- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
477

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sjöberg, Erik - Sjöberg, Johan Axel - Sjöberg, Nils Axel Vilhelm - Sjöberg, Svante Leonard - Sjögren, Andreas Johan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1828. Blev Student 1814 og 1824 filos. Magister.
Det lykkedes ham ikke at opnaa Docentur, og
han maatte derfor ernære sig som privat
Lærer. Hans Fattigdom lagde Grunden til en
aldrig overvundet Sygdom, og denne prægede
S.’s Produktion. »Dikter« kom 1815, to
Samlinger »Senere dikter« (1820) og »Nyare dikter«
(1825). Digtet »Skaldens tröst«, som indleder
den første Samling, aabenbarer klart, hvorledes
de trykkende Forhold og Fornemmelsen af
hans nære Død piner ham og fører hans
Tanker mod det Hinsidige, og Digtet »Enslingens
sång i den stora öknen« samt hele hans
Ungdomserotik »Till Laura« og »Till Helena« (der
i Virkeligheden er samme Person, en Datter af
den kendte Præst Thyselius, hos hvem han var
Huslærer 1815 og 1816) vidner endnu mere om
hans alvorlige Livssyn. I Digtet »Den
kämpandas sång« og »Graven« udtaler han sig rent
misantropisk; men med de Brystsyges ikke
usædvanlige Frejdighed vredes han over
Kritikkens Fremhæven af denne Misantropi, derved
opstemmes han til Digtning af blot elegisk
Karakter, og af og til kan hans Digte faa stærkt
satirisk Anstrøg. Disse Digte faar undertiden
en ram Bismag, som i hans »Komiska Fantasi
Nr 2« om saakaldte Venner; men de fleste er
som hans Bibelparodier mindre personlige ell.
er som »Skalderne«, »Magisterpromotionen« og
det af S. selv tilintetgjorte dram. »Fosforisterna
i Olympen« vittige Aktstykker til Tidens
Fysiognomi.

S.’s bedste Egenskaber viser sig i Digtene
»Forsakelse«, som udtaler, at Lidelsen er en
Engel, »Anderöster«, hvor han tolker Naturens
Sprog som Forkyndelse af Forsagelse, samt i
Digtet »Noli tangere«. Tung er hans Stil og
Form, men Tanken i Digtene er altid dyb og
aandfuld. Han tilhører ikke nogen Skole, skønt
han i fl. Henseender stod Fosforisterne nær;
han følte sig ene og vilde være ene, derfra
stammer maaske Dybden og Ægtheden i hans
Digtning og hans Had mod al Humbug. Efter
S.’s Død udgav E. C. Geijer hans »Samlade
dikter« (1828). C. A. Torselius udgav hans
»Samlade skrifter« (1873). (Litt.: C. L.
Östergreen
, »Vitalis, hans lif och diktning« [1869];
Ljunggreen, »Minne af Erik S.« [»Svenska
Akademiens handlingar«, Bd 50, 1875]).
O. Th.

Sjöberg [’∫ø.bærj], Johan Axel, sv.
Maler, f. 6. Novbr 1866 i Sthlm. Han gik paa
Akad. i Sthlm og vandt 1889 Medaille for »S.
Birgitta besøger de Syge«. Det blev dog i
Landskabskunsten, — i Oliemalerier, Akvareller og
Tegninger —, han fik sit egl. Virkefelt. I
Kunstsyn sluttede han sig til »Konstnärsforbundet«’s
nationale Retning. S. blev de store
Landskabsstemningers Maler; han maler med mægtig
Farvepragt og -kraft, gerne pastost, saa Farverne
ligger i tykke Masser, dekorativt fordelte, men
til Tider med næsten for skulpturel Effekt; i
Akvarelflaget er han en fremragende Virtuos.
Emnet for hans Pensel blev særlig Skærgaarden,
og som Skærgaardens og dens Dyrelivs Maler
har han skabt storladne, stemningsbetagende
Værker som »de syv Sangsvaner«, »Ederfuglen«,
»Sneskyen« etc. S.’s Kunst har været udstillet
i Kbhvn, i samlet retrospektivt Skue i Sthlm
1918. I Sthlm’s Nationalmuseum ses »Isen
lægger sig« og »Begravelse i Skærgaarden«, i
Kunstmuseet i Kbhvn »Det begynder at blive Vinter«.
A. Hk.

