Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sjögren, Andreas Johan - Sjögren, Johan Gustaf Emil - Sjögren, Karl Johan Wilhelm - Sjögren, Karl Arthur - Sjögren, Niels - Sjögren, Sten Anders Hjalmar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frugt af Rejsen blev derimod det store Værk
»Ossetische Sprachlehre nebst kurzem
osset.-deutschen und deutsch-ossetischen Wörterb.«
(Petrograd 1844), der af det fr. Institut
belønnedes med Volney-Prisen. Hertil sluttede sig
senere »Ossetische Studien« (1848). 1844 blev
S. ordentlig Akademiker for de finske og
kaukasiske Folkestammers Filologi og Etnografi.
En paatænkt Undersøgelsesrejse til Sibirien
maatte han af Helbredshensyn give Afkald paa,
hvorimod han fik dette Hverv overdraget til
sin yngre Landsmand M. A. Castrén (s. d.).
Derimod foretog han 1846 og 1852 kortere
Rejser i Livland og Kurland for at studere den
uddøende liviske Befolkning. Resultatet var bl.
a. en Afh. »Zur Ethnographie Livlands« (1849)
og rige Samlinger til en livisk Grammatik og
Ordbog, som han dog ikke selv naaede at faa
afsluttet, og som først udkom 1861, bearbejdede
af F. J. Wiedemann. Hans »Gesammelte
Schriften« udkom i 2 store Bind 1861, redigerede af
A. Schiefner.
Vilh. Th.
Sjögren [’∫ø.gre.n], Johan Gustaf
Emil, sv. Komponist, f. i Sthlm 16. Juni 1853,
d. smst. 28. Febr 1918, blev Elev af
Konservatoriet i Sthlm og studerede senere (1879—80)
i Berlin Kontrapunkt under Fr. Kiel og Orgel
under Haupt. Som Komponist debuterede han
1876 med et Hæfte Sange og hævdede sig senere
i stigende Maal som en af Sveriges
talentfuldeste Sangkomponister, varm, indtagende og
karakterfuld i sin Lyrik (Tannhäuser-Sangene,
»Spanische Lieder«, »Der Vogt von Tenneberg«,
4 Digte af E. v. d. Recke etc.). Samme
Egenskaber præger ligeledes hans talrige
Klaverkompositioner »Erotikon« (prisbelønnet i
Kjøbenhavn), »Novelletter«, »Paa Vandring«,
»Stemninger« etc., ikke mindre hans 5 Violin-Sonater,
hvoraf den fine og poetiske E-moll-Sonate (Nr
2) vel tør regnes for hans bedste Værk,
aandsbeslægtet med Grieg, men dog særbestemt ved
hans eget udpræget sv. Naturel. Desuden har
han skrevet større Vokalværker, »Bacchanal« og
»Johanneskantat«, Sangkvartetter og Orgelsager.
1891 ansattes han som Organist ved
Johannes-Kirken i Sthlm. Ved sin rige og fornemme
Musikbegavelse staar S. som en af de fineste og
mest personligt mærkede Kunstnere for sin Tid
i det sv. Musikliv.
A. H.
Sjögren [’∫ø.gre.n], Karl Johan
Wilhelm, sv. Retslærd, f. i Visby 10. Apr. 1866,
Student i Upsala 1884, Dr. phil. smst. 1888 —
»Om den dialektiska metodens ställning i
Hegel’s logik« (1887) —, cand. jur. 1892, Docent i
Upsala 1894, ekstraord. Prof. 1896, ord. Prof.
1898, Dr. jur. honoris causa 1900, 1904 Medlem
af »Lagberedningen«, 1907 Prof. i Civilret,
1909—18 Medlem af Højesteret, 1918 Formand i
»Lagberedningen«, Medlem af
Vetenskapsakademien 1921. S. hører til den nyere sv.
