigina. Zeus sendte
da Døden til S., men denne fængslede selve
Døden, saa ingen Mennesker kunde dø, før Ares

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>