Sjöberg [’∫ø.bærj], Nils Axel Vilhelm,
sv. Kunsthistoriker, f. 21. Novbr 1871 i Broby
(Kristianstads Len), d. 7. Apr. 1914 i Sthlm. S.
fik især indlagt sig Fortjeneste ved sine Studier
i sv. Portrætkunst; han udgav med kritisk Tekst
Værkerne »Svenska porträtt«, I (1903), »Läkare
och apotekare« (3 Bd, 1907), Portrætværker fra
Drottningholm (1905), Gripsholm (1907) m. m.,
»Kvinnan i svensk karrikatyr« (1907). Til
Romdahl’s og Roosval’s sv. Kunsthistorie (1913)
skrev han om Vasatidens Malerkunst.
A. Hk.

Sjöberg [’∫ø.bærj], Svante Leonard,
sv. Musiker, f. 28. Aug. 1873 i Karlskrona,
Student 1892, derefter Elev af Konservatoriet i
Sthlm, af Nordqvist og af Dente i Sthlm samt
senere af Max Bruch og Rob. Hausmann i
Berlin 1900—02. Har derefter virket i
Karlskrona dels som Organist, hvor han har givet
talrige Orgelkoncerter, dels ved en vidtstrakt
Lærervirksomhed og som Musikkritiker, dels
endelig som Komponist (Gustaf Vasa-Ouverture,
en Koncertouverture, Korværkerne David’s 23.
Salme og en O. F.-Kantate, Kammermusik og
Sange).
A. H.

Sjögren [’∫ø.gre.n], Andreas Johan,
finsk Sprogforsker, f. 8. Maj 1792, Søn af en
fattig Landsbyskomager, d. 18. Jan. 1855. Hans
ualmindelige Begavelse skaffede ham Støtte til
at gaa den studerende Vej, og 1813 kom han
som Student til Univ. i Åbo; 1819 blev han Dr.
phil.
og s. A. Amanuensis ved
Universitetsbiblioteket. Grebet af den af Rask under hans
Ophold i Åbo 1818 vakte Interesse for det finske
Sprog bestemte han at hellige sig til den finske
Sprogforskning. 1820 tog han imod en
Huslærerplads i Petrograd og blev 1823 privat
Bibliotekar hos den russ. Mæcenat, Rigskansleren
Grev Rumjæntsoff, hvis Interesse for ham var
vakt gennem en Afh. Ȇber die finnische
Sprache und ihre Literatur«. 1824 tiltraadte han
med finsk Statsunderstøttelse en Rejse, der kom
til at vare i 5 Aar, til de væsentlig af
finskugriske Stammer beboede nordøstlige Dele af
Rusland samt Lapland. Det overordentlig
alsidige Materiale, han paa denne Rejse med stor
Grundighed indsamlede, offentliggjorde han i
en Række Afh., Rejsebeskrivelser o. l., saaledes
bl. a. »Anteckningar om forsamlingarne i Kemi
Lappmark« (1828), »Über den grammat. Bau
der syrjänischen Sprache mit Rücksicht auf die
finnische«, »Über die älteren Wohnsitze der
Jämen«, »Wann und wie wurden Sawolotschje
und die Sawolotschischen Tschuden Russisch?«
(1832), »Über die finnische Bevölkerung des St
Pelersburg Gouvernements und über den
Ursprung des Namens Ingermanland« (1833). 1829
valgtes S. til Adjunkt i russ. Historie og
Antikviteter ved Videnskabernes Akademi i
Petrograd, 1831 til ekstraordinær Akademiker og
blev 1833 tillige Bibliotekar for den udenlandske
Afdeling af Akademiets Bibliotek. 1835—37
gjorde han paa Akademiets Bekostning en Rejse til
Kaukasus for at studere Osseternes Sprog og
samtidig pleje sit ved Overanstrengelse
nedbrudte Helbred. Det sidste Hensyn tilsidesatte
han dog næsten ganske. Den videnskabelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0491.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free