Retsvidenskabs ypperste Navne, en original,
skarpsindig og energisk Retstænker, indtrængende
kritisk og selvstændig. Særlig Retsvidenskabens
alm. Problemer og Retshistorien har været
Genstand for S.’s Forsken. Af stor Lødighed og
Vægt er S.’s »Om rättsstridighetens former med
särskild hänsyn till skadeståndsproblemet«
(1894, optaget i omarbejdet Skikkelse i Jhering’s
»Jahrb. für die Dogmatik«, XXXV Bd), »Ueber
die römische Conventionalstnafe und die
Strafklauseln der fränkischen Urkunden« (1896),
»Bidrag till en undersökning af kontraktsbrotten
enligt Sveriges medeltidslagar« (1896) og en
Række fortrinlige Afh. i »Tidsskrift for
Retsvidenskab«, hvoraf S. 1906—21 var
Medredaktør, »Nordisk tidskrift for vetenskap etc.«,
»Nytt jurid. arkiv« samt tyske og fr.
Tidsskrifter, saaledes f. Eks. »Om den fornsvenska
skuldprocessens grundformer« (»Tidsskrift for
Retsvid.«, XI, 1898), »Bidrag till den svenska
exekutivprocessens historia« (l. c XIV, 1901),
»Fiduciariska lösörekop« (l. c. XXVII, 1914),
»Domaremakt och rättsutveckling« (l. c. XXIX,
1916), »Om domskål i tvistemål« (XXXI, 1918)
o. m. a. 1900—09 udgav S. det vigtige Værk
»Förarbetena till Sveriges rikes lag 1686—1736«
(I—VIII).
Fz. D.
Sjögren [’∫ø.gre.n], Karl Arthur, sv.
Maler og Tegner, f. 2. Oktbr 1874 i Sthlm. Han
gik 1893 paa Kunstnerforbundets Skole,
udstillede »Eftermiddagssol«, »Tre Koner paa en
Bakke« o. a. Malerier i Olie og Vandfarve,
men samlede sig snart om Tegningen:
Illustrationer, bogligt Skønvirke i Typer og
Exlibris, Tapetmønstre m. v. Han illustrerede en
Digtsamling af ham selv (1900), Grimm’s
Eventyr (1905) og Strindberg’ »Sveriges natur«.
Foruden at tegne Exlibris (en Samling i Sthlm’s
Nationalmus.) skrev han om dem: »Svenska
exlibris«, I (1909), »Topogr. exlibris«, I (1916);
han har ogsaa skrevet »Boktryckare- och
förläggarmärken under 1400-talet« (1908) m. m.
Paa den baltiske Udstilling i Malmö saas en Del
Bogbind af S.
A. Hk.
Sjögren [’∫ø.gre.n], Niels, sv.
Billedhugger, f. 1894, bl. a. Elev af Bourdelle, har
udført karakterfuld og levende Portrætskulptur i
Bronzebuster af Forf. E. Blomberg, Redaktør
Bocklund (1920) m. v., et patetisk
»Kvindehoved«, Bronzestatuetten »Diana« (1918, under
Milles’sk Indflydelse), »Staaende nøgen Kvinde«
(i enkle, rolige Linier, 1921), to dekorative
Figurer: Mandlig og kvindelig Jæger (anbragt
uden for Kunstindustriudstillings-Bygningen paa
Udstillingen i Göteborg 1923, hvor ogsaa
adskillige af ovenanførte Værker o. a. saas) m. v.
A. Hk.
Sjögren [’∫ø.gre.n], Sten Anders
Hjalmar, sv. Mineralog, f. 13. Juni 1856 i
Persberg (Färnebo), d. 23. Marts 1922 i Sthlm. S.
kastede sig som Student over Studiet af
Mineralogien; 1882 blev han Docent i Mineralogi og
Geologi ved Upsala Univ. og vikarierede
1882—84 som Prof. i disse Fag. 1885—89 var han
ansat som Geolog ved Nobel-Værkerne i Baku og
foretog lange Undersøgelsesrejser i
Transkaspien, Armenien og Persien. 1889 udnævntes han
til Prof. i Mineralogi og Geologi ved Upsala
Univ., men tog allerede 1894 sin Afsked. Fra
1901 til sin Død virkede han som Intendent
(Bestyrer) ved Riksmuseets miner. Afdeling i Sthlm.
S. offentliggjorde et stort Antal Afh., der især
drejer sig om rent miner. Emner; i andre Afh.
drager han Sammenligninger mellem
Forekomsterne af Malme (især Jernmalme) i
Sverige og i andre Lande, ligesom han ogsaa har
meddelt de geol. Resultater af Rejserne i
Vestasien.
J. P. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
